Det er som om jeg ingenting føler.

Dreng på 15.
For at sige det kort er jeg bare blevet træt af livet. Men ikke i den typiske "jeg er træt af hvad der sker omkring mig" forstand, jeg er bare blevet træt af at være til.
Når jeg står op om morgenen har jeg ingen energi (hverken fysisk eller physisk), og lige meget hvor godt jeg tænker mig om, kan jeg ikke komme i tanke om noget der er værd at stå op til, men som alle andre gør jeg det alligevel.
I løbet af min dag synes alt meningsløst og kedeligt, jeg INGEN interesser/hobbyer overhovedet og ingen "ægte" venner som jeg føler noget for eller relatere til. Ikke at jeg ikke omgås personer som jeg betegner som "venner", jeg føler bare ikke at jeg sætter nogen form for pris på dem.
Det eneste jeg elsker og lever for er min familie, men er dette nok tror i? Er det nok lys i hverdagen?
For sådan virker det ikke for mig, jeg føler mig ikke trist, forrådt eller ked af det, snarere bare tom, som om alt er ligemeget og bare kører i en ligegyldig cyklus, dag efter dag efter dag.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at perspektivere til at millioner af børn verden over har det meget værre end jeg, og at jeg egentlig bare burde være tilfreds.
Måske er jeg tilfreds, måske har jeg det svært, jeg ved det ikke. Det er som om jeg ingenting føler.
Hvis i har tips, råd, holdninger og erfaringer, eller kan relatere til hvad jeg skriver, vil det glæde mig hvis i vil kommentere mit opslag.
På forhånd tak 🙂

Jeg mener det bogstaveligt. At komme op på en høj puls hver dag med noget motion sætter gang i efedrinerne og meget andet godt. Man får pludselig nogle mål. Og får lyst til at gå efter dem...og nå dem.
Jeg har selv været der. Da jeg i 1987-88 skulle vælge valgfag, så var atletik og idræt ikke obligatorisk. Jeg blev så ugidelig at jeg også droppede roklubben. Underligt, for jeg havde ellers været knaldgod til idræt. Til sidst gad jeg ikke andet end at sidde og spille C64 spil, ja jeg gad ikke engang at løbe efter piger eller drikke bajer eller gå til fester. Jeg kunne ikke føle mig selv og alt blev gråt og ligemeget, jeg var så at sige bare til.
Sådan gik der over 1 år før jeg startede på gymnasiet. Her var gymnastik obligatorisk. Samtidig købte jeg for første gang en ryttercykel og begyndte i det små med ture på 40km hvor jeg gav den hele armen. Ligepludselig var det hele ikke ligemeget. Jeg fik tonsvis af mål - både kortsigtede og langsigtede. Og nåede dem. Og løb efter piger, gik til fester, vågnede glad tideligt hver morgen - klar til en ny dyst.
Så gik det tilbage i ring efter gymnasiet. På uni blev jeg indesluttet og dyrkede slet ikke motion. Det hele blev igen ligemeget. Havde færre og færre ideer til mine projekter.
Så tog jeg på udvekslingsstudier - Cambridge i UK. Havde jo godt hørt om deres berømte roklub. Og jeg blev optaget i den! Stort! Og alt var ligepludselig ikke ligemeget. Jeg satte nu STORE mål og nåede dem.
Sådan er det gået ying-yang som en anden yo-yo. Hvergang det IKKE har været ligemeget, så har jeg haft pulsen oppe - på den sunde måde.
Og hvis du aldrig har kunnet lide motion - få en personlig træner på. Det kan man f.eks. få i et motionscenter. Eller dyrk noget socialt som roning, volleyball. Eller noget i den dur. Det er vigtigt ikke bare at sidde og hænge. Først bliver det ligemeget, så bliver man melankolsk.
Så siger alle hængerøvene, jaamen motion er jo ikke løsningen på alt. Nej det er det heller ikke. Kun 99,9999999999999%

Dejligt svar "Running man" kom med.
Jeg vil også råde dig til også at tjekke din kost. For meget af det forkerte kan få dig derhen hvor du er nu. Og forkert er alt unaturligt.
Du sammenligner dig selv med de fattige børn der ingenting har. Virker som om der er noget følsomt for dig der. Måske du kunne bruge en time eller to om ugen som frivillig et eller andet sted?
Find noget du brænder for. Hvad som helst. Skak, kajak, tennis, male, stand-up....hvad som helst. Blev medlem af "klubben" indenfor området. Der vil du nok møde nogle mennesker som du måske falder bedre i hak med, og derfor også kan knytte dig bedre til.
Så LEV SUNDT og find din passion.
Og går det ikke fremad, så tag en snak med lægen. Ikke fordi jeg tror du er igang med en depression, men bare for at snakke. Det hjælper også :o)

Jeg har bare svært ved det sociale aspekt og for at sige det som det er kommer jeg ikke til at starte i en sportsforning eller klub foreløbig. Sport har heller aldrig interesseret mig, men jeg vil heller ikke feje muligheden helt af bordet.
Så er problemet så bare hvordan jeg skal få pulsen op.

