Den SØDE juletid!!!
hmmmm. hvad er det søde ved den.??
Jeg har en god ven og en veninde, som begge ikke synes, der er noget sødt og dejligt ved julen, pga de ikke har nogen kontakt med deres børn.
De har begge mistet kontakten med dem efter nogen grimme skilsmisser, hvor modparten på en eller anden måde, har fået dem sat i så dårlige et lys, at de ikke hverken ser eller hører fra dem. Det skal her til siges, at det bla for min vens vedkommende, drejer sig om 2 voksne døtre og 2 børnebørn og for min veninde, om en voksen søn og hans lille datter, som er født i år. En datter min veninde ALDRIG har set endnu.
Både min ven og veninde har gravet sig selv så meget ned i sorgen, at de ikke kan se nogen udvej og da slet ingen glæde ved hele det julesjov.
Jeg har tilbudt dem at holde julen sammen med os. Altså mine unger, min mor og hendes ven, men de har begge takket nej.
Deres sorg går jo mest ud over dem selv, for deres børn er da bestemt ligeglade (eller er de, hvis de vidste det, men hvem skal fortælle dem det?) men sorgen æder dem OP. Men påvirker da osse os andre, som lider med dem. Jeg er både ked af men osse GAL over, at de bliver hængende i den sorg. De ser jo ikke alt den glæde, som er rundt om dem. De fokusere hele tiden på det grimme og lukker dem inde. Til hvilken nytte?? jeg kan ikke se den.
Jeg spurgte min ven den anden dag, hvor længe vil du være alene juleaften? hans svar: resten af livet.... Så er det jeg siger, så er det NOK mand!! Dine døtre vil dig ikke. Men derfor skal du IKKE lade livet gå forbi dig, der er andre, der elsker og holder af dig, for det dejlige menneske du ER. Så op af det HUL.
Der er vel andre derude, som har venner, som lider på samme måde. Hvad gør I/du for at hjælpe dem.??
Jeg er selv blevet skilt, men har bestemt sørget for at mine unger har kontakt til deres far. Fordi han og jeg ikke kan sammen, skal de da ikke stå i den situation at vælge den ene af os fra.
God nat Kleopatra :-)
Jeg har en god ven og en veninde, som begge ikke synes, der er noget sødt og dejligt ved julen, pga de ikke har nogen kontakt med deres børn.
De har begge mistet kontakten med dem efter nogen grimme skilsmisser, hvor modparten på en eller anden måde, har fået dem sat i så dårlige et lys, at de ikke hverken ser eller hører fra dem. Det skal her til siges, at det bla for min vens vedkommende, drejer sig om 2 voksne døtre og 2 børnebørn og for min veninde, om en voksen søn og hans lille datter, som er født i år. En datter min veninde ALDRIG har set endnu.
Både min ven og veninde har gravet sig selv så meget ned i sorgen, at de ikke kan se nogen udvej og da slet ingen glæde ved hele det julesjov.
Jeg har tilbudt dem at holde julen sammen med os. Altså mine unger, min mor og hendes ven, men de har begge takket nej.
Deres sorg går jo mest ud over dem selv, for deres børn er da bestemt ligeglade (eller er de, hvis de vidste det, men hvem skal fortælle dem det?) men sorgen æder dem OP. Men påvirker da osse os andre, som lider med dem. Jeg er både ked af men osse GAL over, at de bliver hængende i den sorg. De ser jo ikke alt den glæde, som er rundt om dem. De fokusere hele tiden på det grimme og lukker dem inde. Til hvilken nytte?? jeg kan ikke se den.
Jeg spurgte min ven den anden dag, hvor længe vil du være alene juleaften? hans svar: resten af livet.... Så er det jeg siger, så er det NOK mand!! Dine døtre vil dig ikke. Men derfor skal du IKKE lade livet gå forbi dig, der er andre, der elsker og holder af dig, for det dejlige menneske du ER. Så op af det HUL.
Der er vel andre derude, som har venner, som lider på samme måde. Hvad gør I/du for at hjælpe dem.??
Jeg er selv blevet skilt, men har bestemt sørget for at mine unger har kontakt til deres far. Fordi han og jeg ikke kan sammen, skal de da ikke stå i den situation at vælge den ene af os fra.
God nat Kleopatra :-)