De 144000 - hvem er de i virkeligheden?

JV taler utroligt meget om de 144000, og har bygget en hel teologi op om, at der findes to slags troende i Bibelen, nemlig de 144000 og så alle de andre kristne (den store skare). Begge grupper er naturligvis JV'ere i JV'ernes barnagtige selvforståelse. Men hvad er virkeligheden - er der to grupper i Bibelen og hvem er de så?
JV kan faktisk finde et mindre bjerg af skriftsteder, som underbygger ideen om, at der findes to grupper af troende. Men i stedet for at styrte hen til din Vagttårns pusher for nu at lære om disse to grupper, så læs engang dette indlæg om, hvad Bibelen egentligt siger.
Jesus var jøde. Han prædikede blandt jøderne og til jøderne. Tilsvarende med de første kristne - de var jøder og prædikede til jøderne. Først da Peter fik et syn om, at også ikke-jøderne skulle have del i evangeliet, begyndte man at prædike for ikke-jøderne (Apostlenes Gerninger kapitel 10 handler om dette). Evangeliet blev altså i første omgang prædiket for jøderne og senere for ikke-jøderne (Rom 1:16; 1 Kor 1:24).
Og lige der har vi de to grupper. Jesus havde allerede i levende live fortalt, at der ville være to grupper - jøderne han nu prædikede for, og så "en anden fold" (ikke-jøderne)
"Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde." Joh 10:16
Der findes altså to grupper af kristne i Bibelen - de jødekristne og de hedningekristne. De jdekristne overholdt de jødiske leveregler, de hedningekristne gjorde ikke. Vi læser gentagne gange i Bibelen om, at dette gav gnidninger i den tidlige kirke (Apostlenes Gerninger kapitel 15). Imidlertid begyndte nogle jødekristne efter et stykke tid også at leve uden de jødiske regler, hvilket gav endnu flere gnindninger (Galaterbrevet 2:11-15).
Jehovas Vidner har altså ret i, at der findes to grupper i Bibelen - det er bare ikke de to grupper de påstår. Men hvem er så de 144000 - og hvem er "den store skare"? Bibelen selv giver svaret i Johannes' Åbenbaring kapitel 7. De 144000 er jøder (Åb 7:4), medens "Den store skare" eller "Den store hvide flok" er fra alle nationerne (Åb 7:9) - "Den store skare" er altså de hedningekristne - dvs almindelige kristne, som ikke er jøder.

men hvorfor skulle Jesus ønske at jøderne skulle høre til de beseglede, når de forkastede ham?
Hilsen Manjana

De 144000 er jødekristne - dvs. jøder der ikke har forkastet Jesus, men tror på ham. Derfor....

Nu spørger jeg ud fra min hukommelse, så det kan godt være at der er noget jeg husker forkert.
Men jeg mener at jøderne stod bag Jesu korsfæstelse og derfor forkastede Gud dem som sit folk.
Det er det jeg ikke kan få til at stemme med, at de skal sidde som konger og præster og regere sammen med Jesus i tusindårsriget.
Hilsen Manjana

´
.......af disse 144.000 personligt -
Har talt med dem - Trykket dem i hånden etc...etc...etc...!
Så de kan jo ikke alle sammen være Jøde-Kristne - Men en del af dem må være:
Ærke-Kapitalistiske Amerikanske JW/WTS medlemmer!
Som f.eks. nogle af bestyrelsesmedlemmerne i VÅBENFABRIKKERNE!

