11tilføjet af

Dejlig tæve på 1,5 år sælges.

Vi har desværre taget den beslutning at vores glade og livlige tæve må skifte hjem.
Nala er en blanding af golden retriever, labrador og schæfer - gul med sort maske: En rigtig charmetrold.
Hun er meget glad og super aktiv og kræver derfor en familie med tid og plads.
Vi har gået til hvalpetræning med hende; hun er god til lydighed og vi har også prøvet lidt agility, hvilket Nala synes var rigtig spændende.
Vi ønsker at hun får et godt nyt hjem - aller helst et sted hvor der ikke er hund i forvejen (vi har selv en anden hund, og Nala dur ikke rigtig til ikke at være i centrum hele tiden).
Ring gerne så vi evt. kan aftale et besøg.
Mvh. Ann-Therese Madsen tlf. 3616 2306 / 6017 6544.
tilføjet af

sælges

Prøv www.dyrenettet.dk hvis du vil være sikker på at dit dyr for et godt hjem
tilføjet af

ØVØVØVØV

øSom hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.
Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.
Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og også da du blev forelsket.
Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.
Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave". Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at haveudgifter i forbindelse med mig.
Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne han gøre det?"
De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.
De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.
I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse.
Kærlighedsslavens dage var talte.
Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Hilsen "Din hund"
tilføjet af

Ligesom en gammel sofa

Udskifter du din hund -
Alene af den grund, at Nala ikke rigtig duér til at være i centrum hele tiden -
Hallo, hvorfor har du anskaffet dig den hund ?
For at den skal pynte og passe ind i dit hjem og familie !!!
Du har sgu et ansvar du, og det må du leve med -
Nøjagtigt, som din Nala må leve med dig/jer, man bliver ikke bare udskiftet som levende væsen, tag dig sammen og vær en smule moden i dine valg, ik -
Meget stram
guller
tilføjet af

forfærdeligt!

Er du klar over, at hunde aldrig bliver helt "rigtige" efter de er blevet svigtet..?! man må sgu tænke sig mere om inden man tager det valg om at få sig en hund.. Hun er kun halvandet år.. mon ikke du vidste for halvandet år siden, at der ikke var tid og plads.. det er bare hunde, der skal passe ind i familiebilledet..! puha.. jeg synes det er en forfærdelig ting at gøre.. er lige ved at begynde at hyle over tanken om, at jeg nogensinde skulle være foruden min dejlige hund bare en enkelt dag..
Man må tænke på det at købe hund, som det at få et barn eller gifte sig.. du kan ikke bare skifte mening, fordi det bliver lidt træls..! du har et ansvar..!
Uf, mange gange sure hilsner
tilføjet af

Hvad fik dig til at købe/få

Nala dengang du fik hende?
Er der intet tilbage af det, du faldt for, dengang du fik hende?
Hvordan kan du gøre det mod hunden?
tilføjet af

nej nej

´hvordan kan du gøre det? hvorfor har du egentlig købt den isin tid og hvorfor skal du af med den nu? passer den ikke mere ind i familien?
En hund bliver aldrig den samme når den skal skifte hjem, jeg købte for et år siden en på et internat og den måtte aflives fordi den netop havde haft så mange hjem at den slet ikke turde falde til ro og den kunne kunne ikk få opmærksomhed nok da den vidste det kunne slutte hvert øjeblik, den kunne ikke engang være alene hjemme sammen med vores anden hund fordi den troede aldrig at vi kom tilbage igen...
Det jeg prøver at sige til dig er at man ikke skiller sig af med en hund bare fordi den har man lyst til, du ødelægger lige så stille en ellers så fantastisk hund, du har sku ansvar overfor den hund som har vist dig respekt i hele dens liv. Vågn dog op... hvad for dig til at ville af med den ene hund og ikke den anden?
tilføjet af

Til alle jer der har dømt mig...

Tror I ikke det er en forfærdelig beslutning at skille sig af med en hund?? Det hartaget mig meget lang tid og mange tårer at komme til den her beslutning.
Nala dur ikke til at skulle dele opmærksomhed med en anden hund og derfor prøver vi nu at finde et hjem dr kan give hende den opmærksomhed hun fortjener. Andre har rådet mig at få hende aflivet - hvilket da også ville være meget nemmere og så slap jeg for at skulle høre på jeres nedværdigende ord. Men jeg elsker min hund også selvom jeg ikke længere kan beholde hende.
tilføjet af

Tak

Du er da tilsyneladende den eneste der vil hjælpe og ikke bare rakke mig ned.
tilføjet af

Jeg mener at have

stillet dig ganske fornuftige spørgsmål, som du altså vælger ikke at besvare.
Hvis du er så nærtagende at du ikke kan se fornuften og baggrunden for disse spørgsmål, ville det til enhver tid være svært at hjælpe dig.
Iøvrigt - kan du ikke bare forære din hund væk - i stedet for at sælge den?
tilføjet af

måske

okay hvorfor vil du af med hende? har hunden nogle problemer som du ikke fortæller om? og havd kan hun? jeg er muligvis intereseret men da jeg selv har en hund i forvejen så er det vel udelukket.
tilføjet af

Fornuft eller tilsvindet

Jeg kan godt følge dig at du blir svindet til på den groveste måde, frem for noget posativt som ikke sårer en.... Jeg har også selv oplevet herinde at man skriver for at gøre noget godt og så blir man simpelhen sparket og trådt på fra starten frem for at gå stille og roligt hen og finde ud af årsagen til det som man skriver. Jeg vil råde dig til at kontakte dyrenesbeskyttelse, det er bedre for så får hunden et hjem efter dens behov...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.