11tilføjet af

Cand.mag. i retorik og medievidenskab??

Siger det dig noget? Hvad kunne være arbejdsområdet? Hvor lang er uddannelsen?
Fortæl fortæl ;-)
tilføjet af

Svar

Det lyder som en 5-årig universitetsuddannelse med en 3-årig bachelor-del og en 2-årig kandidatoverbygning. Arbejdsområderne kunne vel være i blad- og avisverdenen eller som underviser på eksempelvis et lærerseminarium eller en højskole. Den konkrete fagkombination lyder i mine ører en lille smule som cand. arbejdsløs, men jeg vil kun anbefale, at du læser det, du har allermest lyst til.
tilføjet af

Spørgsmål

;-) Hvordan kan det være at fagkombinationen ringer af arbejdsløshed?
Jeg er i en proces hvor jeg leder efter hvad jeg kunne have lyst til - da jeg har muligheden ....og ønsker ikke mit nuværende fag.
tilføjet af

Min første indskydelse

- er spindoktor...
tilføjet af

Ja ok

det var da et bud, jeg slet ikke havde tænkt på :-))
tilføjet af

Se mere info her:

Om retorik: http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-humretorik
Om medievidenskab: http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-hummedievidenskab
Om humanistiske uddannelser på universiteterne: http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-humaniora
Kontakt en studievejleder på et af de uni'er der har fagene. Der ved de osse hvordan det er med jobs m.v bagefter
tilføjet af

Tak

et kys til dig .... jeg har aftalt en tid, i morgen, ved en studievejleder, det bliver spændende.
Jeg vil tjekke dine sidder senere, tiden er knap lige nu.
tilføjet af

Det var så lidt

Jeg er glad for at have kunnet hjælpe dig lidt videre. Hvis du har tid til det, så er det en god idé, hvis du tænker lidt over hvad du gerne vil tale med vejlederen om. Skriv evt. dine spørgsmål ned på et stykke papir. Tænk over hvorfor du synes de her uddannelser er spændende og spørg om vejlederen kan anbefale nogle flere muligheder du kan se nærmere på. Så får du et samlet overblik over hvad der er at vælge imellem. Husk osse lige at få styr på, om du opfylder adgangskravene, og hvor realistisk det er for dig at blive optaget.
Held og lykke med det hele - forhåbentlig også med dine kommende studier. Det er sjovt at læse selvom det osse er hårdt af og til.
tilføjet af

Ja det er

sjovt at læse, jeg mener også at det giver én en frihed - læser du selv? Eller har du læst? - hvilket? Hvis jeg må være så fri og spørge?
tilføjet af

En lidt anden boldgade

Jeg har læst erhvervsøkonomi, men det er efterhånden mere end 10 år siden. Husker det stadigvæk som en spændende og fri tid, hvor alle muligheder stod åbne, og man havde utrolig stor indflydelse på egen hverdag. Så det med friheden har du fuldstændig ret i. Og hele tiden bliver man udfordret, får udvidet sine perspektiver og møder en masse nye spændende mennesker. Det var en god tid.
Håber du havde en god snak med studievejlederen på uni?
tilføjet af

Orv du glemte de fede fester ;-))

Er du glad for dit fag i dag?
Jo tak, det gik godt :-)
Men jeg er meget i tvivl? – også fordi, at det hedder sig sådan, at hvis du gennemfører fx humanistisk informatik (som er en valgmuligheder) så bliver det umuligt for mig, at læse endnu et emne.
Fordi man har valgt at sige, at alle skal have mulighed for en uddannelse og hvis jeg har én, selv om der står én med et gennemsnit på 6, så vil personen med 6 komme ind – måske er det også fair nok?
- Ellers, udover humanistisk informatik, så svæver jeg for sociologi, læring og forandringsprocesser....også retorikken som jeg brænder for ;-) men som kun kan gennemføres i Århus og KBH.
Ikke at jeg nu er professor, men jeg synes du skriver godt, der er en god energi bag dine ord (hvis man kan tale om dette?) ...også i andre indlæg ;-) Hvis det er dig?
tilføjet af

Stadigvæk glad for mit valg

Jeg er stadigvæk glad for mit fag. Det gav en god, bred ballast til at arbejde med mange forskellige områder, og selvom jeg ikke arbejder direkte med hardcore erhvervsøkonomi så bruger jeg også stadigvæk noget af det jeg lærte dengang.
Du ved godt at der er noget på Uni der hedder sidefag eller bifag ikke? Det betyder, at man kan læse et fag som sit hovedfag og så senere vælge et andet fag som bifag eller sidefag. På den måde kan du i hvert fald kombinere to af de områder du overvejer, og så skal du huske at man kan komme til at arbejde med mange forskellige ting når man har en akademisk uddannelse. Der er også altid mulighed for at efteruddanne sig, når man er begyndt at arbejde.
Jeg arbejder med rådgivning m.v. bl.a. på skrift i dag, måske er det det du kan se i mine indlæg? Tak for komplimentet i hvert fald :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.