Hvad fortæller jeg lægen?

Jeg har i går, tror jeg, bragt et indlæg om min stress, som jeg synes er tiltagende (har vedhæftet et link). Jeg vil godt konkludere selv at jeg ikke har en depression, men min tilstand skal helst ikke udvikle sig til en depression, derfor skal jeg have ringet til min læge og bestilt en tid. blev jeg overbevist om af nogle debattører herinde. Og de har ret og det vidste jeg også godt. Jeg skal ikke udskyde det længere nu.
Men hvad siger jeg dog til lægen når jeg når derned. Jeg vil gerne have en henvisning til en psykolog eller psykoterapeut men hvad hvis jeg bare bliver verfet af banen? Hvad hvis mine problemer slet ikke er "store" nok til at få en henvisning. Jeg er ret sikker på at dette ikke skal løses med piller nemlig. Puha, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal gribe det an. Jeg har aldrig prøvet det før. Har ikke engang nogensinde tænkt tanken.
Hvad har du/I gjort/sagt når I har stået i den situation?
Er helt lost

Det er meget svært at få en henvisning - også hvis du står midt i en depression. Jeg fik en depression for ca 1 år siden, og fik slæbt mig til lægen, hvor jeg bare sad og græd - alligevel ville hun ikke give mig en henvisning. Jeg kunne få medicin, og så henvende mig, hvis det blev værre. Havde ikke overskud til at diskutere ret meget, så sådan blev det. Det er jo netop paradokset.
Så jeg tror, at når du "bare" lider af stress, at du selv må betale. Alle dem jeg kender, der har været i lign. situation, har heller ikke kunnet få en henvisning. Så medmindre din læge er meget large, tror jeg ikke, du skal regne med noget.

Jeg havde allerede tænkt at jeg sikekrt ikke kan få hjælp andet end medicin og jeg synes medicin er lige lovlig drastisk. Så jeg kan altså bare sidde og vente på at få en rigtig depression før jeg får hjælp? Vores system er så dejligt fleksibelt :-/

Ved du hvad prisniveauet svinger mellem på psykologtimer? Jeg vil skyde på at jeg godt kan starte med at tage 2-3 timer om måneden. Skal have nogle redskaber at arbejde med. Men ærlig talt så aner jeg ikke en dyt om det. Det er helt nyt for mig det marked

som det er - lad ordene flyde, så går det oftest bedst - lægen ved hvad han/hun har at forholde sig til....Pøj med det

Du kan søge dem på Google. Ved ikke hvor du bor henne i landet men min veninde var til denne psykolog med lignende stres og det var ikke dyrt og virkede fint
http://www.pinsekirken.dk/insite.php?insite=93

er ca dkk 500. Bed om en psykriater - de er gratis.

Du stresser op når du skriver......du er selv den faktor du skal af med igen, og en phsykolog kan ikke hjælpe dig med andet end du selv kan....du skal af med de faktorer som stresser dig...dem kender du jo kun selv, men vil du betale prisen....jobbet kan ryge....dit forhold kan blive meget belastet for din familie må måske overtage alle dine gøremål i en længere periode...du skal have tid til total afslapning flere gange om dagen(meditation)...dit åndedræt er helt sikkert helt ude kurs og overfladisk...det skal tilbage til de dybe beroligende bevægelser i brystet.
Og skulle du få brug for en Phsyk. så betal ham dog selv de 3-4 timer i starten det er meget bedre end at vente på lægen i flere uger.

Er du klar over, hvor mange stressede mennesker der er i dette land? Hvis samfundet skulle betale for alle deres/jeres psykolog-timer, skulle skatten hæves med MANGE procent! Det er fuldstændig urealistisk!

blev bare frustreret et øjeblik. SOm sagt ved jeg ikke rigtig noget om det "marked". Er først begyndt at komme ind på det nu og...ja, er bare frustreret. Men tak for dine svar

korrekt?
Kan ikke se hvad der skulle være at være flov over. Jo mere du fortæller = Jo bedre hjælp!

men jeg kan ikke komme af med den stress. Det er en ond cirkel og jeg har længe prøvet at komme ud af den selv og med hjælp fra venner. Der sker hele tiden noget nyt der går at jeg bliver skubbet baglæns ned af stigen hver gang jeg har taget et trin op eller to. Jeg magter ikke at blive ved...jeg har ikke mere energi at kæmpe med.
Men jeg tror du har ret i, at jeg nok hellere må betale de første timer og så se hvordan det går mig

