Danmark Dejligst Vang og Vænge.

Kære Ven,
Det er en virkelighed, men også et tilbud. Det er ikke en selvfølge, som vi i dag kan tage for let. Her handler det om at forvalte den "arv", som vore forfædre har overleveret os.
Har du tænkt på det? Det ansvar, som ligger i at leve i Danmark.
Danmark og samfundet, regeringen o.s.v. er ikke begreber. Det er dig og mig. Vi ejer Danmark, men i fællesskab og forståelse. Vi er en del af en større helhed ( verden) og det må vi også forholde os til.
Vi kan ikke betragte alle andre, med en anden mening end os selv, som komplet idioter. De er sikkert lige så kloge som vi er, måske nogle gange klogere. Med venlighed, hjælpsomhed og forståelse, kommer man mange gange længere med hinanden, end med hårdhed og egoisme.
Vi lever sammen her i Danmark og vi skal hjælpe hinanden. Det kan vi bedst gøre ved, at tage ansvar for vort liv og investere i det med flittighed, uddannelse og arbejde. Ingen af os skulle ønske at modtage uden forpligtigelse. Følelsen af det brede fællesskab, at leve så andre også kan holde os ud, kan give os et land, som er dejligt at leve i.
Samarbejde, hjælpsomhed og forståelse er også nøgleord, som kan hjælpe ikke kun os selv, men også andre. Vi behøver at føle et bredt fællesskab i Danmark.
Håber ikke det er for kedeligt det jeg skriver.
Når dagen melder sig,
en diset morgen, med
al dens gøremål,
Når børnene vågner og
far og mor skal på arbejde.
Når timerne er korte
og lysten mangler.
Så har dagen sin egen tid
og hjertet sin egen rytme,
som ikke altid
passer til tempoet.
Måske er det fordi,
jeg er alene
og ikke har nogen
at følge,
nogen steder.
Måske er det fordi,
jeg har problemer
som ingen synes,
at kunne hjælpe mig med.
Så se dig omkring,
på alle de andre.
Som gør, som du og
føl et fællesskab med dem
og ikke de andre.
Tro på dig selv, og
tag dit ansvar.
Find din partner,som
kan være dig nærmere,
end du tror.
Se fremad og
opad.
Husk hvad du lærte
og lev så dit liv,
så godt du kan.
Da vil du opdage,
at nogen bekymre sig,
om dig og
venter, at du
vil se på dem,
som du selv forventer.
Kærlig hilsen
Enoch

Du er dejligt meneske, tænker på alle os andre, men glem ikke dig selv.
Jeg skulle have været Robin Hood, men blev det ikke.
Du skulle have været min far, men er det ikke.
Ja min ven, tingene kunne være så meget anderledes, man bestemmer selv, er selv herre over sit eget liv, ja rigtigt, men så nemt er det ikke altid, men måske det havde været nemmere hvis du havde været min far, havde måske lært tingene lidt bedre og noget før.

Kære Pug,
Tak for din tilbagemelding. Jeg skal prøve også, at huske mig selv, tak for det.
Må jeg skrive lidt til dig? Ser du Pug, tingene er på en måde allerede tilrettelagt for os. Jeg mener ikke, at der er en skæbne, som vi ikke kan rokke ved, men at vort liv er lagt i en ramme fra , ja fra før vi blev født, er måske ikke så dårligt et udsagn.
Hvis vort liv er lagt i nogle rammer, så kræver det os selv til at fylde dem ud. Det er her jeg mener, at vor frie vilje gør sig gældende i de fastlagte rammer.
Du taler meget om Robin Hood. Glem ham. Husk på dig selv. Hvem er du egentlig? Jeg mener, hvem er du for dig selv?
Hør her Pug, du er faktisk den aller skønneste skabning her på denne jord. Siger du nej, det skal du ikke. Jeg siger det igen, du er faktisk den aller skønneste skabning på denne jord.
Jeg vil gerne begrunde det. For det første er du unik. Der findes ikke en person som dig. Du besidder alle muligheder for, at tilrettelægge dit liv og for at løfte dit liv op og fylde rammerne ud.
Det er her min kristne tro kommer ind i billedet. Jeg tror på, at Gud ( hvem eller hvad Gud så end er) har ”skabt” os. Det betyder, at vi er her, ikke som en tilfældighed. Der var engang vi ikke var her og der var engang da vi var.
Når jeg tænker på det fysiologiske udtryk af atomer og molekyler i vore gener og vort gnom, kan intet af det være en tilfældighed.
Det betyder så, at vi er af en oprindelse, som vi ikke kender naturen eller beskaffenheden af eller væsensarten af.
Derfor Pug, er du unik. Du er i din væren den skønneste skabning på denne jord.
Det, som så kan fylde rammerne ud er, kærlighed. Den kærlighed, som vi først møder fra vore forældre, når det menneskelige væsen i fostertilstand fra æg og sædcelle og derfor molekylær tilstand, fremtræder i fysisk tilstand i vor virkelighed fra eet eller andet sted eller verden vi ikke kender virkeligheden af.
Kærligheden er motivationen og derefter drivkraften, som erkendes i vore tanker og drømme og ønsker.
Målsætning. Det er aldrig for sent til at beslutte en given målsætning. I dag er så god, som i går, men jo før vi kommer i gang jo bedre. Alt det gamle med vore fejl og mislykkede forsøg, kan vi godt glemme. Alle fejler. Vi skal bare komme i gang igen. Der skal vi måske bruge hinandens kærlighed.
Fra en stor målsætning er der visse betingede skridt vi må tage. Lidt af gangen.
Derfor taler jeg om mennesker i Danmark ( også hele verden) som jeg gør. Vi kan ikke tillade os at tage let på tingene, fordi det ene fører til det andet. Husk det er aldrig for sent at begynde.
I dag er så god som i går. Så vi har brug for hinanden og vi har brug for åndelighed ( kaldet spiritualitet).
Så derfor har vi brug for hinanden. Til, at elske hinanden og ”tjene” hinanden. Her er kristendommen faktisk en rigtig god hjælper.
Jeg prædiker ikke og jeg taler ikke om en bestemt kirke eller religiøsitet, men at tage Bibelen som en vejleder og se om der ikke skulle være mange gode råd og erfaringer på godt og ondt, som vi faktisk kan lære meget af.
Det handler kristendom om for mig. Ja, du har ret i det du siger til mig. Jeg er faktisk din bror, din far , din ven. Det er jeg kaldet til iflg. min kristne tro og overbevisning. Derfor må jeg tjene dig, som andre i min videnverden, så godt som jeg kan, for at støtte dig og dem, som gider at lytte til mig.
Jeg vil aldrig give dig dårlige råd eller tage din selvstændigheden fra dig. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at opmuntre dig og ”hjælpe” dig frem i dit liv, hvis jeg kan.
Kære Pug, jeg ønsker det bedste for dig i dit liv. Gud velsigne dig.
Kærlig hilsen din ven
Enoch.