demokrati spørgsmål

hej solvenner
hvad afgør egentligt hvad og hvornår noget skal til folkeafstemning?
hvorfor er der f.eks aldrig folkeafstemning om vi danskere ønsker at gå i krig rundt omkring i verden. vi kunne jo teoretisk risikerer at tabe.. ved faktisk ikke om hverken irak eller afghanistan krigene er vundet.. synes der er mere og mere terror rundt omkring selv om vi går i krig overalt for at bekæmpe netop dette. nytter det eller ville det være bedre at blande sig udenom?
hvor mange gange skal vi mon have folkeafstemninger om eu? og hvorfor? hvis vi f.eks siger nej til noget så går der jo alligevel ikke andet end få år før at der er folkeafstemning om det samme igen. respekterer politikere ikke et nej? og hvorfor bliver vi aldrig spurgt om vi vil ud af eu eller nato?
men tilbage til hovedspørgsmålet, hvad afgør hvad der skal til folkeafstemning?

mvh anonym🙂

Lad os få noget reelt medbestemmelse, også kaldet DEMOKRATI...
Det virker jo ejendommeligt at vi sender vores soldater ud i verdenen for at kæmpe for andres demokrati medens vi herhjemme får beskåret vi egen indflydelse / medbestemmelse .

jeg meldte mig ud af samfundet og begyndte at bekæmpe det. Men det fatter i jo ikke. De eneste terrorister i DK er regeringen og i er en flok feje skvat, når i sådan lader jer trampe på.

A) Det bestemmes af grundloven.
B) Folketinget kan udskrive folkeafstemning.
C) men folket kan ikke bestemme om en sag skal til folkeafstemning. Så meget for demokratiet 😃
http://www.ft.dk/Demokrati/Valg%20og%20afstemninger/Folkeafstemninger%202.aspx
Folkeafstemninger er sjældne da politikernes er hunderædde for folket skal underkende deres skrupskøre eller ditatoriske ideer.
Schweitz er mere fornuftig.
Jeg synes det kunne være interessant hvis det kom til afstemning, om lovene skulle skrives så almindelige mennesker kan forstå dem.
Se Jydske lov af 1241:
"Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet"

jeg hæfter mig ved §20 "Ved afgivelse af suverænitet" når vi nu indleder en krig mod et andet land, så er det vel ikke givet at vi vinder? i teorien kunne vi vel tabe og i yderste konsekvens tabe suverænitet. bør vi så ikke ifølge grundloven have en folkeafstemning om hvorvidt vi skal gå i krig mod et andet land??
mvh anonym🙂

efter min mening.
Danmark har før tabt krige og dermed dele af riget. Skåne, Halland og Blekinge, Nordslesvig, Norge osv.
En krig vi er ved at tabe er den muhammedanske besættelse af landet.

http://www.folkestyre.dk/debatter/GAROT1.htm
Praksis er at man ved afstemninger vedrørende eu traktater på det sidste, får en stak DJØF'er til at erklære, at der ikke er tale om afgivelse af suverænitet og så kan der skrives under udfra almindeligt flertal i "Tinget" -
Noget andet, burde det ikke være sådan at man trak sig fra "Tinget" hvis en folkeafstemning forkastede det man anbefalede ??
Venlig hilsen

en god pointe🙂
mvh anonym

kommunisterne på christiansborg respekterer ikke folkets afgørelse alligevel. Det gjorde de ikke 2/6 1992 og den dag døde demokratiet i Danmark. Al snakken om demokrati fra kommunisterne er bare løgn, som DDR der påstod også at være demokratisk.

Ellers er det folket.