De værste selvmordssekter

http://brainz.org/10-most-notorious-suicide-cults-history/

Halloween is on its way and feeble horror tales are being dished out left, right and center. The following true stories, however, are not only filled with death and gore; they actually happened. Though often brutal and nonsensical, ritual suicide is real and has occurred throughout history. The motives behind mass suicide are varied. In ancient times and during the Dark Ages it was common for entire groups of people to commit suicide to avoid subjugation to enemy invaders, whilst in the past few centuries ritual suicide has been seen within religious offshoots and collectives who follow cults of the occult. [/quote]
Hmmmmm......?????? Men tøv lige lidt. JV's blodpolitk har kostet flere mennesker livet end alle disse selvmordssekter tilsammen. Se her:
http://marvinshilmer.blogspot.no/2012/02/more-than-50000-dead.html
[quote] More than 50,000 dead
A newly published medical study offers opportunity to make a very conservative extrapolation of the number of Jehovah’s Witnesses who have suffered premature death abiding by Watchtower’s blood doctrine.

Noget helt andet: Jeg sad og studere noget Ruslands historie og da stødte jeg på noget om at Rusland også har haft sin reformation, på samme måde som vi har haft vor lutherske reformation. Bl a gik man over til at gå fra græsk til russisk liturgi. Deres reformation var ikke mindre blodig end vor. Det gik ud over dem der modsatte sig reformationen. Når tropperne kom for at gøre has på deres opsætsighed, skete der ofte det at de brændte sig selv inde. I tusindvis. Klostre var af træ dengang.
I Rusland eksisterer disse ikke reformerede ortodokse endnu og hedder gammeltroende. Jeg ved ikke noget om dem.

jv rådes jo til at begå selvmord :

http://dciscorp.com/qwotes/medical-miscellaneous.htm
* The Golden Age 1926 April 7 p.438} ***
Tonsillectomy called a minor operation. If so, is to recuperate a double major. If any overzealous doctor condemns your tonsils go and commit suicide with a case-knife. It is cheaper and less painful.

"At gå i døden for sin tro"
Vil en af JV'erne her på siden, forklare hvad forskellen mellem at tage gift på sektlederens befaling (med løfte om, at ens sjæl bliver samlet op af rumskibet) og så på at man skal være parat til at acceptere at gå i døden, fordi man på sektens (organisationens) befaling ikke skal modtage den livsnødvendige blodtransfussion (med løfte om, at man bliver oprejst til evigt liv i et paradis, hvis forbliver loyal)?

mvh
Billen

begås af medlemmer fra folkekirken.
Med venlig hilsen, ftg.

Der er vel en alvorlig forskel mellem, at en begår selvmord f.eks. pga. livet er blevet for svært at håndtere, og så til at et medlem af en sekt får at vide, at det skal være parat til at dø for at overholde reglerne (med løfte om evigt liv hvis han/hun gør det).
Det ene er livets hårdhed, det andet er en sekts manipulation.

mvh
Billen

begås af medlemmer fra folkekirken.
Med venlig hilsen, ftg.

Tja, sådan går det når man ikke hører efter i procentregning i skolen.
FTG ved åbenbart ikke at der procentuelt går 800 folkekirkemedlemmer på 1 JV'er.
Så - pludselig - ser regnestykket HELT anderledes ud.
politikeren

[De fleste selvmord i Danmark] begås af medlemmer fra folkekirken.

