børn/ny kæreste

Hvad gør man, når man har mødt manden i sit liv. Han er sød, dejlig, rar, fantastisk osv... Men han kan ikke fordrage min søn. I starten gik det ok.... men nu syntes jeg kæresten tager mere og mere afstand til min søn. Jeg har pt min søn hver anden uge, men har en forældrmyndighedssag kørende, håber på at få ham på fuld tid. Min søn har nogle sociale problemer, som jeg håber kan afhjælpes ved at han har et fast sted at bo, med faste regler osv.
Lige nu er jeg sammen med min kæreste i den ugen hvor min søn er hos sin far, men det er jo ikke holdbart i mine øjne at have et deltids forhold. Hvad så hvis jeg får min søn på fuld tid, skal vi så bare have et hver anden weekend forhold, her har min kæreste altid sin datter, hun er der mindst et døgn hver weekend.
Lige nu gider jeg ikke være sammen med min kæreste når jeg har min søn, da jeg syntes han fryser min søn ude, min søn gør mange ting for at få hans opmærksomhed. Jeg mener ikke det er godt for min søn at opleve at gøre alt mulig for at opnå kontakt og så ikke få den, især når han nu har de problemer han har.
Jeg er meget glad for min kæreste og elsker ham til hudløshed, jeg drømmer en fælles fremtid, men nogle gange føler jeg, at jeg er den eneste der har de drømme.
Jeg kan godt se, når det bliver stillet sådan her op, så kan jeg kun vælge min søn, men virkeligheden er jo mere end disse linier. Jeg har ikke været heldig med kærligheden førhen, men nu har jeg fundet den, og er der aligevel problemer. øv

Hvad vil du med ham,kæresten???Han har jo vist sin foragt over for din søn,og din søn ER det mest dyrebare du har.Din kæreste er meget umoden,og et forhold til ham og din søn,vil aldrig kunne lade sig gøre.Tro mig,jeg har selv være det samme igennem med en kæreste,og jeg valgte selvfølgelig min søn,frem for kæresten.
Vil han have dig,følger sønnen med.Den kæreste har ikke skygge af respekt over for dig,med den opførsel.Ud med ham.

du skriver din kæreste er så sød og rar og at du elsker ham til hudløshed . Hvordan i alverden kan du dog det, når han IKKE KAN FORDRAGE DIT BARN .
Kan du ikke se , at det forhold er der ingen fremtid i. Skip ham jo før des bedre.

Du er nødt til at få dig en god snak med din nye kæreste. Har han de samme følelser for dig,som du har for ham, så må han også kunne være så ærlig, at fortælle hvor skoen trykker. Det er jo muligt det bare er en bagatel der skal løses med en god snak. Det ville da være en træls slutning,hvis i måtte gå fra hinanden pga en bagatel.
Du er så også nødt til at fortælle dine fremtidsplaner mht. sønnen,det skulle jo gerne være en fællessag, at hjælpe sønnen med de problemer han har, ellers er jeg bange for forholdet går dødt, hvis du skal stå alene med problemerne.
Får i en åben snak,vil du jo også hurtigt fornemme om han er seriøs,eller det blot er for sjov i er sammen,derved er du taberen og han har haft lidt fornøjelse..
Håber det bedste for jer alle 3..
Kh. Fynboen

har alle dage være = ballade og hvis den gamle hane så ikke er ret fornuftig, så går det jo først galt. Nu kan det jo ikke passe at du skal konvertere og fremover kun have pigekærester, nogle mænd kan godt finde ud af det, - men den der med dine børn og mine børn osv indeholder måske nogle ting, som vi har svært ved at røre ved.
Såvel som mellem du og din kæreste er der også noget der hedder kemi mellem ham og din søn. Hvordan den er skruet sammen kan ingen gøre for - eller fra og til. Men "glansbilledet" af en lykkelig familie vil vi gerne have. Det er bare ikke altid så nemt, når det er andre hanners afkom, der er i reden.
Har han sagt han ikke kan fordrage din søn? Opfører din søn sig, som du ellers forlanger han skal opføre sig? Hvor gammel er din søn, og hvad er det for problemer han har?
Lad din kæreste udtale højt at han ikke bryder sig om din søn, så det ikke er en forbudt ubekendt i den her sag - og tag den så herfra. Behandle ham ordentlig skal han under alle omstændigheder hele tiden mens de lærer hinanden at kende og måske endda en dag lærer at holde af hinanden. Men der er altså ikke nogen naturlov der siger at elsker han dig, så elsker han dit barn. Gid det var så vel, men det er det ikke.
Erkend det og tal åbent om det, så kan I finde nogle fornuftige omgangsformer, så i alle 4 har en chance for at have det godt i hinandens selskab.

