Børnetandlæger kap.3
Så blev de tænder trukket ud!
Se også:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=417605
Efter at have kontaktet vores egen tandlæge der tog røngtenbilleder og sagde god for det, fik vi aftalt tid hos skoletandlægen for at trække de to mælketænder ud hos sønnen på 13 år.
Vi startede med at snakke om den manglende kommunikation, hvori tandlægen mente at have orienteret os tilstrækkelig, jatak! det var først efter at vi havde krævet en forklaring!
Jeg ville ikke stå dér og diskutere med en tandlæge der skulle have fingrene i min søns mund, så jeg lod det ligge.
Jeg fik vist billeder og fik forklaret sagen, og der var selvføgelig ingen tvivl om, at de tænder skulle ud, ellers ville de blivende tænder blive skadet og/eller komme skævt ud.
Så gik de ellers igang. Efter bedøvelsen røg den første tand ud, tæmmelig nemt, det sagde SVUP og så var den ud. Den anden tand sagde KNÆK!!! og så lå roden tilbage op i kæben!!!!
Den skulle vel også ud, så der begyndte de at mase og ase, og det begyndte at gøre ondt på min søn. Mere bedøvelse, det fik han tæmmelig mange gange, ny røngten og mange flere forsøg på at få den rodstump ud.
Det tog 1 time!!!! mange bedøvelser, to opskæringer, og meget smerte!!!
Jeg støttede tandlægen i sine valg hele vejen (lod ihvertfald være med at kommentere), der man ikke skal give tegn på mistro når de er igang med at arbejde, eller give min søn mere angst.
Tandlægen spurgte mig, om det kunne være rigtigt at han stadig kunne mærke smerter på trods af så meget bedøvelse, men jeg kunne fortælle at sønnen ikke plejer at være pivet, så der måtte være noget om snakken.
Det var i det hele taget ikke nogen fornøjelse. Jeg er ikke sart over for sprøjter og blod, men det er ikke rart at sidde dér og holde ens barn i hånden, og ikke kunne hjælpe andet at prøve at berolige ham.
Nu har han det godt, får smertestillende som voksen dosis, og håber at der ikke kommer komplikationer...
Er jeg tilfreds med tandlægens arbejde? Jeg ved ikke rigtig, når man står i det, så bliver man selvføgelig nød til at fuldføre jobbet.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om min egen tandlæge kunne have fjernet de to tænder og undgået at roden knækkede.
Hvad vil man gøre en anden gang? Det ved jeg vitterligt ikke!!!
Se også:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=417605
Efter at have kontaktet vores egen tandlæge der tog røngtenbilleder og sagde god for det, fik vi aftalt tid hos skoletandlægen for at trække de to mælketænder ud hos sønnen på 13 år.
Vi startede med at snakke om den manglende kommunikation, hvori tandlægen mente at have orienteret os tilstrækkelig, jatak! det var først efter at vi havde krævet en forklaring!
Jeg ville ikke stå dér og diskutere med en tandlæge der skulle have fingrene i min søns mund, så jeg lod det ligge.
Jeg fik vist billeder og fik forklaret sagen, og der var selvføgelig ingen tvivl om, at de tænder skulle ud, ellers ville de blivende tænder blive skadet og/eller komme skævt ud.
Så gik de ellers igang. Efter bedøvelsen røg den første tand ud, tæmmelig nemt, det sagde SVUP og så var den ud. Den anden tand sagde KNÆK!!! og så lå roden tilbage op i kæben!!!!
Den skulle vel også ud, så der begyndte de at mase og ase, og det begyndte at gøre ondt på min søn. Mere bedøvelse, det fik han tæmmelig mange gange, ny røngten og mange flere forsøg på at få den rodstump ud.
Det tog 1 time!!!! mange bedøvelser, to opskæringer, og meget smerte!!!
Jeg støttede tandlægen i sine valg hele vejen (lod ihvertfald være med at kommentere), der man ikke skal give tegn på mistro når de er igang med at arbejde, eller give min søn mere angst.
Tandlægen spurgte mig, om det kunne være rigtigt at han stadig kunne mærke smerter på trods af så meget bedøvelse, men jeg kunne fortælle at sønnen ikke plejer at være pivet, så der måtte være noget om snakken.
Det var i det hele taget ikke nogen fornøjelse. Jeg er ikke sart over for sprøjter og blod, men det er ikke rart at sidde dér og holde ens barn i hånden, og ikke kunne hjælpe andet at prøve at berolige ham.
Nu har han det godt, får smertestillende som voksen dosis, og håber at der ikke kommer komplikationer...
Er jeg tilfreds med tandlægens arbejde? Jeg ved ikke rigtig, når man står i det, så bliver man selvføgelig nød til at fuldføre jobbet.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om min egen tandlæge kunne have fjernet de to tænder og undgået at roden knækkede.
Hvad vil man gøre en anden gang? Det ved jeg vitterligt ikke!!!