Dette siger jo ikke ret meget andet end, at ud af det samlede antal selvmord er der flest der er medlemmer af folkekirken. Det kan jo af gode grunde ikke være anerledes, i og med at godt 80% af alle danskere er medlem af folkekirken.
Det som kunne være mere interessant at få belyst er, hvor mange mennesker der forholdsmæssigt begår selvmord - målt i forhold til hvor mange mennesker der er i den gruppe de tilhører.
Hvis vi konstruerer et eksempel og antager at ud af 50 selvmord i Danmark er der:
10 medlemmer af folkekirken
10 medlemmer af islam
10 medlemmer af Jehovas Vidner
10 medlemmer af Scientology
10 medlemmer af Moon-bevægelsen
... hvilken gruppe ville så have den største selvmordsrate?
Den højeste rate ville i dette eksempel så være blandt medlemmer af Moon-bevægelsen, efterfulgt af Scientology, Jehovas Vidner, Islam og til sidste folkekirken med den laveste rate.
/sbrh

"At gå i døden for sin tro"
Vil en af JV'erne her på siden, forklare hvad forskellen mellem at tage gift på sektlederens befaling (med løfte om, at ens sjæl bliver samlet op af rumskibet) og så på at man skal være parat til at acceptere at gå i døden, fordi man på sektens (organisationens) befaling ikke skal modtage den livsnødvendige blodtransfussion (med løfte om, at man bliver oprejst til evigt liv i et paradis, hvis forbliver loyal)?

mvh
Billen

Forskellen er, at i tilfældet med indtagelse af gift er der tale om et aktivt selvmord, ved afvisning af medicinsk behandling med blod er det tale om et passivt selvmord.
/sbrh

Jehovas Vidner elsker livet, og det gør de fleste andre også.
Med venlig hilsen, ftg

Mit fokus var på sekten/organisationen's rolle, hvor ledelsen vejleder sine medlemmer.
Hvori ligger den moralske forskel i, at vejlede medlemmerne til aktivt selvmord eller til passivt selvmord?
Og på det personlige plan: Hvad forskel gør det for, om man er i en skadelig sekt eller i en almindelig mainstream religion.

mvh
Billen

Jehovas Vidner elsker livet, og det gør de fleste andre også.
Med venlig hilsen, ftg

Nej FTG, du SLØRER kendsgerningerne.
I Folkekirken er den ingen ledelse som FORLANGER at man skal undlade at lade sig behandle på bedste vis hvis man bliver syg.
Der er heller ikke nogen - udenfor JV - som FORLANGER at man skal smide sine børn ud af familien hvis de har en anden mening.
Så derfor - og af flere andre grunde - er PROCENTDELEN af sektbestilte undladelses-mord samt af "almindelige" selvmord væsentligt højere i JV end udenfor.
Det er disse kendsgerninger som du forsøger at sløre for at holde hånden over din usympatiske sekt-ledelse.
politikeren

du mangler at dokumentere dine kendsgerninger
tror du alle de jehovas vidner der har begået selvmord er registreret som jehovas vidne
du har ikke mange kommentarer til hverken sbrh eller politikerens udregning
taler du mod bedre vidende eller snakker du bare

Mit fokus var på sekten/organisationen's rolle, hvor ledelsen vejleder sine medlemmer.
Hvori ligger den moralske forskel i, at vejlede medlemmerne til aktivt selvmord eller til passivt selvmord?
Og på det personlige plan: Hvad forskel gør det for, om man er i en skadelig sekt eller i en almindelig mainstream religion.

mvh
Billen

Moralsk er der vel ingen forskel.
Når det gælder "gruppens" rolle er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at løfte bevisbyrden i forhold til gruppens specifikke ansvar ved det konkrete passive selvmord.
I sidste ende er der ved det passive selvmord tale om et "personligt valg", den subjektive oplevelse af situationen og dens præmisser, noget vi som udenforstående ikke kan gøre os til dommere over. Der kan fremføre argumenter imod at der fx kan være tale om er frit og informeret valg, en følelsesmæssigt pres, ja, men der er juridisk set stadig tale om et frit og personligt valg.
Der er tale om en vanskelig problemstilling, som ikke uden videre lader sig løse, fordi en indgriben kan have vidtgående konsekvenser på andre områder, når til gælder individets ret til selvbestemmelse - herunder retten til at sige nej til en medicinske behandling, der kan være enten livredende eller livsforlængende.
/sbrh

vi, min daværende kone og jeg, fik, da vi var jehovas vidner, et barn, ikke uden komplikationer.
I yderste konsekvens, noget som vi overvejede men heldigvis ikke fik brug for, måtte vi ofre vores barn på jv/vt´ blodalter
er det mord ?

vi, min daværende kone og jeg, fik, da vi var jehovas vidner, et barn, ikke uden komplikationer.
I yderste konsekvens, noget som vi overvejede men heldigvis ikke fik brug for, måtte vi ofre vores barn på jv/vt´ blodalter
er det mord ?