må aldrig prioteres frem for ens børn og det netop det du er igang med, jeg ved godt det ikke er skide sjovt at være dig og kærligheden kan gøre så forbandet ondt men tænk på hvor ondt det gør på din søn at han hver gang bliver afvist af din kæreste, den smerte og de følelser følger ham længere ind i livet end hvis du måtte sige farvel til din kæreste. Der står ingen steder at man absolut skal elske sin partners børn men det mindste man kan gøre er at opføre sig anstændigt og med respekt for de pågældende børn og kan man ikke det så må man tage en beslutning som forældre som er til gavn for barnet/børnene, og det er at afbryde forholdet. jeg kan ikke vide om du har prøvet at snakke med din kæreste omkring det men hvis ikke så er tiden inde til en seriøs voksen snak og det indebære alt ligefra din søn og jeres fremtid sammen. Alt det der foregår i jeres hverdag og her tænker jeg mest på dig og dine bekymringer, din søn kan udemærket føle uroen men han har ingen mulighed for at udtrykke sig anderledes end at prøve at få kontakt som tit og ofte opfattes som et irritations moment (hos din kæreste) og det er sgu synd for knægten og enorm frustrerne for ham. Jeg sikker på at du nok skal finde en fornuftig løsning på alt det her og jeg sender her til sidst de bedste ønsker om en god fremtid for dig og din søn.

knus

hvor må du have det svært!
Hvis jeg var i dine sko, ville jeg tage en alvorlig snak med kærsten og forklarer ham at hvis han ikke kan formå at være voksen, og se dit barn som en del af dig er du nødt til at trække dig ud af forholdet og slutte det promte !
Men at DU selvfølelig vil ønske at han som dig vil kæmpe for en fælles fremtid.
Vi er kun mennesker, og nogle falder vi bedre i hak med end andre, og sådan er det desværre også når man taler om børn - det er bare så forbandet forbudt og sige det!
Nogle børn fylder efter min mening alt for meget, forældrene flytter enhver lille sten på børnenes vej, sætter ingen grænser, og føjer dem i alt, og lader dem styrer hele familien.
Forældrene gør det af kærlighed skal vi huske på, men det er en misforstået kærlighed, og det er så synd for de børn, for andre mennesker tager afstand fra dem, og synes de er belastende.
Jeg fornemmer på dit indlæg at din kærste synes din dreng fylder meget❓og du beskriver selv at han har nogle adfærds problemer, og at du håber det vil rette sig med faste grænser og ro i hverdagen.
Jeg synes du skal fortælle din kærste at du godt kan se de "fejl" din søn har, og at det, vil du forsøge at rette op på.
HVIS din søn er en dreng der fylder for meget, så hjælp ham til at dæmpe sig, for ellers vil din dreng støde ind i mange mennesker der vil se ham som en belastning i stedetfor den dejlige dreng som han jo helt sikkert er :)
Og så skal vi forældrer jo huske at ingen andre kan elske vores børn og være ligeså overbærene med dem som vi forældrer gør og er.
Derfor skylder vi dem, at lærer dem at opfører sig så de får mest muligt kærlighed og nærvær fra alle de andre mennesker de vil møde gennem livet.
Jeg håber din kærste vil føle sig "forstået" af dig, og der igennem vil kunne se at din dreng skal hjælpes, og at han vil magte og hjælpe dig og din dreng med denne opgave, mon ikke det også vil kunne bringe dem tættere sammen :)
Ellers må du påtage dig dit store ansvar som mor, og fravælge manden.
Held og lykke :)

det forhold, før det bliver alvor mellem jer og inden din søn lider under det.
Som jeg læser dit indlæg, er du heller ikke heldig med dette forhold. Din søn skal bruge dig længe endnu, og Kærligheden - den rigtige - skal nok komme til dig..
Held og lykke..