En lang, lang gåtur i gode sko er en god start. Det renser også tankerne 🙂 Tager selv et par gange om ugen en 1½ times gåtur. Til sidst kan man ikke undvære det [sun]

Jeg har ledt, og ledt og ledt så længe jeg husker, men har aldrig fundet min passion. Det lyder måske fjollet, men jeg aner ikke hvor jeg skal lede.
Og til det med dårlig kost må jeg nok give dig ret. Jeg er undervægtig, men trøstespiser usunde sager så snart jeg får penge på lommen. Generelt falder jeg meget nemt for dén slags kortvarige lindringer (cutting, ligegyldigt tv, trøstespisning m.m.).
Mit mål indtil videre er vel at finde mig et mål, men det er lettere sagt end gjort.

Nu jeg tænker over det, plejede jeg at gå meget før i tiden, men det hjalp mig ikke synderligt - Gjorde det mest af alt af kedsomhed, lige nu føler jeg bare ikke jeg har et frirum til at gøre disse ting.
Det er som om jeg foretager mig ting hele dagen som er nødvendige, men alligevel synes uden betydning. Tror virkelig det bliver svært at finde tiden til bare at slappe af, selvom det nok lyder latterligt når det kommer fra en teenager.

Hvis du skærer i dig selv, synes jeg klart du skal et smut forbi lægen.
Men derudover må jeg altså blive lidt hård ved dig. Du har ikke tid til at gå tur fordi du ser "ligegyldigt fjernsyn" (din egen formulering). De forslag RM og jeg er kommet med, kan du sådan set godt se fidusen i, du har bare et hav af undskyldninger for ikke at gøre det.
Mentale problemer kan være svære at relatere sig til. Men vi kan sammenligne det med fedbassen der gerne vil tabe sig men som spiser flødekage til mellemmåltid, fordi han ikke kan lide gulerod. Eller fordi det var for besværligt at hente et æble.
Du bliver nødt til at hanke op i dig selv, droppe de dårlige undskyldninger og prioritere dig selv.
Socialt. Jeg ved jo intet om dig. Men jeg havde det i hvert fald heller ikke fedt i ungdommen, da jeg slet ikke kunne forholde mig til druk og "kødmarked". Først senere i livet, efter jeg har fundet nogle der tænker lidt ligesom jeg selv, og har de samme værdier, synes jeg at jeg trives ok socialt. Men lad os antage at du er total matematiknørd. Du læser Einstein som andre teenagere læser rapport, du spiller skak og intet andet på din pc. Altså i smug, sammen med vennerne spiller du de spil de spiller. SSå er det sgu klart at du ikke trives ordentligt. Du spiller skuespil. Og måske dine venner også spiller skuespil, i forsøget på at være in. Hvis du så mødte nogle andre matnørder som også har Einstein under hovedpuden, ville du faktisk få det bedre, hvile i dig selv. Ikke ensbetydende med at dine nuværende venner vil blive mistet.
Så gå nogle ture. Nyd årstiden. Nyd den første frost på bladene. Ha lidt mad med til ænderne. Og find ud af hvem du rent faktisk er. Og find modet frem til at være den du er. Vær et forbillede ved at være den du er. Du snyder dig selv hvis du prøver at være ngoet som helt andet.

Hej Christian
Er ked af at sige det, men du er "bare" teenager - så der er ikke ngoet i vejen med dig, du skal bare slappe af, og kede din røv i laser, hvis du har lyst til det.
Det med Cutting er tilgengæld "et skrig på opmærksomhed" så det skal du stoppe med inden det udvikler sig til noget du ikke kan styre selv. [:|] Det giver også nogle grimme ar, som du så skal stå til ansvar for resten af livet, når folk spørger HVORFOR har du dem?
Du virker jo kvik nok, så på et tidspunkt, så kommer du til at kede dig tilstrækkelig nok til du gør noget ved tingene. Livet handler jo om hvad du gør det til, og en dag så finder du ud af du må reagere for at få noget ud af det, ellers så opstår der situationer, hvor andre trækker dig ind i nogle aktiviteter/oplevelser.
Resten skal nok komme af sig selv.