Med venlig hilsen
jalmar

Hej Manjana,
Jeg vil forsøge, at klargøre det for dig. Først vil jeg sige, at som Again fortæller hænger det nogenlunde sammen. Det der i første omgang volder problemer i din og andres tankegang er, at I forholder jer til Jehovas Vidners Vagttårn forklaring så jeres udgangspunkt er hvad Jehovas Vidner Vagttårn fortæller af vrøvl.
Altså prøv at se bort fra Jehovas Vidner Vagttårn forklaring. Ergo, vi har faktisk et ord fra Herren der fortæller helt klart hvad det er som foregår.
Det er Johannes Åbenbaringen kap. 7.
2 Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han råbte med høj Røst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:
3 Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førend vi have beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander.
4 Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:
………………………………………………………………..
9 Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;
10 og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!
11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:
12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen.
13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?
14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem.
16 De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem.
17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne.
Citat slut.
Kommentar:
Som du kan se her, befinder begge kategorier af mennesker (skarer) sig i ”himmelen” foran Guds trone. Både den såkaldte ”lille skare”, men også den store skare;
”…… se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;
10 og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!
13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?
14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem.
Citat slut.
Som du kan se, er her tale om de to grupper af mennesker, som (Again forklare) Apostlen Johannes fortæller om eller rettere ” …. jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han råbte med høj Røst…”.
Og vi må derfor slutte, at selv om den gruppe af det jødiske folk der stod foran Pontius Pilatus og forlangte Jesu Korsfæstelse: Korsfæst ham, korsfælst ham, råbte de. Så taler vi om når mennesker (i dette tilfælde jøder) der kommer til tro på Jesus (dengang) at det er dem som Again forklare vidnesbyrdet om Jesus først henvendte sig til.
De fortabte får af Israels hus. OK?
Nu siger Jesus jo hverken, at evangeliet eller Guds rige ikke var sendt til andre end Israels hus, men blot: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« (Matt. 15,24). Til sidst i samme evangelieskrift hører vi så, hvordan han sender sine disciple ud til alle folkeslagene. Så Jesus selv var altså kun sendt til Israels hus, men hans budskab – evangeliet – var til hele verden.
hvad mener Jesus med udtrykket "Guds rige".
Jeg tror, at når Jesus siger »Guds rige er midt iblandt jer« (Luk. 17,21) eller »indeni jer«, som man også kan oversætte det, så mener han, at Guds rige er noget, der er nu og her, omend usynligt, og at det er noget, som alle, der tror på ham, hører til.
Men der må være en fysisk jordisk dimension hvor vore begreber også kan fungere i en større helhed.
Udover dette siges der:
” Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som har kaldt jer ud af mørket til sit underfulde lys, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed”.
Sådan beskriver apostlen Peter os, vi er Guds udvalgte, hellige og elskede: Vi er kongelige. Vi er et folk, der bor i lyset.
Citat slut.

1.Peters brev kap. 2.

4Kom til Kristus - den levende klippegrund - kasseret af mennesker, men udvalgt og værdifuld i Guds øjne. 5I skal selv være levende stene, som Gud kan anvende til at bygge sit åndelige tempel med. Ja, mere end det. I skal være hans hellige præster, der bringer åndelige ofre, som Gud kan tage imod på grund af Jesus Kristus. 6Skriften siger det

8»Han er den sten, som nogle vil støde sig på og falde over.«
Sådan har Gud bestemt det, fordi de ikke vil adlyde hans ord. 9Men I er en udvalgt slægt, konger og præster, et helligt folk og Guds ejendom, for at I skal forkynde hans guddommelige kraft - han, som kaldte jer fra mørket ind i sit underfulde lys. 10Engang var I ikke et folk; men nu er I Guds folk. Engang kendte I ikke til barmhjertighed; men nu er I omsluttet af Guds barmhjertighed.
Citat slut.

