Viden eller fordomme
Når samfundsmæssige emner tages op til diskussion i den offentlige debat, så er det en god idé at gøre sig klart, om de enkelte indlæg er baseret på en reel, dokumenteret viden eller på simple fordomme.
Nogle mennesker har således en opfattelse, som de har erhvervet ved sådan lidt hen ad vejen at lytte til, hvad "man" siger. På denne måde får man lige så stille den samme opfattelse som sine medborgere, samtidig med at man tror, at man har dannet sig en selvstændig mening, selv om det ikke er tilfældet.
Det er almindelig socialpsykologisk basisviden, at det ofte betyder meget mere for en borger at mene det samme som de andre end at mene det, der er rigtigt og sandt.
Derfor indeholder den samfundsmæssige debat to meget forskellige elementer, nemlig på den ene side den demokratiske diskussion, som har til formål gennem dialog at finde frem til rigtigt og forkert, og på den anden side et mærkeligt, irrationelt ritual, som går ud på at vise, at man mener det samme som de andre, - altså at man hører til, og er e del af gruppen.
Det pågældende ritual har også den form, at man gennem enighed i gruppen kan afgrænse sig fra "de andre", der mener noget andet, noget "forkert". På denne måde samler mange mennesker noget, de opfatter som anerkendt viden, men som blot er de almindelige fordomme, altså er "foruddannede meninger" (som det hedder i psykologisk/pædagogisk ordbog) "mest fjendtlige eller nedsættende meninger om ukendte eller utilstrækkeligt kendte ting eller personer".
Lad os se en fordom : "Oftest kommer voldskriminelle - uanset etnisk herkomst - fra familier i dyb krise - familier, som ikke er tynget af traditioner og autoriteter, men tværtimod af arbejdsløshed, sygdom, magtesløshed og misbrug."
Man kan roligt kalde dette synspunkt en dansk standard-fordom! Men er det rigtigt? Er det sandt? Kan man overhovedet henvise til en konkret dokumentation?
Kom de unge, der stod bag terroren i New York, London og Madrid fra den slags familier? Overhovedet ikke! Kom de unge mennesker, der gennemførte borgerkrigslignende voldsorgier omkring Jagtvej 69, fra den slags familier? Det har jeg da ikke hørt - tværtimod!
Det er til gengæld meget populært, at "gode" voksne gerne vil fritage unge, voldelige kriminelle for det tunge ansvar for deres handlinger, og så kommer alle de kendte fordomme om, at de unge er "traumatiserede", at de kommer fra krigshærgede lande eller fra "familier i dyb krise" - altsammen baseret på hjemmelavede teorier uden dokumentation, ofte netop opfundet til lejligheden.
Har jødiske mænd i den seneste menneskealder været mere voldelige, mere kriminelle end andre, fordi både de og deres forældre blev traumateriserede i koncentrationslejrene? Har børn af danske politibetjente, som sad i kz-lejr, haft en højere grad af voldelighed og kriminalitet end andre unge? Nej! - det har de ikke - tværtimod.
Jamen! - Så holder de fordomsfulde teorier jo slet ikke!
Venlig Hilsen
Lektor Blomme.
Nogle mennesker har således en opfattelse, som de har erhvervet ved sådan lidt hen ad vejen at lytte til, hvad "man" siger. På denne måde får man lige så stille den samme opfattelse som sine medborgere, samtidig med at man tror, at man har dannet sig en selvstændig mening, selv om det ikke er tilfældet.
Det er almindelig socialpsykologisk basisviden, at det ofte betyder meget mere for en borger at mene det samme som de andre end at mene det, der er rigtigt og sandt.
Derfor indeholder den samfundsmæssige debat to meget forskellige elementer, nemlig på den ene side den demokratiske diskussion, som har til formål gennem dialog at finde frem til rigtigt og forkert, og på den anden side et mærkeligt, irrationelt ritual, som går ud på at vise, at man mener det samme som de andre, - altså at man hører til, og er e del af gruppen.
Det pågældende ritual har også den form, at man gennem enighed i gruppen kan afgrænse sig fra "de andre", der mener noget andet, noget "forkert". På denne måde samler mange mennesker noget, de opfatter som anerkendt viden, men som blot er de almindelige fordomme, altså er "foruddannede meninger" (som det hedder i psykologisk/pædagogisk ordbog) "mest fjendtlige eller nedsættende meninger om ukendte eller utilstrækkeligt kendte ting eller personer".
Lad os se en fordom : "Oftest kommer voldskriminelle - uanset etnisk herkomst - fra familier i dyb krise - familier, som ikke er tynget af traditioner og autoriteter, men tværtimod af arbejdsløshed, sygdom, magtesløshed og misbrug."
Man kan roligt kalde dette synspunkt en dansk standard-fordom! Men er det rigtigt? Er det sandt? Kan man overhovedet henvise til en konkret dokumentation?
Kom de unge, der stod bag terroren i New York, London og Madrid fra den slags familier? Overhovedet ikke! Kom de unge mennesker, der gennemførte borgerkrigslignende voldsorgier omkring Jagtvej 69, fra den slags familier? Det har jeg da ikke hørt - tværtimod!
Det er til gengæld meget populært, at "gode" voksne gerne vil fritage unge, voldelige kriminelle for det tunge ansvar for deres handlinger, og så kommer alle de kendte fordomme om, at de unge er "traumatiserede", at de kommer fra krigshærgede lande eller fra "familier i dyb krise" - altsammen baseret på hjemmelavede teorier uden dokumentation, ofte netop opfundet til lejligheden.
Har jødiske mænd i den seneste menneskealder været mere voldelige, mere kriminelle end andre, fordi både de og deres forældre blev traumateriserede i koncentrationslejrene? Har børn af danske politibetjente, som sad i kz-lejr, haft en højere grad af voldelighed og kriminalitet end andre unge? Nej! - det har de ikke - tværtimod.
Jamen! - Så holder de fordomsfulde teorier jo slet ikke!
Venlig Hilsen
Lektor Blomme.