Danskerne er nogle af dem som arbejder mindst
Det er den franske tænketank Coe-Rexecode, som har gravet tallene frem ved hjælp af en særkørsel på Eurostats arbejdskraftundersøgelser, og de er ikke behagelig læsning for hverken franskmænd eller danskere.
En fuldtidsansat franskmand arbejder 1.679 timer om året, mens en tilsvarende dansker arbejder 1.727 timer. Men en tysk lønmodtager arbejder 1.904 arbejdstimer på et år og lægger altså over 11 timer på jobbet for hver gang, en fransk kollega arbejder ti timer. Tallene gælder for fuldtidsansatte, og altså ikke for de ikke helt få tyskere, som er på midlertidig nedsat arbejdstid. Ud over franskmændene er det kun finner (1.670 timer) og svenskere (1.719 timer) som arbejder mindre end os.
For bare nogle få år siden så billedet anderledes ud. I 1998 arbejdede en franskmand syv timer for hver gang, en dansker arbejdede seks, men siden da er arbejdstiden i Danmark faktisk steget en smule, mens den er faldet kraftigt i Frankrig, blandt andet som følge af indførelsen af en lovbestemt højeste arbejdstid.
Den nye særkørsel har - i modsætning til de tal, Eurostat plejer at offentliggøre - medregnet alle former for ferie, orlov og andet fravær; det er effektivt præsterede arbejdstimer, som bliver opgjort i Coe-Rexecodes undersøgelse.
Konkurrenceevne afhænger naturligvis af antallet af arbejdstimer, men også af effektiviteten af det udførte arbejde, og det er sikkert forklaringen på, at to af de lande, som har den allerlængste årlige arbejdstid, netop er to af de lande, som balancerer på randen af en statsbankerot, nemlig Grækenland (1.971 timer) og Portugal (1.877 timer).
Vi kan derfor konkludere at de gode danske lønmodtagere er nogle af dem i EU, som arbejder mindst pr. år. Dog med undtagelse af finnerne, svenskerne og franskmændene arbejder faktisk endnu mindre.
En fuldtidsansat franskmand arbejder 1.679 timer om året, mens en tilsvarende dansker arbejder 1.727 timer. Men en tysk lønmodtager arbejder 1.904 arbejdstimer på et år og lægger altså over 11 timer på jobbet for hver gang, en fransk kollega arbejder ti timer. Tallene gælder for fuldtidsansatte, og altså ikke for de ikke helt få tyskere, som er på midlertidig nedsat arbejdstid. Ud over franskmændene er det kun finner (1.670 timer) og svenskere (1.719 timer) som arbejder mindre end os.
For bare nogle få år siden så billedet anderledes ud. I 1998 arbejdede en franskmand syv timer for hver gang, en dansker arbejdede seks, men siden da er arbejdstiden i Danmark faktisk steget en smule, mens den er faldet kraftigt i Frankrig, blandt andet som følge af indførelsen af en lovbestemt højeste arbejdstid.
Den nye særkørsel har - i modsætning til de tal, Eurostat plejer at offentliggøre - medregnet alle former for ferie, orlov og andet fravær; det er effektivt præsterede arbejdstimer, som bliver opgjort i Coe-Rexecodes undersøgelse.
Konkurrenceevne afhænger naturligvis af antallet af arbejdstimer, men også af effektiviteten af det udførte arbejde, og det er sikkert forklaringen på, at to af de lande, som har den allerlængste årlige arbejdstid, netop er to af de lande, som balancerer på randen af en statsbankerot, nemlig Grækenland (1.971 timer) og Portugal (1.877 timer).
Vi kan derfor konkludere at de gode danske lønmodtagere er nogle af dem i EU, som arbejder mindst pr. år. Dog med undtagelse af finnerne, svenskerne og franskmændene arbejder faktisk endnu mindre.