Jeg vil gerne give en kommentar, men så har jeg behov for lidt mere info om situationen.
/sbrh

vi, min daværende kone og jeg, fik, da vi var jehovas vidner, et barn, ikke uden komplikationer.
I yderste konsekvens, noget som vi overvejede men heldigvis ikke fik brug for, måtte vi ofre vores barn på jv/vt´ blodalter
er det mord ?
Personligt valg : NEJ
sbrh skrev :
Når det gælder "gruppens" rolle er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at løfte bevisbyrden i forhold til gruppens specifikke ansvar ved det konkrete passive selvmord.
citat slut
sco : GRUPPEPRES
sbrh :
I sidste ende er der ved det passive selvmord tale om et "personligt valg", den subjektive oplevelse af situationen og dens præmisser, noget vi som udenforstående ikke kan gøre os til dommere over. Der kan fremføre argumenter imod at der fx kan være tale om er frit og informeret valg, en følelsesmæssigt pres, ja, men der er juridisk set stadig tale om et frit og personligt valg.
sco : du har sikkert ret i at der juridisk set er tale om et frit og personligt valg, men i praksis er det ene og alene GRUPPEPRES fra Vagttårnets side og når døden er indtruffet vil VT frasige sig ethvert ansvar for GRUPPEPRES

jeg fik den sendt før jeg var færdig

vi, min daværende kone og jeg, fik, da vi var jehovas vidner, et barn, ikke uden komplikationer.
I yderste konsekvens, noget som vi overvejede men heldigvis ikke fik brug for, måtte vi ofre vores barn på jv/vt´ blodalter
er det mord ?
Personligt valg : NEJ
sbrh skrev :
Når det gælder "gruppens" rolle er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at løfte bevisbyrden i forhold til gruppens specifikke ansvar ved det konkrete passive selvmord.
citat slut
sco : GRUPPEPRES
sbrh :
I sidste ende er der ved det passive selvmord tale om et "personligt valg", den subjektive oplevelse af situationen og dens præmisser, noget vi som udenforstående ikke kan gøre os til dommere over. Der kan fremføre argumenter imod at der fx kan være tale om er frit og informeret valg, en følelsesmæssigt pres, ja, men der er juridisk set stadig tale om et frit og personligt valg.
sco : du har sikkert ret i at der juridisk set er tale om et frit og personligt valg, men i praksis er det ene og alene GRUPPEPRES fra Vagttårnets side og når døden er indtruffet vil VT frasige sig ethvert ansvar for GRUPPEPRES

Vi er slet ikke uenige om, at der kan ligge et meget voldsomt følelsesmæssigt (og gruppe-) pres på det enkelt medlem af Jehovas Vidner i situationer, hvor der skal tages stilling til at modtage en medicinsk behandling med blod.
Det kan god være at Jehovas Vidner i dag må modtage langt flere enkeltkomponenter i dag end det tidligere var tilfældet, det ændrer dog ikke ved den grundlæggende situation, som medlemmer kan føle sig presset ud i.
Selvom jeg er modstander af politiske indgreb over for individets ret til at fravælge en behandling der kan være livredende, som i tilfældet med Jehovas Vidner, så er det ikke det samme som at sige at jeg forstår eller sympatiserer med Jehovas Vidner på dette punkt - bestemt ikke. Hvor rigtigt eller tåbeligt man end må synes om Jehovas Vidners holdning til blodet, så er og bliver det individet ret til selv at tage beslutningen. Vi kan så diskutere konsekvenser og muligheder ved et sådant valg, ja, men rent principielt er jeg imod en ændring på dette punkt.
Hvor jeg til gengæld mener der bør ske noget mere, hvad jeg også tidligere har gjort både adskillige sundhedspolitiske ordførere opmærksom på, er, at der skal et øget fokus på den funktion som Jehovas Vidners Hospitalskommite har og den måde som ældste fungerer i sager der kan give anledning til livstruende situationer. Der er her tale om en gråzone, som vanskeligt lader sig regulere, men det betyder ikke at der ikke skal eller kan gøres noget, fordi her er et område, hvor fænomenet "gruppepres" manifesterer sig - til tider i skikkelse af "hjælpsomhed".
/sbrh

