Børns ret til forældrerne
Kommentarer til udtalelser i TV2News denne morgen torsdag den 9. februar.
Vedrørende kommende oplæg til ændring af forældreansvarsloven (herefter kaldt FAL).
Det er bekymrende at se og høre Karen Hækkerup m.fl. tone frem på skærmen og være så stærk og unuanceret omkring fællesforældremyndighed (FFM).
Jeg kan forstå at meningsdannelsen er sket på baggrund af cases hvor undersøgelsesgrundlaget tager udgangspunkt i ganske få observation som på ingen måde er statistisk acceptabel.
Man kunne forledes til at tro at der er tale om Karen Hækkerups personlige vendetta mod mænd pga hendes egen oplevelser igennem barndommen.
Ministerier og ministre bør vel tage en langt mere nuanceret indgangsvinkel på når vi taler børns ve og vel.
Men hvad betyder det at begrænse faderen adgangen til FFM?
Ønsker man fra lovgivningens side at faderen ikke mere er velkommen i institutionerne, ikke skal involvere sig i skolearbejdet … eller rettere sagt han må ikke? – Det betyder at moderen nu kan kræve at han ikke viser sig på skolen.
Moderen vil også nu pr. automatik have adgang til at skifte navn – eller fare land og rige rundt for at forhindre samvær. Er det det samfund vi ønsker? Altså ikke ligeberettigelse.
Nu berørtes jo samvær – hvad vil dette betyde for samværet – umiddelbart intet fordi disse to ting, FFM og samvær har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.
Men man kan blive bekymret, at det netop er hensigten også at begrænse samværet med faderen ved netop at koble disse ting sammen.
Da FAL kom, var det hensigten, at det var børnene der fik automatik til forældrene og ikke moderen der havde automatik til børnene. Og det er jo her kimen reelt ligger.
Ja det er da irriterende at moderen efter vedtagelse af FAL ikke længere kunne skalte og valte som tidligere – men at hun nu også skulle samarbejde.
Og straks finder man nogle episoder om vold og blæser det til at det er forfærdeligt at børnene skal være sammen med en voldelig forælder. MEN har de da slet ikke læst loven og bemærkningerne. FAL sige klart at samværet kan ophøre i sådanne situationer. FAL siger også at hvis man er i tvivl så skal bopælspligten tildeles den af forældrene der har størst evne til at formidle samarbejde med den anden forældre – om dette også gælder FFM er jeg ikke klar over.
Det som jeg er nervøs for er at man ved at generalisere bringer en masse børn i klemme dels fordi man endnu ikke har fundet ind til essensen i den eksisterende lov, og dels fordi man nu buser frem med en unuanceret og useriøs holdning til at moderen skal have alle beføjelser så bliver alle børnene glade igen.
Det er muligt at man i loven vil nævne bopælsforældre og samværsforældre – men vi skal huske på at dette jo blot er pseudonymer for mor og far. Loven er skrevet i generelle vendinger, men statistikken viser det reelle ansigt 89% af bopælsforældrene er kvinder og 11% er fædre
Hvorfor er det at SÅ mange fædre nærmest pr. definition ikke har forældreevnen.
Rigtig rigtig mange børn har nydt godt af at FFM ikke har været et diskussionsemne. Det er jo sådan at hvis den ene forældre(for det meste moderen) vejre ”morgenluft” så danner det i sig selv grobund for diskussion, hvorimod hvis parterne starter lige og det er udgangspunktet – ja så er der den diskussion mindre.
Et nært familiemedlem gennemgik en skilsmisse – i klemme var et barn på 12 år som ønskede at være lige meget hos far og mor. Statsforvaltningen nægtede i først omgang – men et vedholdende ønske fra barnets side gav til sidst udslaget til en 7/7 ordning. Men tænk dog på det stakkels barn der selvstændigt måtte tage kontakt til Statsforvaltningen og endnu engang bede om en 7/7.
Her er der jo tale om at Statsforvaltningen foretager et overgreb på barnet.