Guds Rige (gr. basileia = kongedømme, herredømme). Idéen herom var i alle religioner i den gl. Orient knyttet til deres konger som de jordiske repræsentanter.
Men i Israel fik den et særligt indhold, takket være deres monoteisme (s.d.), deres opfattelse af den politiske magt og deres eskatologi (s.d.). Israel var i det forjættede land et teokrati (s.d.): Jahve herskede umiddelbart over sit folk (Dom 8,23; 1 Sam 8,7).
Han skulle dyrkes af sine undersåtter på jorden som af englene i Himlen (Sl 24,7-10; Es 6,1-5).
Han hersker for bestandig over det univers, Han har skabt (2 Mos 15,18; Sl 11,4; 103,19; 47,3; 93,1f; 95,3ff) og over alle jordens folk (Jer 10,7-10).
Men Israel har han valgt som sit særlige rige. Med dem har han sluttet pagt og skabt sig et kongerige af præster, et helligt folk (2 Mos 19,6).
I Jerusalem residerer han (Sl 48,3; Jer 8,19). Herfra styrer, beskytter og samler han dem som en hyrde sin hjord (Sl 80; jfr. Ez 34).
Fordi Jahve, hærskarers Herre (Es 6,5), hersker over verden og styrer historiens gang, skal hans herredømme anerkendes effektivt og hans lov holdes. Derved får Gudsstyret en moralsk karakter, som bryder de hedenske forestillinger om en politisk stormagt. - Israel får dog også en politisk struktur, som udvikler sig til et jordisk kongedømme, men det må indordne sig under pagten med Gud.
Her opstår stærke spændinger, alt efter kongernes troskab / utroskab mod pagten (jfr. Saul: 1 Sam 10,24; David: 16,12).
Profeterne bliver kongernes dårlige samvittighed. Det ender med Davidshusets fald, Jerusalems ødelæggelse og exilet i Babylon 587 f.kr. (jfr. Sl 89,39-46; Jer 10,21). Profeterne ser nu hen til det oprindelige teokrati (2 Mos 19,6).
De taler stadig om en fremtidskonge af Davids hus, en konge-messias (2 Sam 7; 1 Kong 2,4). Men horisonten vider sig ud; Jahve vil selv være Israels hyrde, samle og føre dem til deres land (Mika 2,13; Ez 34,11f; Es 40,9ff): Din Gud hersker indtil jordens ende! Overalt fra vil folkene strømme til Jerusalem for at tilbede Kongen Jahve (Zak 14,9; Es 24,23; 2,1-5).
Salmerne efter exilet priser Guds eskatologiske (s.d.) rige: Det er universelt, proklameret og anerkendt i alle nationer, når han "dømmer jorden med retfærd og folkene i sin trofasthed" (Sl 47; 96-99; 145,11ff). Under Antiokus Epiphanes' forfølgelse (175-164 f.Kr.) fornyes disse profetiske løfter højtideligt i Daniels apokalypse (s.d.): Guds rige løftes op over denne verden; det er transcendent (s.d.). Det vil manifestere sig på ruinerne af de politiske stormagter, som har bygget på sataniske kræfter (symboliseret ved dyrene; jfr. Dan 2,44).
En Menneskesøn, kommende på himlens skyer, vil blive iklædt magt og ære og herredom, og riget vil blive skænket ham og den Højestes hellige folk for bestandig (Dan 7,14-27). - Efter århundreders forberedelse levede det jødiske folk nu i forventningen om dette Rige (jfr. deres ikke-bibelske litteratur f.Kr.), men længslen var tvetydig: Skal riget tage form af et nyt Davids-rige med en religiøs-politisk Messias i denne verden? Eller vil det blive et rent åndeligt rige, i lydighed mod loven, og med Himmerigets åg på sin nakke? –
Det er her, Johannes Døberen tager fat: "Omvend jer, thi Himmeriget er nær!" Der må en sindelagsændring til, for at folket kan åbne sig for den ventede Messias (Matt 3). Jesus selv gør det klart: "Guds rige kommer ikke sådan, at man kan sige: Se, her er det! eller der! For Guds rige er midt iblandt jer (Luk 17,20-21).
Jesus vil ikke gøres til konge i politisk forstand, for hans rige er ikke af denne verden (Joh 6,15; jfr. 18,33-37). Og dog er han en konge. Han er kommet for at vidne om Sandheden; og takket være Ånden er Gudsrigets kræfter virksomme i ham her og nu: "Er det ved Guds Ånd, jeg uddriver dæmonerne, så er jo Guds rige kommet til jer!" (Matt 12,28).
Han bryder Satans, dødens og syndens magt. Hans mirakler vidner derom (Mark 6,2). Altså er det ved tro på ham, at menneskene får adgang til Riget og dets herlighed (1 Tess 2,12). Det åbenbares ikke for de vise og kloge, som er udenfor, og for hvem det hele er gådefuldt (Mark 4,11), men for de små og ydmyge, der viger pladsen i deres eget indre for ham og hans Ånd (Matt 11,25). Jesu lignelser viser den fremadskridende proces:
Rigets kræfter er virksomme i denne verden som et sædekorn, der slår an, et sennepsfrø, der vokser, en surdej, der skal gennemsyre hele dejen.
Og Jesus vil selv, ved tidernes ende, sortere høsten, når han fælder dom (Matt 13). "Våg derfor, thi I kender hverken dagen eller timen" (Matt 25,1-13). - Hans intronisation i Himlen sker i hans opstandelse (Apg 2,30-35; Åb 3,21).
Gud ophøjer ham og skænker ham "navnet over alle navne: Jesus Kristus er Herre!" (Fil 2,9-11; jfr. Matt 28,18). Faderen indsætter sin Søn som "kongernes Konge og herrernes Herre" (Åb 19,16; 17,14; jfr. 1,5) og udøver sit herredømme over menneskene gennem Kristi kongedømme indtil tidernes ende.
Når da Kristus har overvundet alle sine fjender, skal han overgive sit kongedømme til Gud, sin Far (1 Kor 15,24). Da er "verdensherredømmet blevet vor Herres og hans Salvedes" (Åb 11,15; 12,10). Og de trofaste skal få lod og del i Kristi og Guds rige (Ef 5,5). Se også: Guds folk.
Citat slut.

