3tilføjet af

Destruktivt!

Nogle subkulturer har helt andre normer og regler end resten af samfundet.
I sådanne miljøer kan nogle forbryderiske handlinger være accepterede og endda give status og beundring.
Hyppigheden af disse forbrydelser er naturligvis langt større, hvor de belønnes i stedet for at medføre straf.
Når samfundet i film eller på TV formidler subkulturernes særlige syn på forbryderne til resten af samfundet, må forbrydelserne forekomme oftere.
Hackere har tit rollen som den gode og ekstremt smarte fyr, der hjælper helten eller selv er helt.
De vurderes på deres snille og færdighed, medens deres skadevirkning helt ignoreres.
Det koster mange milliarder at hindre dem i at stjæle, svindle og øve hærværk på nettet.
Sviner man andre folks ejendom til med grafitti, kan TV næppe skjule deres beundring for den kunstneriske kvalitet i hærværket.
Omkostningerne er kolossale.
Den voldelige macho-type forherliges meget ofte.
Selvtægts-skiderikken er jo et "rigtigt mandfolk"?
Vi har oven i købet en krimiserie i TV, hvor helten er seriemorder (Dexter)?
Det synes utroligt destruktivt - hvad har medierne dog gang i?
tilføjet af

Hvor har du ret i dette!

Og mange af disse destruktive `inspirationsserier´ og film vises i bedste sendetid, så de unge ser dem og indpodes et bestemt menneskesyn. Afstumpethed af værste skuffe! De film der inspirerer til reflektion over livet og opmuntrer til kærlighed er sjældne, og når de endelig forekommer, er det meget sent og ofte om natten. Som hører det til noget fy fy at fordybe sig i relationer, der angår følelser mennesker imellem. Og nej det er ikke Morten Koch film jeg taler om her 😉
Men voldsfilm og serier - der forherliger afstumpethed - sendes så man er sikker de unge får mulighed for at se dem. Bagvendt og indirekte en opmuntring til endnu mere psykopati i samfundet.😕
TV burde have forbud mod at sende disse film på bedste sendetid!!
Regeringen har jo så travlt med at styre folks rygevaner med forbud osv. Kroppen skal være SUND, og det er sikkert godt nok, men hvad hvis sjælen er syg. Hvad hjælper så nok så mange rygeforbud i det offetnligt rum.
Pusser
tilføjet af

Hmm ja du peger på pointer men

helt ærlig hvor mange tror du gider se film/serier om almindelige mennesker❓Husk det fiktion ...
Ligegyldig HVOR interessant en rolle er i en film er det stadig menneskets eget ansvar hvis det udleves. Sååå nej du film og serier er underholdning ikke andet.
Jeg kunne da først blive bekymret hvis vi fik censur ... så folk ikke fik tilfredstillelse ved at KIGGE på serier og film med omtalte indhold 😉 ... DET kunne give katastrofale konsekvenser.
tilføjet af

Forstår heller ikke "Dexter"

Her må jeg give dig medhold, da jeg også har gjort mig nogle tanker omkring idéen med "Dexter" serien. Det er forherligelse af en seriemorder, som på det nærmeste bagatelliserer hans uhyrlige forbrydelser.
Måske er det nogle som har siddet og på en eller anden måde har håbet på at han ikke bliver fanget? Ofte gør dramaer det sådan at DE styrer én til at holde med en man på mange mange område i dén grad ville tage afstand fra.
Godt og vigtigt emne
Mvh Lagermann
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.