Vi kan ikke være mere enige
men vi er nok også enig i at konsekvensen kan for forældre være meget uoverskulige, heldigvis ikke for os ( hvis det havde været nødvendigt ------ havde vi ofret vores barn på JV(blod)-altret), VI var heldige
men jeg hører også om jv-forældre der ikke er så heldige som vi var, stakkels dem
juridisk eller ej

ja jeg vil sige kamakazi fluen

21.41
ftg er online
hvad så ftg nu er du online
har du regnet på sbrh og politikerens udregning
eller følger du sand kristens term som går ud på hvis du ikke svarer så er sbrh´ og politikerens udregning den skinbarlige sandhed

Moralsk er der vel ingen forskel.[/quote]
Nej. Begge dele er skrubbelløst.
[quote="sbrh" post=2648302]Når det gælder "gruppens" rolle er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at løfte bevisbyrden i forhold til gruppens specifikke ansvar ved det konkrete passive selvmord.
I sidste ende er der ved det passive selvmord tale om et "personligt valg", den subjektive oplevelse af situationen og dens præmisser, noget vi som udenforstående ikke kan gøre os til dommere over. Der kan fremføre argumenter imod at der fx kan være tale om er frit og informeret valg, en følelsesmæssigt pres, ja, men der er juridisk set stadig tale om et frit og personligt valg.[/quote]
Tillad mig at inddrage den verserende sag om adoptionsbørn fra den tredje verden. I den konkrete sag, hvor et dansk, voksent,veluddannet og velfungerende par (der skulle indgå i en programserie om empatiske mennesker), demonstreredes det tydeligt, at hverken adoptionsbureauet eller børnehjemmet, havde stillet hverken forældrene i Etiopien eller det danske par, realistiske forventninger omkring hvad det ville sige at acceptere at adoptere drengen og pigen. Forældrene i Etiopien var tydeligt blevet stillet falske forventninger i udsigt, hvor de troede at de ville kunne være én stor familie, samt at børnehjemmet ville arrangere, at de kunne modtage økonomisk hjælp fra "familien " i DK. Det lugtede meget tydeligt af, at børnehjemmet drev forretning på adoptionssagerne og overtalte forældre til, under falske forudsætninger, at opgive deres børn. Det lykkedes dem også, at føre skyldfølelsen over på forældreparret, hvor moderen udbrød at "hun havde solgt sine børn" (selvom det nu nok er børnehjemmet der bedriver købmandskab på adoptionerne).
Efter hvad jeg er informeret om, er børnehjemmet blevet suspenderet fra samarbejdet med de danske adoptionsmyndigheder og adoptionsbureauet. Man har dog tilsyneladende endnu ikke besluttet sig for at gøre op med modellen der bruges til adoptere børn fra fungerende familier i den tredje verden (et opgør jeg syntes bør tages. Det ligner mere udnyttelse af folks nød end "nødhjælp", hvilket har konsekvenser for børnene).
Selvom det danske par bliver udstillet og gjort personligt ansvarlige, mener jeg problemet ligger i selve adoptionssystemet og den "feel-good" der lægges over processen af adoptionsbureauerne, noget det ser ud til andre også kan spotte. Problemet, der gør at der nok alligevel ikke sker et egentlig opgør med systemet, vil jeg gætte på ikke så meget af juridiske og politiske forhindringer, som det er at de fleste nok har relationer til familier med adopterede børn eller kender folk der er adopteret.
Min pointe er, at jeg tror mange er kloge nok til at se, hvornår det er et system der systematisk fører folk bag lyset... men der er mange personlige relationer involveret som gør, at man mere eller mindre bevidst trækker sig fra at holde fokus på, at der er en overordnet problematik i forehavenet. Man bryder sig ikke om, at problematisere folk man kender og har gode relationer til.
Når det gælder den pression, JV's organisation lægger på vidnerne, mener jeg det er forholdsvist let at påvise ved brug af vidneberetninger og de retningslinjer man har dokumentation på fra JV's organisation af. JEg mener også at den dokumentation er så tilpas alvorlig, til at det kan/burde få konsekvenser for samarbejdsforholdet mellem JV's organisation og myndighederne.
[quote="sbrh" post=2648302]
Der er tale om en vanskelig problemstilling, som ikke uden videre lader sig løse, fordi en indgriben kan have vidtgående konsekvenser på andre områder, når til gælder individets ret til selvbestemmelse - herunder retten til at sige nej til en medicinske behandling, der kan være enten livredende eller livsforlængende.