Jesus blev engang spurgt af nogle farisæere om hvornår Guds rige ville komme.
Som svar sagde Jesus: "Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan iagttage det. Ej heller vil man kunne sige: 'Se her!' eller: 'Se, dér er det'!' thi se, Guds rige er inden i jer."
Det kunne tyde på at Guds rige var en åndelig tilstand af indre fred og harmoni i mennesker, som det kristne budskab ville bevirke.
Men da det var nogle farisæere der havde spurgt, må vi nok drage den konklusion at det kan ikke være det Jesus mente, for var der nogen en sådan tilstand ikke befandt sig indeni, så var det farisæerne.
Det de pønsede på var at få Jesus fjernet og slået ihjel; hvilket de jo som bekendt også fik "held" til.
Den rigtige forståelse af Jesu svar må vi nok finde ved at læse fodnoten til skriftstedet i Luk.17:21 hvor der står *kan også oversættes: 'midt iblandt jer'.
Kongen i Guds rige, Jesus Kristus, stod lige midt iblandt dem, derfor kunne Jesus sige det som er det rigtige svar på farisæernes spørgsmål: "Guds rige er midt iblandt jer."
Citat slut.
Min konklusion er følgende: I en enkelt forstand er Guds Rige inden i jer. Dersom Guds Rige ikke ”først” er inden i jer, vil det aldrig komme ”udenfor”. Altså i en virkelighed vi kan forholde os til i vor fysiske verden.
Derfor er Guds Rige både ”inden i os”, men også uden for os som noget konkret.
Håber du kan bruge noget af dette.
Venlig hilsen
Kosmos.

Tak fordi du ville forklare mig det. Jeg har ikke nærlæst det, da min tid er meget kort, og skal på ferie i aften, så jeg kommer ikke på før torsdag næste uge.
Der vil jeg vende tilbage til det.
Men noget jeg lige fæstnede mig ved, var at begge skarer stod i himlen. Det vil jeg lige tænke nærmere over, det er jo ikke en del af JV's lære.
Venlig hilsen
Manjana

Jeg er stort set enig med kosmos, så jeg foreslår at du nærlæser hans indlæg når du kommer tilbage. God ferie....

