det er egentlig utroligt

hvad man man finder sig i som mand når man virkelig elsker en kvinde som er gravid med vores
andet barn........hold da kæft, mente jeg kunne huske, hvordan det var med alle de der hormoner og jeg skal gi dig skal jeg...... men næ næ...
humørsvingningerne er bare 20 gange være denne gang og jeg skal bare sige bøh så for jeg bidt hovedet af det ene sekund er hun oppe for fuld skrue det næste det næste er hun synes jeg er belastende, og jeg gør virkelig mit bedste???
sikke et paradoks.og jeg savner virkelig min kæreste men lige nu må jeg tage til takke med at bo sammen med et tohovedet monster der taler i tvende tunger og har hormonelle problemer der får hulk til at ligne en et mildt tilfælde af personlighedsspaltning men når alt kommer til alt så gør alt det ingenting for jeg elsker hende virkelig ´for den hun er og det hun står for.

Så ka du lære det *GG*.....

Du er jo ret så meget medskyldig, ik...... Find dig i det i den periode det nu er, og nyd det når det er overstået... Gå en tur, få rast ud. Svar igen (kvinder vil ha modstand) men vis forståelse.....
Hang on!!!! Det blir dejligt igen.......

jo det må man jo sige jeg*lol* og har heller intet i mod det det er sq bare en ting man må tage med, men når det så er galt så er det jo alt det er galt med og så akn jeg ikke lade være med at grine inde i mig selv for der så sandelig parakdoksernes verden He he he he

Selvom det måske ikke er den store trøst, så er du ikke den eneste med der må træde forsigtig lige for tiden. Godt er det for os første gang der er en lille på vej, så jeg har ikke det helt store sammenligningsgrundlag.
Dog vil jeg karakteriserer tilstanden derhjemme som et minefelt, hvor jeg aldrig rigtig ved hvornår en af de tikkende bomber springer, for der skal så lidt til !! Det er ikke nemt at gøre ret meget rigtig og som du selv skriver, så må vi holde fast i minderne og dengang der var fred og ingen fare :-)

Jeg var een af de der drager der nærmest flåede min stakkels mand midt over et par gange om dagen.
Og ikke bare ham, næ nej, min far fik også de værste reprimander, verden nogensinde har lagt øre til!!
Jeg havde personligt nogle spisevaner, som naturligvis gik ud på at der var noget jeg MÅTTE have og noget der bare absolut skulle væk fra mig og alt hvad jeg skulle have risiko for at røre ved..
Det er der jo ikke noget odiøst i, men problemet var at disse "vaner" aldrig nåede at blive til vaner, fordi mine smagsløg også skiftede slangeham og det skete hver 4. dag!! Tror I den stakkels mand, havde travlt med at gøre sin dybt uligevægtige hustru tilfreds - Hele tien? Han nåede aldrig at se hvad der ramte ham...
Jeg vil gerne, på vegne af alle os kvinder der har skiftet ham i vores slangeperiode sige jer undskyld - Vi kunne ikke gøre for det... Håber at de unger vi har givet jer, har kunne opveje diverse slagtninger.
Til alt held ka I flygte ud i det gode vejr...
PS min mand er stadig i live
kærlig hilsen en mor til 2

Det du skrev gik lige i hjertet på en ægte romantiker!
Hvad gør man ikke for kærlighed! Men som DSU så klogt siger, har du jo nok selv haft lidt med det at gøre...!