Den søde juletid, børnenes fest
December, ak ja, da jeg var ansat i en børnehave var det årets værste måned. Børnene var skrub kuldrede , forældrene generelt stressede og pædagogdamerne åh så fyldte med hygge og ritualer og "tvungen" barn-til-forældre julegaveproduktion og juledekorationsproduktion med gråd til følge!? Jo, juledekorationer går i stykker, når børn i bundter med forældre skal beklædes med flyverdragter/støvler/vanter/huer og samtidig holde styr på skrøbelige lerkonstruktioner, med strittende lys, nedfaldende kogler og visne grangrene, i garderoberum, hvor seks personer virker som trængsel, men som alligevel skal rumme 20 børns samlede institutionelle beklædningsforråd samt de præsterede præstationer, madkasser, forældrekvindebagdele (typisk positur når ønskebarnet skal beklædes/hentes, incl. lave linninger med dertil hørende g-strengsvaskeanvisninger, sparegrisudsigt og tushtegninger fra mænd der har kedet sig under akten), "hemmelige" poser med forældrejulegaverne samt de evindelige overroste gyselige julebørnetegninger! Jeg er nok blevet lidt traumatiseret. Men der er faktisk pædagogkvinder, der gennemfører dette torturagtige narrespil flere gange om året gennem en lang karriere i børnenes tjeneste!!! Der er nemlig fastelavn, påske/pinse, bedsteforældredag, sommerfest/farvel-og-goddag fester og alt muligt andet, der kan bruges som alibi for at ødelægge børnenes rolige hverdag. Og kniber det, kan man altid arrangere Olympiske lege, sang for de gamle på plejehjemmet, - . . .
God jul til børnene, de har brug for det.
- enfoldige -
God jul til børnene, de har brug for det.
- enfoldige -