Hej Manjana - rigtig god ferie. Du får sandelig noget at læse op på, når den er til ende...
... for se også dette indlag af again fra 2006, hvor han også er i klinch med ftg om de 144000 og hvor de befinder sig. I himlen, foran tronen
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=708076
Bemærk også der står at "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.
v15 Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel," Åb kapitel 7
Hvem undgår den store trængsel, og hvem "kommer fra den store trængsel"? De plager som iflg. Åb skal komme over jorden i "de sidste tider". Det er dem som ikke var rede, ikke havde olie på lampen.
Vi læser i Matt. 25:10, at nogle var rede, medens andre først måtte ud at "købe olie". Brudgommen kom, "og de, som var rede, gik sammen med ham ind til brylluppet; og døren blev lukket."
Kan anbefale du læser denne artikel, som fortæller om de, der er frelst fra trængselstiden, og de som må opleve Guds vrede og først senere - såfremt de angrer deres synder og omvender sig - kommer ud af den store trængsel.
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=345
Det er en længere artikel (meget interessant, synes jeg), så jeg håber ferien har givet ny energi. God læselyst.

Hej Manjana,
Nu håber jeg du får dig en god ferie og så kan vi tales ved når du kommer hjem. Der er et ord fra Herren jeg lige ville gi` dig, som du efterfølgende kan meditere lidt over.
Nu er der det behagelige at tale med dig om disse ting fra min side, at jeg ikke har een eller anden religion du bør forholde dig til.
Jeg nævner blot hvad som Bibelen siger og så kan du selv tænke over det og vi kan tale om hvad du får ud af det.
Her er ordet:
1.Korinterbrev kap. 15.
Vor opstandelse
12Når I tror på, at Kristus opstod fra de døde, hvorfor er der så nogle af jer, der siger, at døde mennesker aldrig vil komme til live igen? 13Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, så må Kristus stadig være død. 14Men hvis han ikke er opstået fra de døde, så er vor forkyndelse tom snak, og jeres tro bygger på en indbildning. 15I så fald er vi apostle alle løgnere, for vi har sagt, at Gud opvakte Kristus fra graven. Det kan ikke være sandt, hvis det samtidig er umuligt, at døde kommer til live igen. 16Hvis døde ikke kan oprejses, så er Kristus stadig død. 17I så fald er jeres tro uden indhold, og I er stadig under jeres synders forbandelse. 18Desuden er alle de, som er døde i troen på Kristus, gået fortabt.
19Men hvis vort håb til Kristus kun gælder dette liv, så er vi kristne de ynkværdigste af alle mennesker.
20Men nu er Kristus opstået fra de døde. Han blev den første af de mange, der en dag skal komme tilbage til livet igen.
21Døden kom ind i verden på grund af ét menneske, nemlig Adam. Ligeledes er opstandelsen fra de døde blevet en virkelighed på grund af dette andet menneske, nemlig Kristus. 22Fordi vi er af Adams slægt, skal vi alle dø. Men alle de, der hører Kristus til, skal oprejses til livet.
23Det sker i denne rækkefølge: Først af alle er Kristus opstået; og så - når han kommer igen - skal alle de opstå, der hører ham til.
24Derefter kommer verdens ende, hvor han overgiver riget til sin Gud og Far, efter at han har besejret enhver fjendtlig øvrighed, myndighed og magt. 25Og Kristus skal herske, »til alle hans fjender er ham underlagt.« 26Den sidste fjende, som besejres, er døden. 27For Gud har indesluttet alt under Kristi herredømme. Og når det hedder alt, så menes der virkelig alt - med undtagelse af Gud selv. 28Når så Kristus til slut har overvundet alle sine fjender, da vil han, Guds Søn, stille sig selv under sin Fars herredømme, så Gud, der har givet ham sejr over alt andet, bliver Herre i alt og overalt.
29Hvis døde ikke opstår, hvorfor er der så nogle, der lader sig døbe for dem? 30Og hvad med os selv? Hvorfor skulle vi leve i konstant fare, 31ja, daglig se døden i øjnene? Det gør vi nemlig, så sandt som jeg er stolt over, at I vokser i Herren. 32Og hvad gavnede det mig menneskeligt set, at jeg i Efesus kæmpede mod vilde dyr, hvis der ikke er noget håb ud over dette liv? Hvis der ikke er nogen opstandelse fra de døde, så kan vi lige så godt gøre, som ord-sproget siger: »Æde og drikke, for i morgen skal vi dø!« 33Nej, lad jer ikke bedrage af dem, der siger sådan. Begyn-der I først at lytte til dem, varer det ikke længe, inden I selv begynder at tro og handle ligesådan. 34Vær nøgterne og vend jer bort fra den syndige vej, I er inde på. Det er jo en skændsel for jer, at nogle af jer tilsyneladende slet ikke ken-der Gud.
