Den ideale børneattest lovgivning ????
Hvad skal lovgivningen om børneattester være, for at være ideal❓
Vil et stamtræ med daværende omgangskreds og naboer, kollegaer, eventuelt sagsbehandlere være relevant i hver beskidt børneattest, samt et personregistrer i den eventuelle periode hvor den dømte sexualforbryder selv blev udsat for en eller flere sexualforbrydelser ?
Noget skal der vel gøres både for at belyse omstændighederne og for derved at finde en bedre forebyggelsespolitik❓
Når danskere kan anmelde andre for socialkonomisk bedrageri så kan det off vel osse godt tillade sig at registrere personer der har haft omgang med dømte sexualforbrydere ?
Eller skal det være en ministeropgave for de siddende ministre at beslutte om der skal eller ikke skal indhentes børneattester og hvorledes indhentning og behandling af indhentede børneattester skal foregå rent administrativ på daværende tidspunkt❓
Et lovforlag fra en arbejdsgruppe lægger op til at det skal være en siddende minister der bestemmer hvordan sagsbehandlingen skal foregå hvilket gør lovgivningen om børneattester til en gummiparagraf via en ændring af paragrafferne 2 og fire !
Ganske vist har arbejdsgruppen udadtil beskrevet et ønske om at flere personer bliver visiteret for børneattester og dermed afklaret om de har begået sexualforbrydelser mod mennesker under femten år, men hvis reglerne ikke er faste og behandles i henhold til lovforslaget efter ministerielt og individuelt skøn, øges brugen af børneattester ikke nødvendigvis idet der vel søges åbnet op for at der kan gives dispensationer via reglerne om sagsbehandlingen❓
Men ved beandllingen af lovforslaget kommer det også frem at man ikke vil se børneattester på nuværende fastansatte idet det kan krænke disse lønmodtagere?
Hvad så end årsagssammenhængen af og forebyggelsen mod dysfunktionelle sexualforbryderiske tendeser er . . .
Vil et stamtræ med daværende omgangskreds og naboer, kollegaer, eventuelt sagsbehandlere være relevant i hver beskidt børneattest, samt et personregistrer i den eventuelle periode hvor den dømte sexualforbryder selv blev udsat for en eller flere sexualforbrydelser ?
Noget skal der vel gøres både for at belyse omstændighederne og for derved at finde en bedre forebyggelsespolitik❓
Når danskere kan anmelde andre for socialkonomisk bedrageri så kan det off vel osse godt tillade sig at registrere personer der har haft omgang med dømte sexualforbrydere ?
Eller skal det være en ministeropgave for de siddende ministre at beslutte om der skal eller ikke skal indhentes børneattester og hvorledes indhentning og behandling af indhentede børneattester skal foregå rent administrativ på daværende tidspunkt❓
Et lovforlag fra en arbejdsgruppe lægger op til at det skal være en siddende minister der bestemmer hvordan sagsbehandlingen skal foregå hvilket gør lovgivningen om børneattester til en gummiparagraf via en ændring af paragrafferne 2 og fire !
Ganske vist har arbejdsgruppen udadtil beskrevet et ønske om at flere personer bliver visiteret for børneattester og dermed afklaret om de har begået sexualforbrydelser mod mennesker under femten år, men hvis reglerne ikke er faste og behandles i henhold til lovforslaget efter ministerielt og individuelt skøn, øges brugen af børneattester ikke nødvendigvis idet der vel søges åbnet op for at der kan gives dispensationer via reglerne om sagsbehandlingen❓
Men ved beandllingen af lovforslaget kommer det også frem at man ikke vil se børneattester på nuværende fastansatte idet det kan krænke disse lønmodtagere?
Hvad så end årsagssammenhængen af og forebyggelsen mod dysfunktionelle sexualforbryderiske tendeser er . . .