Er det ikke vildt nok? Jeg tror også man skal have en henvisning fra lægen til at få sådan én.
500 kr for en psykologtime kan jeg godt give. Jeg er studerende men jeg har råd til 500 kr. heldigvis :-)

jeg er virkelig glad for opbakning for jeg er på bar bund her. Jeg tror jeg vil skrive ned hvad der er i vejen og hvordan ejg har det og "øve" mig lidt på det inden jeg møder op. Bare så jeg ikke pludselig går i baglås :-/

Jeg kender godt til din situation og har også læst dit foregående indlæg.
Stress kommer af for mange belastninger lagt sammen over tid.
Du har haft en voldsom hektisk periode med både studier (presset) og alt hvad der ellers er sket for dig og DET ER GRUND NOK!
Du reagerer som de fleste og forsøger at bagatellisere din grund til bekymring angående Dig,( ved at tro at lægen ikke vil høre osv) men du ved godt inderst inde at du Har Ret, det er Dig der mærker og oplever de forandringer der sker! Og dem skal du forholde til din læge.
Stres gør at man holder op med at fokusere på sine egne behov, ( også at man bagatelliserer) det er en forsvarsmekansime som desværre bare opretholder dig i at fortsætte med at køre på "lånt tid".
Du vil kunne opleve at din koncentration svigter at din hukommelse svigter, at din krop bliver fysisk syg, at du er "død"træt, at du er diffus, svimmel, har ondt her og der og alle vegne og at du ikke har særlig meget lyst til at gøre det der skal til for at hjælpe dig selv ?
Stres er en ond cirkel som gør at man holder op med at passe på sig selv, det er hele humlen i det at være ramt af stres, det bliver nemlig kun værre!
Det er ikke "kun" en psykisk tilstand som mange måske fejlagtigt går og tror, men også en fysisk tilstand at blive ramt af stres. Din hjerne bliver påvirket( hukommelse/koncentrations symptomerne)og dit immunforsvar sætter ud! Hvilket betyder at du er modtagelig overfor sygdomme, også kroniske.
Der er mennesker som falder død om af hjerneblødninger/hjertestop også blandt helt unge mennesker idag ! - kunne det skyldes stres❓for høj puls for store belastninger fordi man jo holder op med at passe på sig selv- lever af kaffe og cigaretter får ikke regelmæssig og nærende måltider, får ikke nok hvile, er aktiv på højt niveau! Det har kroppen altså ikke godt af, men man gør det jo ikke med vilje, man kan ikke selv gøre for det, stres er en ond cirkel!
Jeg skriver ikke dette for at male fanden på væggen, men for at du skal forstå at jeg tager dig alvorligt!
Hvor du så lige får den kvallificerede hjælp fra?
I danmark findes der desværre ingen offentlige tilbud på en egentlig behandling, og ikke engang enhver psykolog er den rette til at hjælpe dig.
Informationsafdæking af dette område, er efter min mening stadig under udvikling og det er helt op til den enkelte psykolog at afdække deres områder/specialer.
Hvis du ikke kommer igennem hos din læge så er her et link til en der har hjulpet mig efter jeg først både søgte hjælp hos to uafhængige psykologer samt egen læge uden resultat. Betalingen kunne foregå som jeg nu havde råd til hen af vejen- beløbet var på 2500 kr som jeg så betalte over flere gange.
www.forebygstress.dk, her kan du kontakte en der hedder Bjarne og som hjalp mig.
Jeg er overbevist om at han også vil kunne hjælpe dig og dette råd skal du ikke tage som en salgstale det har jeg ingen interesse i, det er helt op til dig hvordan du vil gøre, bare du gør noget!
Håber du begynder at tage dig selv alvorligt og at du lytter til det din krop/psyke fortæller dig.
Det er Dit liv !
Hilsen en der kender til det´!