Vort nye opstandelseslegeme
35Der findes også nogle, som spørger: »Hvordan bliver de døde bragt tilbage til livet igen? Hvad slags legeme vil de få?«
36Et mærkeligt spørgsmål! I kan finde svaret i naturen. Når et sædekorn er lagt i jorden, må det først dø, før det kan blive til nyt liv. 37Når det grønne skud kommer op fra sædekornet, ligner det langtfra det, som blev lagt i jorden; før det kommer under mulden, er det en lille, tør hvedekærne, eller hvad det nu er, som bliver sået. 38Derefter giver Gud det et nyt, smukt legeme, sådan som han vil have det; forskellige planter vokser frem af de forskellige slags frø.
39Og ligesom der findes forskellige planter, sådan findes der også forskellige slags levende legemer. Mennesker, dyr, fisk og fugle er alle forskellige.
40Der er himmellegemer og jordiske legemer. Himmellegemerne har én glans og de jordiske en anden. 41Solen har sin særlige glans, og månen og stjernerne deres, og stjerne adskiller sig fra stjerne i skønhed og klarhed. 42
43Sådan er det også med de dødes opstandelse. Vort legeme lægges i jorden som et sædekorn. Det sås som forgængeligt, men det opstår som uforgængeligt. Når det sås, er det grimt og svagt; men når det opstår, er det skønt og stærkt. 44Der sås et naturligt, fysisk legeme; men der opstår et evigt, åndeligt legeme.
For så sandt der findes et sådant naturligt legeme, findes der også et åndeligt.
45Skriften siger, at den første mand, Adam, blev en levende sjæl; den sidste Adam, Kristus, er blevet en livgivende ånd. 46Først har vi menneskelige legemer; senere giver Gud os åndelige, himmelske legemer. 47Adam blev skabt af jordens muld, men Kristus kom ovenfra - fra Himlen. 48Alle mennesker har en krop ligesom Adam, skabt af jord; men alle, der tilhører Kristus, vil få samme slags legeme som han - et legeme fra Himlen. 49Ligesom vi her på jorden bærer Adams skikkelse, sådan skal vi en dag bære Kristi fuldkomne skikkelse!
50Jeg siger jer brødre: Det, som blot er kød og blod, kan ikke arve Guds rige. Det, der skal forgå, kan ikke arve det, som skal bestå.
51Men lad mig fortælle jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle dø, men vi skal alle få nye legemer. 52Det vil ske i et nu, i et øjeblik. Når den sidste basun lyder, skal alle de kristne, der er døde, opstå med nye legemer, som aldrig skal gå til grunde. Derefter skal vi, der stadig lever, også pludselig få nye legemer. 53Vort jordiske legeme, som vi nu har, og som kan dø, må forvandles til et himmelsk legeme, som ikke skal forgå, men leve evigt. 54Når det er sket, vil det skriftens ord være opfyldt, som siger:
55»Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?«
56For synden - den brod, der bringer død - er borte; og loven, som denne brod har sin kraft fra, skal ikke længere være vor dommer. 57Vi priser Gud for alt dette. Det er ham, der giver os sejr gennem Jesus Kristus, vor Herre!
58Derfor, mine kære brødre: Stå urokkeligt fast i Herrens rige gerning! For I ved, at jeres arbejde for ham ikke er forgæves.
Citat slut.
Min kommentar:
Som du kan se, er meningen den (iflg. Bibelen) at vi ”bor” i vore legemer. Da vi ikke altid vedbliver med, at ”bebo” disse atomare og molekylære legemer, må der findes et andet opbevaringssted, et andet ”legeme” som Ånden (sjælen) kan ”bebo”.
Den forklaring finder du her i dette skriftord, der blev skrevet ca. 30 år efter Jesu død og opstandelse iflg. Paulus. Så når vi forholder os til disse skrifter (de Bibelske skrifter) må vi forholde os til hvad som står og her står, at mennesket opstår i et nyt legeme altså ikke af kød og blod.
Der tales ikke om her eller der, men kun der. Et nyt legeme i en anden verden (dimension). Her lever vi fortsat.
Venlig hilsen
Kosmos.