Hvis et voksent menneske erklærer hvad han/hun vil, kan det være svært, hvis ikke uhensigtsmæssigt. Nu er det midlertidigt ikke individets ret til selvbestemmelse jeg har i fokus, men organisationens ageren overfor vidnerne, hvor de vildledes og lægges under pression, der er mit fokus. Selvom vi selv har et personligt ansvar, har registrerede organisationer også et ansvar for, hvordan de agerer overfor medlemmerne.
Sidst gælder det folks generelle forståelse af problemstillingen, hvilket kun kan komme til udtryk ved målrettet information om organisationens rolle, når vidnernes situation skal forstås. Prøver også vi at rette fokus væk fra organisation (og læren+misinformationen) med henvisning til folks personlige ansvar, risikerer vi at forråde både nuværende og senere udbrydere af JV.

mvh
Billen

[:|]
. . . intet andet end egoisme - Der er desværre adoptanter der ser sig selv
som frelsende engle - Det er uhyggeligt at de formår at bestå den psykologiske test.
Adoptanter står med et kæmpe ansvar der går ud på at inddrage den biologiske moder [uanset om denne vides død eller ej) som værende et menneske der af stor kærlighed til sit barn, valgte at give dette de bedst mulige betingelser i livet, via den eneste måde hun kunne finde på.
jalmar

[/quote]
[quote="billen76" post=2648358][quote="sbrh" post=2648302]De værste selvmordssekter