Du skriver at du har mødt "manden i dit liv".
Det mente du jo også at have med ham, du fik barn med i sin tid?
Så kort og kontant kan jeg forudse, at det nye forhold ikke er holdbart i længden, da jeres fælles værdier skiller sig i din søn.
Det bliver kun sværere at trække problemet ud i langdrag, så ud af klappen med stoderen.

jo fået svaret.
Tag barnet i hånden og du tager moderen ved hjertet.
Exit med ham.

Nej, ham jeg fik barn med i sin tid, var ikke manden i mit liv, har aldrig troet han var. Det er en længere historie, som jeg ikke vil komme ind på

Skrot den karl. Elsker ham til hudløhed❓Smid det fjols ud, og sats på sønnen. Hvis en evt kvinde ikke kunne lide mine børn, fik hun 10 kolde tæer str 43 i røven. En ny filejs kan du altid få, sønnen kan ikke erstattes. Uheldig kærlighed tidligere, ja det er da klart, hvis du er så nem at bedåre. Ud med den nar, hellere i går end i morgen

så finder han nok ro.
alt andet ville være tåbeligt med en mor , der kun tænker på sin skønne kæreste , der ikke kan fordrage hendes søn...... SKAM DIG.

dog den mest dummeste bemærkning jeg nogen sinde har læst her på sol. Du er en tåbe

et stykke hen ad vejen, ved at vælge din kæreste fra, når din søn kommer hjem....og bliv endelig ved med det. Situationer som, at børn ikke skal bestemme, hvem mor skal være kærester med, er ikke lige din sag, men din søn gør alt for af få kontakt til kæresten, sådan er børn, de vil have kontakt og hellere negativ kontakt, end slet ingen kontakt....
Jeg må sige, at når din kæreste ikke kan fordrage din søn, hvad er der så af betænkeligheder...vel ik andet, end, at du simpelthen bliver nødt til at sige farvel til kæresten, du har jo skrevet, at du kæmper for, at få din søn hjem og uha, kunne du så forestille dig, hvordan konflikterne så vokser dig over hovedet imellem din søn og kæresten.
I mine øjne, lyder kæresten ikke særlig pædagogisk eller er det mangel på overskud fra hans side, men uanset hvad grunden er, så er kærestens opførsel ikke særlig gunstigt for hverken dig eller din søn i længden, når han fryser din søn ud - er du ikke enorm ked af det! det ville jeg være...
Lov mig, at du ikke lader dine følelser overfor kæresten bestemme over din sunde fornuft, for det har du, kan jeg læse på indlægget. Selvom kærligheden fra din side er der, hvad med kærestens kærlighed til dig..den sætter du spørgsmålstegn ved og kærlighed fra kæresten til din søn, den er der slet ikke. Jeg tror du vil ende med at blive en en dårlig mor, hvis du ikke snart lukker døren for kæresten helt. Så pøj pøj i livet til dig og din søn.

til din søn på fuld tid, hvis du får ham hjem, når du ikke engang har overskud til at tage en snak med kæresten.... sønnen kræver noget af dig hver anden weekend, men der kræves endnu mere af dig, når din søn bor fast hos dig, så kampene imellem din kæreste og søn vil desto ikke blive mindre, nej nok tvært imod og hvor vil du så kunne finde overskuddet henne, når du ikke negang har overskudet nu!!!
Selvom du får din søn hjem og du ikke længere skal kæmpe med statsamtet, så har du godt nok den kamp mindre at kæmpe med, men stadigvæk - det med kæresten og sønnen bliver hverdagskost for jer alle sammen...

hvem er så du. en mor der har mødt jordens skønneste fyr som hun forguder , der er blot en lille hage, for jordens skønneste fyr kan ikke fordrage hendes søn.
hvad gør man så , man skipper ikke jordens skønneste fyr, nej så må sønnen rette sig ind ..................??? Du er et trist eksemplar af hunkønnet!!!! SKAM DIG!!!!