I tillæg til det kosmos skriver fra 1 Kor kap 15 v 51
51 Men lad mig fortælle jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle dø, men vi skal alle få nye legemer. 52Det vil ske i et nu, i et øjeblik. Når den sidste basun lyder, skal alle de kristne, der er døde, opstå med nye legemer, som aldrig skal gå til grunde. Derefter skal vi, der stadig lever, også pludselig få nye legemer. 53Vort jordiske legeme, som vi nu har, og som kan dø, må forvandles til et himmelsk legeme, som ikke skal forgå, men leve evigt. 54Når det er sket, vil det skriftens ord være opfyldt, som siger:
55"Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?"
så læser vi i Biblen også
I 1. Tess. 4:13-18 taler Paulus igen tydeligt om bortrykkelsen: "Vi vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der er sovet ind, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. Thi så sandt vi tror, at Jesus døde og opstod, så skal Gud ved Jesus også føre dem frem, som er sovet ind, sammen med ham. Dette siger vi jer med et ord* af Herren: Vi, som lever og bliver tilbage indtil Herren kommer, skal aldeles ikke gå forud for dem, som er sovet ind. Thi Herren (YHWH) selv skal stige ned fra Himmelen med et bydende råb, med en overengels røst og med Guds basun. Og de døde i Kristus skal først opstå, derefter skal vi, som lever og er blevet tilbage, sammen med dem bortrykkes i skyerne for at møde Herren i luften. Og så skal vi for altid være sammen med Herren. Trøst da hverandre med disse ord."
I Luk. 17:32-36 læser vi også om bortrykkelsen og advares om ikke at være som Lots hustru: "Kom Lots hustru i hu! Den, som søger at vinde sit liv, skal miste det. Og den, som mister sit liv, skal bevare det. Jeg siger jer: I den nat skal to være i én seng; den ene skal tages med, den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene skal tages med, men den anden skal lades tilbage. To mænd skal være ude på marken; den ene tages med, den anden lades tilbage."
Det fortæller os, at bortrykkelsen er universal. Når det er arbejdsdag et sted, er det nat et andet. Og at nogle bliver taget med i bortrykkelsen, medens andre ved siden af ikke gør.
Læs især sidste halvdel af denne artikel om "Bortrykkelsen"
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=345

For en nærmere forståelse af udtryk som den "sidste basun" og den "store basun" eller Guds basun og andre ting og udtryk fra gl. jødisk tradition (Jesus underviste jo jøder) forklares en hel del i denne artikkel - læs
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=432