Moralsk er der vel ingen forskel.[/quote]
Nej. Begge dele er skrubbelløst.
[quote="sbrh" post=2648302]Når det gælder "gruppens" rolle er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at løfte bevisbyrden i forhold til gruppens specifikke ansvar ved det konkrete passive selvmord.
I sidste ende er der ved det passive selvmord tale om et "personligt valg", den subjektive oplevelse af situationen og dens præmisser, noget vi som udenforstående ikke kan gøre os til dommere over. Der kan fremføre argumenter imod at der fx kan være tale om er frit og informeret valg, en følelsesmæssigt pres, ja, men der er juridisk set stadig tale om et frit og personligt valg.[/quote]
Tillad mig at inddrage den verserende sag om adoptionsbørn fra den tredje verden. I den konkrete sag, hvor et dansk, voksent,veluddannet og velfungerende par (der skulle indgå i en programserie om empatiske mennesker), demonstreredes det tydeligt, at hverken adoptionsbureauet eller børnehjemmet, havde stillet hverken forældrene i Etiopien eller det danske par, realistiske forventninger omkring hvad det ville sige at acceptere at adoptere drengen og pigen. Forældrene i Etiopien var tydeligt blevet stillet falske forventninger i udsigt, hvor de troede at de ville kunne være én stor familie, samt at børnehjemmet ville arrangere, at de kunne modtage økonomisk hjælp fra "familien " i DK. Det lugtede meget tydeligt af, at børnehjemmet drev forretning på adoptionssagerne og overtalte forældre til, under falske forudsætninger, at opgive deres børn. Det lykkedes dem også, at føre skyldfølelsen over på forældreparret, hvor moderen udbrød at "hun havde solgt sine børn" (selvom det nu nok er børnehjemmet der bedriver købmandskab på adoptionerne).
Efter hvad jeg er informeret om, er børnehjemmet blevet suspenderet fra samarbejdet med de danske adoptionsmyndigheder og adoptionsbureauet. Man har dog tilsyneladende endnu ikke besluttet sig for at gøre op med modellen der bruges til adoptere børn fra fungerende familier i den tredje verden (et opgør jeg syntes bør tages. Det ligner mere udnyttelse af folks nød end "nødhjælp", hvilket har konsekvenser for børnene).
Selvom det danske par bliver udstillet og gjort personligt ansvarlige, mener jeg problemet ligger i selve adoptionssystemet og den "feel-good" der lægges over processen af adoptionsbureauerne, noget det ser ud til andre også kan spotte. Problemet, der gør at der nok alligevel ikke sker et egentlig opgør med systemet, vil jeg gætte på ikke så meget af juridiske og politiske forhindringer, som det er at de fleste nok har relationer til familier med adopterede børn eller kender folk der er adopteret.
Min pointe er, at jeg tror mange er kloge nok til at se, hvornår det er et system der systematisk fører folk bag lyset... men der er mange personlige relationer involveret som gør, at man mere eller mindre bevidst trækker sig fra at holde fokus på, at der er en overordnet problematik i forehavenet. Man bryder sig ikke om, at problematisere folk man kender og har gode relationer til.
Når det gælder den pression, JV's organisation lægger på vidnerne, mener jeg det er forholdsvist let at påvise ved brug af vidneberetninger og de retningslinjer man har dokumentation på fra JV's organisation af. JEg mener også at den dokumentation er så tilpas alvorlig, til at det kan/burde få konsekvenser for samarbejdsforholdet mellem JV's organisation og myndighederne.
[quote="sbrh" post=2648302]
Der er tale om en vanskelig problemstilling, som ikke uden videre lader sig løse, fordi en indgriben kan have vidtgående konsekvenser på andre områder, når til gælder individets ret til selvbestemmelse - herunder retten til at sige nej til en medicinske behandling, der kan være enten livredende eller livsforlængende.
[/quote]
Hvis et voksent menneske erklærer hvad han/hun vil, kan det være svært, hvis ikke uhensigtsmæssigt. Nu er det midlertidigt ikke individets ret til selvbestemmelse jeg har i fokus, men organisationens ageren overfor vidnerne, hvor de vildledes og lægges under pression, der er mit fokus. Selvom vi selv har et personligt ansvar, har registrerede organisationer også et ansvar for, hvordan de agerer overfor medlemmerne.
Sidst gælder det folks generelle forståelse af problemstillingen, hvilket kun kan komme til udtryk ved målrettet information om organisationens rolle, når vidnernes situation skal forstås. Prøver også vi at rette fokus væk fra organisation (og læren+misinformationen) med henvisning til folks personlige ansvar, risikerer vi at forråde både nuværende og senere udbrydere af JV.

mvh
Billen

😖 🙁
. . . siger desværre mest om dig ftg.
jalmar

[/quote]
[quote="ftg" post=2648194]Jeg fremholder blot kendsgerningerne
Jehovas Vidner elsker livet, og det gør de fleste andre også.
Med venlig hilsen, ftg