De klassiske 3 parter.
[img]http://billedeupload.dk/upload/files/2011-09/528e8610.png[/img]
Set ned på Jordens nordpol, drejer Jorden rundt om Solen imod urets retning, og Månen drejer ligeledes rundt om Jorden imod urets retning. Månen er altså tegnet i 3. kvarter på illustrationen, som naturligvis langt fra er i de korrekte proportioner. Begge baner er elliptiske, men det er ikke så interessant her.
Jorden og Månens fælles tyngdepunkt ligger cirka 4.200 km fra Jordens centrum. Det er dette punkt, der følger en jævn men varierende hastighed omkring Solen. Det vil sige, i den aktuelle stilling er Jorden en anelse bagud, mens Månen er langt forud. Ved 1. kvarter (halvt tiltagende) er det lige modsat. Ved nymåne og fuldmåne er begge himmellegemer præcis i deres rette omdrejningsvinkel, til gengæld er deres afstand til Solen udenfor den beregnede ellipse.
Det vil sige, fra 3. kvarter til 1. kvarter mister Månen en betragtelig hastighed, mens Jordens forøgelse af hastighed er mere moderat. Fra 1. kvarter til 3. kvarter er det lige modsat.
Fra fuldmåne til nymåne bevæger Månen sig i retning mod Solen, og da dennes tiltrækningskraft forøger hastigheden yderligere, skulle man egentlig forvente, at det tidspunkt hvor Månen var længst fra Jorden altid var ved nymåne, og nærmest ved fuldmåne. Men sådan er det godt nok ikke. Derimod indvirker det, at ellipsen drejer omkring i løbet af blot 8,85 år. Dette skal sammenholdes med, at jord-måne-banens ellipse omkring Solen tager ~26.000 år at dreje 360° rundt. Noget af en forskel.
Sammenfattet kan vi konkludere, i 1. kvarter bremser begge påvirkninger Månen, mens begge påvirkninger øger dens hastighed i 3. kvarter. I 2. anden og 4. kvarter er de to påvirkninger modsat rettet. Men dog ikke nul.
Som I kan se og forstå, er det yderst kompliceret at beregne Månens eksakte placering.
Set ned på Jordens nordpol, drejer Jorden rundt om Solen imod urets retning, og Månen drejer ligeledes rundt om Jorden imod urets retning. Månen er altså tegnet i 3. kvarter på illustrationen, som naturligvis langt fra er i de korrekte proportioner. Begge baner er elliptiske, men det er ikke så interessant her.
Jorden og Månens fælles tyngdepunkt ligger cirka 4.200 km fra Jordens centrum. Det er dette punkt, der følger en jævn men varierende hastighed omkring Solen. Det vil sige, i den aktuelle stilling er Jorden en anelse bagud, mens Månen er langt forud. Ved 1. kvarter (halvt tiltagende) er det lige modsat. Ved nymåne og fuldmåne er begge himmellegemer præcis i deres rette omdrejningsvinkel, til gengæld er deres afstand til Solen udenfor den beregnede ellipse.
Det vil sige, fra 3. kvarter til 1. kvarter mister Månen en betragtelig hastighed, mens Jordens forøgelse af hastighed er mere moderat. Fra 1. kvarter til 3. kvarter er det lige modsat.
Fra fuldmåne til nymåne bevæger Månen sig i retning mod Solen, og da dennes tiltrækningskraft forøger hastigheden yderligere, skulle man egentlig forvente, at det tidspunkt hvor Månen var længst fra Jorden altid var ved nymåne, og nærmest ved fuldmåne. Men sådan er det godt nok ikke. Derimod indvirker det, at ellipsen drejer omkring i løbet af blot 8,85 år. Dette skal sammenholdes med, at jord-måne-banens ellipse omkring Solen tager ~26.000 år at dreje 360° rundt. Noget af en forskel.
Sammenfattet kan vi konkludere, i 1. kvarter bremser begge påvirkninger Månen, mens begge påvirkninger øger dens hastighed i 3. kvarter. I 2. anden og 4. kvarter er de to påvirkninger modsat rettet. Men dog ikke nul.
Som I kan se og forstå, er det yderst kompliceret at beregne Månens eksakte placering.