Det føles som ligegyldighed
Jeg kan ikke forstå, at min kæreste er ok med, at nogle af hans nærmeste nedgør de ting, der betyder noget for mig og min måde at gøre ting på. For mig føles det som ligegyldighed, at han ikke reagerer på, at nogen bevidst går efter at såre eller håne mig.
Jeg kan sagtens sige fra, men når det nu er personer, han bringer ind i vores forhold, virker det helt forkert for mig, at jeg skal sige, at det vil jeg ikke høre på, mens han sidder og lader som om han slet ikke er tilstede, giver sig til at snakke med en anden eller griner af en krumme på bordet eller lignende.
Er det for meget forlangt, at ens kæreste skal have lyst til at forhindre andre i at såre een på denne måde? Hvis min søster gav sig til at holde foredrag om, hvor uintelligente folk der har et bestemt job er, og det var min kærestes job, ville jeg da straks bede hende om at respektere andre menneskers job, og sige at jeg ikke ville finde mig i, at hun sad og nedgjorde min kæreste. Det ville da gøre ondt på mig, hvis nogen af mine nærmeste opførte sig sådan overfor min kæreste, for det er indirekte også mig de nedgør via mit valg af kæreste.
Jeg ved ikke, om man automatisk vælger side i sådan en scene, men det føles i alt fald som om min kæreste vælger den andens side, når han ikke reagerer og griber ind. At han lader som om han intet hører og ser, føles som om han giver dem grønt lys til at fortsætte. Han har i alt fald ikke tænkt sig at stoppe dem, så de kan bare fyre løs.
Overreagerer jeg eller hvordan skal jeg få ham til at forstå, at det gør mig virkelig ked af det, når han lader sine nærmeste nedgøre mig i stedet for at afkræve dem respekt for sin kæreste?
Jeg kan sagtens sige fra, men når det nu er personer, han bringer ind i vores forhold, virker det helt forkert for mig, at jeg skal sige, at det vil jeg ikke høre på, mens han sidder og lader som om han slet ikke er tilstede, giver sig til at snakke med en anden eller griner af en krumme på bordet eller lignende.
Er det for meget forlangt, at ens kæreste skal have lyst til at forhindre andre i at såre een på denne måde? Hvis min søster gav sig til at holde foredrag om, hvor uintelligente folk der har et bestemt job er, og det var min kærestes job, ville jeg da straks bede hende om at respektere andre menneskers job, og sige at jeg ikke ville finde mig i, at hun sad og nedgjorde min kæreste. Det ville da gøre ondt på mig, hvis nogen af mine nærmeste opførte sig sådan overfor min kæreste, for det er indirekte også mig de nedgør via mit valg af kæreste.
Jeg ved ikke, om man automatisk vælger side i sådan en scene, men det føles i alt fald som om min kæreste vælger den andens side, når han ikke reagerer og griber ind. At han lader som om han intet hører og ser, føles som om han giver dem grønt lys til at fortsætte. Han har i alt fald ikke tænkt sig at stoppe dem, så de kan bare fyre løs.
Overreagerer jeg eller hvordan skal jeg få ham til at forstå, at det gør mig virkelig ked af det, når han lader sine nærmeste nedgøre mig i stedet for at afkræve dem respekt for sin kæreste?