Den lille gren

Jeg var en lille vissen gren som stod helt for sig selv, ude i ingenting.
Jeg var fortabt.
Jeg var ensom.
Jeg var efterladt.
Folk havde brugt mig.
Trådt på mig.
Glemt mig.
Hele verden var mig.
Der var ingen andre end mig,
Ikke inden for mine grænser.
Der var kun kulde, sorg og tårer.
Trist, gråt og glemt.
Men da du trådte ind i mit liv, begyndte jeg at blomstre.
Smukke lysegrønne blade kom frem.
Og på den skønne lille gren, voksede den dejligste røde rose.
Der kom liv i mig .
Mit område blev varmt, livligt og fyldt med kærlighed.
kærligheden var så vidunderlig at prøve.
Jeg blev lykkelig.
Lykkelig for at en elskede mig,
Nu var min verden ikke længere : mig.
Men : dig og mig. §
Kærligheden var det eneste jeg ønskede mig

Du er som en lille ærte der triller rundt i mit hjerte.

Forstod jeg ikke helt❓
hehe

for det er da ikke en monolog vel