for mig startede det omkring samme tidspunkt, som med dig
det er sikkert depression de kommer, og går..
og det er tit bare noget man er nødt til, at se i øjnene,og prøve, at leve udenom
vil betegne mig selv, som meget følsom
bed mig fast i den du skrev med, at du burde være tilfreds for tænk hvad der sker for andre mennesker på jorden
men folk her sløver med overdrevne madrationer,virtuel underholdning i døgndrift,overfladiske idealer om evig ungdom, og svinedyr luksus,og egoismen hersker
jo dummere,køllingeagtig, og hård man er jo, mere medvind lader det til man får, mensman hvis man er for sød,fo,anderledes,syg man er ses, som svag,og godt offer for udnyttelse
tror min tilstand kom med de barske realiteter vores verden kendetegner
elsker min kæreste, og sammen med ham er jeg lykkelig, og som med dig har jeg min familie, men venner/veninder der er det også kun de sande ægte, der tæller ellers helre alene
du tænker måske på, at rejse ud, det gjorde jeg meget før 20 års alderen for mig blev planerne ikke rigtigt realiseret
for, at bryde ud af din tilstand er du nødt til, at bryde med det du plejer, at gøre
gøre noget nyt måske tvinge dig selv afsted
det kan være nødvendigt
lad dig ikke slå ud af noget, det er så let, at lade sig slå ud
og du må mærke efter i dig selv hvad du vil, og
gøre dig det bevidst
og slette alle de idealer du føler omverdenen presser dig med, at du "bør" leve op til
kun du kan mærke indeni hvad du føler giver dit liv mening
og prøv at tænke sådan her, som jeg tænkte da jeg havde det allerværst:
"hvis man er parat til at dø(hvad man under alle omstændigheder en dag gør)er man vel klar til hvad som helst?"(det kan godt lyde deprimerende, men dengang var jeg, så langt nede, at det ik virkede sådan...)
vi har haft en lortesommer!!!
og det tror jeg(sammenholdt med en hård vinter sidste år)kan give ekstra anledning til, at man for depression ligenu(lyst til, at gå i hi)men rolig det går over*S..

er jo en tøs..så..du rynker nok på næsen ad det her
men jeg vil anbefale, at kaste dig ud i lidt alternativt
såsom meditation du kan jo bare låse din dør sætte noget musik på(eneste krav noget du samtidigt er istand til, at slappe af til)
det handler dels om, at du blir bevidstgjort
prøv at sluk alt elektronisk udstyr omkring dig
især din mobil
hav ikke stamt tøj på
du kan forestille dig hvad du vil, når du først er rigtigt inde i dit sind
(når vi hives ud af den tilstand af ting udefra, er vi faktisk aldrig rigtigt tilstede i os selv dvs.vi er meget af tiden styret "udefra"(gør folk medgørlige)
under meditation
kan du bla påvirke centre i din hjerne du ellers kun er iu kontakt med under søvn, og man kan ved øvelse
opnå en lykkefølelse herigennem hvad der sker i hjernen gisner videnskaden stadigt om
du kan ændre perspektiv forestille dig ting du oplever der igennem, forestille dig du er en anden, noget andet,du kan åbne mee op, blive mere opmærksom, så sanseindtryk smag,lyde, hvad du ser efterfølgende virkede stærkere, og faktisk "hente energi"(det kommer af at spænde op i dit mentale plan)
det er jo ikke kun stoffer,alkohol,nikotin,og kaffe der påvirker os mennesker, men faktisk alt + det vi ikke ved...(lugte bla.)
musik,lyde,folks stemmer,måden andre ser på os,smiler til os,opfører sig,en stemning i et rum,en drøm vi har glemt,film du har set,en dum rekleme-ALT går ind,og vi er meget lidt bevidste, og vi er mere følsomme end det ønskes, at vi selv ved..
indestængte frustrationer er en ting jeg iøvrigt vil nævne kan give depression
+ at være dårlig til, at afslå(være andres dørmætte)please for meget(men det skal der åbnes op for for den slags er vi tit selv istand til at "henlægge" fortrænge gestalt terapi er en god løsning(det kan du gøre selv)
der er mangeting vi kan bearbejde i os selv grunden til folk nok får flere problemer, er nok, at vi ikke bruger vores egne sind, som før i tiden(pga konstant stress)
husk en ting mhs til medtation, det er en form for selvhypnose, så hvis du er særlig sensitiv kan du hvis du overdriver det udvikle en psykose,der er mange ting vi ikke ved om os selv vi mennesker,det er sandsynligt, at du hurtigt kan få et helt frisk, nyt perspektiv på din egen tilværelse via meditationsøvelse

http://www.youtube.com/watch?v=dYLgPvrXgZA
det her er hvad jeg personligt tror på er årsagen til vi mennesker har det sådan i vores samfund bla.mange blir nok møgsure over jeg bringer det hering, men prøv at kigge, og dan dig så efterfølgende din egen mening..
ham der taler har været igang i over 1o år snart med opråb, og beviserne er ubestridelige selv om de fleste nægter, at se i øjnene at højteknologi påvirker os på så uhyrlig,negativ vis,og gør os syge
russiske forskere har advaret siden 70erne
amerkinaske banker det ned(de lever højt på denne sygdomsindustri(bla.dem)

dem brugte jeg en periode sidste år, og mærkede en god effekt
det var et forslag, men hensyn til energiforladthed
du kan hurtigt se om det skulle være fx.jernmangel
det kan du hurtigt se hvis du er særligt bleg i nederste øjenrand
men hensyn til det youtube-link igår
jeg valgte at bringe på bane
tilkendegiver kun det jeg selv tror på sker for os
men vil sagtens forstå skepsis overfor det
men håber din tilstand snart bedres og du kommer til at føle dig rigtigt tilstede
gladere for dit liv, og de ting du kan opleve,og føler du finder større meningen
venlig tanke herfra til dig [f]