Den mest fantastiske & skræmmende følelse i verden
Jeg står i den heldige situation at jeg er blevet forelsket til op over begge ører! skal siges jeg er 22 år og ikke tidligere har haft en her intense følelse af at være forelsket før, og det skræmmer livet af mig!
Har mødt ham gennem en fælles kammerat, som arrangerede en blind date, hvilket jeg egentlig var indstillet på ikke skulle være andet end en hyggelig aften, da jeg havde besluttet mig for at skulle have en fyre-fri periode. (sjovt nok havde han, min blind date samme tanke, har han senere fortalt)
Nå, men en date blev til flere, og det endte som i kan læse med at jeg er blevet forelsket, hvilket i og for sig er helt fantastisk.
Men jeg er bange, fordi jeg ikke ved hvor det her bærer hen, han har fortalt mig at vi skal gå langsomt frem, hvilket er okay, men det skyldtes at det kun er små 5 mdr. siden han kom ud af et forhold, og derfor gerne vil tage det med ro.
Han siger jeg er dejlig, og at han kan slappe af sammen med mig og vi hygger os når vi er sammen.
Mit problem er bare at jeg ikke ved om jeg bare er overgangs-pigen, hende der hjælper ham med at komme videre? Mit spørgsmål til jer er nu om jeg skal konfrontere ham og snakke med ham om det, eller skal jeg give ham den tid han har brug for?
Håber på nogle seriøse svar:)
God sommer, fra en forelsket pige:)
Har mødt ham gennem en fælles kammerat, som arrangerede en blind date, hvilket jeg egentlig var indstillet på ikke skulle være andet end en hyggelig aften, da jeg havde besluttet mig for at skulle have en fyre-fri periode. (sjovt nok havde han, min blind date samme tanke, har han senere fortalt)
Nå, men en date blev til flere, og det endte som i kan læse med at jeg er blevet forelsket, hvilket i og for sig er helt fantastisk.
Men jeg er bange, fordi jeg ikke ved hvor det her bærer hen, han har fortalt mig at vi skal gå langsomt frem, hvilket er okay, men det skyldtes at det kun er små 5 mdr. siden han kom ud af et forhold, og derfor gerne vil tage det med ro.
Han siger jeg er dejlig, og at han kan slappe af sammen med mig og vi hygger os når vi er sammen.
Mit problem er bare at jeg ikke ved om jeg bare er overgangs-pigen, hende der hjælper ham med at komme videre? Mit spørgsmål til jer er nu om jeg skal konfrontere ham og snakke med ham om det, eller skal jeg give ham den tid han har brug for?
Håber på nogle seriøse svar:)
God sommer, fra en forelsket pige:)