Ja ja verdenen er altså mere nuanceret og derfor bør lovgivningen afspejle dette…
Vedrørende kommende oplæg til ændring af forældreansvarsloven (herefter kaldt FAL).
Det er bekymrende at se og høre Karen Hækkerup m.fl. tone frem på skærmen og være så stærk og unuanceret omkring fællesforældremyndighed (FFM).
Jeg kan forstå at meningsdannelsen er sket på baggrund af cases hvor undersøgelsesgrundlaget tager udgangspunkt i ganske få observation som på ingen måde er statistisk acceptabel.
Man kunne forledes til at tro at der er tale om Karen Hækkerups personlige vendetta mod mænd pga hendes egen oplevelser igennem barndommen.
Ministerier og ministre bør vel tage en langt mere nuanceret indgangsvinkel på når vi taler børns ve og vel.
Men hvad betyder det at begrænse faderen adgangen til FFM?
Ønsker man fra lovgivningens side at faderen ikke mere er velkommen i institutionerne, ikke skal involvere sig i skolearbejdet … eller rettere sagt han må ikke? – Det betyder at moderen nu kan kræve at han ikke viser sig på skolen.
Moderen vil også nu pr. automatik have adgang til at skifte navn – eller fare land og rige rundt for at forhindre samvær. Er det det samfund vi ønsker? Altså ikke ligeberettigelse.
Nu berørtes jo samvær – hvad vil dette betyde for samværet – umiddelbart intet fordi disse to ting, FFM og samvær har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.
Men man kan blive bekymret, at det netop er hensigten også at begrænse samværet med faderen ved netop at koble disse ting sammen.
Da FAL kom, var det hensigten, at det var børnene der fik automatik til forældrene og ikke moderen der havde automatik til børnene. Og det er jo her kimen reelt ligger.
Ja det er da irriterende at moderen efter vedtagelse af FAL ikke længere kunne skalte og valte som tidligere – men at hun nu også skulle samarbejde.
Og straks finder man nogle episoder om vold og blæser det til at det er forfærdeligt at børnene skal være sammen med en voldelig forælder. MEN har de da slet ikke læst loven og bemærkningerne. FAL sige klart at samværet kan ophøre i sådanne situationer. FAL siger også at hvis man er i tvivl så skal bopælspligten tildeles den af forældrene der har størst evne til at formidle samarbejde med den anden forældre – om dette også gælder FFM er jeg ikke klar over.
Det som jeg er nervøs for er at man ved at generalisere bringer en masse børn i klemme dels fordi man endnu ikke har fundet ind til essensen i den eksisterende lov, og dels fordi man nu buser frem med en unuanceret og useriøs holdning til at moderen skal have alle beføjelser så bliver alle børnene glade igen.
Det er muligt at man i loven vil nævne bopælsforældre og samværsforældre – men vi skal huske på at dette jo blot er pseudonymer for mor og far. Loven er skrevet i generelle vendinger, men statistikken viser det reelle ansigt 89% af bopælsforældrene er kvinder og 11% er fædre
Hvorfor er det at SÅ mange fædre nærmest pr. definition ikke har forældreevnen.
Rigtig rigtig mange børn har nydt godt af at FFM ikke har været et diskussionsemne. Det er jo sådan at hvis den ene forældre(for det meste moderen) vejre ”morgenluft” så danner det i sig selv grobund for diskussion, hvorimod hvis parterne starter lige og det er udgangspunktet – ja så er der den diskussion mindre.
Et nært familiemedlem gennemgik en skilsmisse – i klemme var et barn på 12 år som ønskede at være lige meget hos far og mor. Statsforvaltningen nægtede i først omgang – men et vedholdende ønske fra barnets side gav til sidst udslaget til en 7/7 ordning. Men tænk dog på det stakkels barn der selvstændigt måtte tage kontakt til Statsforvaltningen og endnu engang bede om en 7/7.
Her er der jo tale om at Statsforvaltningen foretager et overgreb på barnet.
Ja ja verdenen er altså mere nuanceret og derfor bør lovgivningen afspejle dette…