dem der siger at du da bare selv kan klare det. Det kan man ikke overskue når man er nået til det punkt hvor du er nået, men har man ikke selv har det inde på livet det med stress, så er der alt for mange der bagateliserer det og det er direkte dumt, da stress mange gange er indledende fase til en reel depression. Derfor beder jeg dig om fuldstændig at lukke ørerne for folk der siger noget andet og siger at det bare er dig der er noget i vejen med og du kan bare tage dig sammen. Hvad hvis man er så udbrændt og træt og trist at man ikke KAN tage sig sammen? Alle hiver og slider i én samtidig med at man kan overskue mindre og mindre og så ruller lavinen. Det ved du jo, det er jo det du står midt i. Dvs lavinen skal stoppes inden den når bunden.
Du går til din læge og fortæller hvordan du har det og kan hun/han ikke give en henvisning, så spørger du hende/ham om hun/han kan anbefale dig en god psykolog som du også kan betale dig fra. Lægen ved hvad du skal gøre og du skal lytte til hende/ham.
Ring så !!!
:-)

læmgere nede i tråden også og jeg tror jeg vil forberede hvad jeg skal sige, så jeg ikke går i baglås når jeg sidder der

det er virkelig godt at høre fra nogen der selv har været det igennem og jeg vil også kigge på dit link. Det er synd man kommer i den sitaution hvor ens selvtillid afhænger af om andre bakker én op omkring ens problem. Derfor er man så ekstra sårbar

Jeg ringer. Ja det er lidt uhyggeligt at tænke p åat det kan sætte sig til noget meget værre end stress hvis man ikke gør noget ved det. Er stadig lidt bange for at få en afvisning fra lægen men jeg må jo til det :-/
Tak for dit godt svar. Det hjalp

ens... dvs en psykriater er uddannet læge - det behøver en psykolog ikke at være - en psykriater MÅ udskrive recepter, det må en psykolog ikke - en psykriater behøver ikke udskrive medicin og KAN sagtens holde den på samtale niveau... MEn det er naturligvis en smagssag, og har du råd til at betale en psykolog, óg føler dig bedst tilpas med det, så er det klart dne vej du skal vælge.. Din egen læge kan altså også godt "samtale terapi" - hvis vedkommende er indstillet på det.
Under alle omstændigheder, så ønsker jeg dig held og lykke og god bedring. knus fra en kontormus

Tror nok jeg har det bedst med at tale med en helt udeforstående. Om det så er en psykiater eller psykolog :-) Min læge skal bare henvise mig eller give mig et råd. Jeg er meget privat på det område desværre :-/

talte med én af mine veninder som har haft slem stress og hun fik en henvisning af lægen uden problem og hun kender flere der har fået en henvisning - også af folk der har haft stress. Så det kan altså godt lade sig gøre :-)

Har du undersøgt om dit studie har rådgivning eller psykologer tilknyttet?? Det har de mange steder - på universiteterne er der fx gratis studierådgivning...
Tror ikke du skal regne med at få det betalt, men pengene er godt givet ud, så synes ikke, det skal stoppe dig. Jeg har selv oplevet både en forælders selvmord samt seksuelle overgreb og måtte selv betale al hjælp, da sygesikringen ikke dækkede, da der var gået mere end et år. Så misforstå mig ikke, men jeg ville blive lidt fornærmet, hvis du kunne få det betalt...:-)
Held og lykke

det gør mig meget ondt og jeg begriber ikke at du ikke kunne få en henvisning, for sygesikringen dækker når man er pårørende til dødsfald nemlig. Jeg fik en henvisning men skal betale halvdelen selv og min læge mente at stress er meget vigtigt at få has på med det samme. Det kan nedsætte antallet af depressioner. Jeg kan slet slet ikke forstå at du ikke har fået en henvisning.
Jeg skal selv snakke med mit studie om mit problem for jeg skal have en lille pause derfra

Hvor er det godt, du har fået en henvisning - er sikker på, du vil få stor gavn af hjælpen.
Hvis man skal have henvisning i forbindelse med dødsfald er der desværre en tidsfrist, som betyder at man kun kan henvises inden for de første 6 mdr efter dødsfaldet. Jeg mistede for over 13 år siden, hvor der ikke var mulighed for hverken sorggrupper eller henvisning til psykolog. Først 10 år senere besluttede jeg selv at opsøge hjælp, men da var tidsfristen jo for længst overskredet, så jeg måtte selv betale det hele. Det har været alle pengene værd, men da jeg har fået godt 2 års terapi er det løbet op i en stor pengesum.
Mærkeligt at man sådan sætter tidsfrist på sorg...
Held og lykke til dig...

at man sætter tidsfrist på sorg. Måske er det fordi der er så mange i dag der søger proffessionel hjælp at man må være grov og skære i antallet af ansøgere❓ Jeg håber også min behandling kan hjælpe og jeg tror ikke jeg kommer til at få en lang behandlingsperiode da mit stress ikke endnu har udviklet sig til depression. Det er godt at min læge har det på den måde at hun gerne sender folk tidligt i behandling hvis hun vurderer at det kan udvikle sig til noget værrere.