Gud elsker dig

Og Han ønsker din opmærksomhed lige nu. Hvis du studerer Biblen, så lærer du Biblen at kende. Hvis du vil lære Gud at kende, så må du først omvende dig fra dine synder, og derefter søge Ham af hele dit hjerte, indtil du finder Ham.
Det er muligt at lære Biblen udenad, uden at kende Gud.
Du må have en åbenbaring.

at Gud elsker mig, men forstår han mig?
:)Betty

Bibelen er en åbenbaring fra Gud. Den er Guds ord til os. Når man læser i Bibelen er det Gud der taler til os. Men det kræver naturligvis tro at forstå Bibelen på denne måde. Troen er en gave som vi får fra Gud, når han ser at vi søger ham af et oprigtigt hjerte.

han forstår dig, og han vil gøre alt for dig. Han ønsker at være din hjælper og ven.

dejligt at vide, for ærligtalt forstår jeg ikke altid rigtig mig selv!
Kh. Betty

"Hvis i bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer." - Johannes 8:31,32.
Pas på at du ikke modarbejder Herrens interesser.

På trods af, at jeg er kristens opdraget må jeg sige, at jeg har tabt min tro på, at Gud eksisterer. Hvis Gud eksisterer og holder af sine skabninger, hvorfor tillader han så vold, mord, tortur, mishandling??????
Jeg kan simpelthen ikke få øje på Gud, uanset hvor meget jeg kikker efter......

Det er sjældent du skriver et indlæg jeg er ubetinget enig i. Men denne gang har du fat i noget.
Jeg elsker Bibelen, men den eneste grund til, at jeg elsker den er, at Helligånden gennem den taler til mig!
Men først skal der jo være en "øjenåbner". En oplevelse der gør det krystalklart, at Gud er virkelig. En førstehånds erfaring, om du vil. Den kan ikke komme af os selv, men fra noget uden for os selv!
Vi må fødes påny! Og denne gang af Gud! Vi skal blive babyer der fuldt og fast afhænger af Gud. Det er denne oplevelse- fødslen, der skal starte det hele. Senere kan vi vokse op og lære at mærke Guds ord gennem Bibelen.

ingen grænser.

..Der fuldt og fast afhænger af Gud". Sådan skrev du, Again.
Og "alt står i Guds faderhånd" - det var min afdøde fars yndlingssalme. Sådan blev det, da min mor nær var død ved min fødsel men heldigvis reddede livet. Han så det som guddommelig indgriben.
Jeg er til gengæld overhovedet ikke enig! Jeg tilskriver det de dygtige lægers indgriben. Jeg tvivler på, Gud havde grebet ind, hvis hun havde født hjemme i stedet for på hospitalet.
det er fint med mig, at folk har en stærk tro, men i mine øjne sker der skræmmende tit det, at mennesker fralægger sig det personlige ansvar for deres liv. Hvis noget går godt, takker de Gud. Hvis noget går skidt og er meningsløst for det betragtende menneskeøje, er det Guds vilje, og Hans veje er jo som bekendt uransagelige.
Jeg vil ikke være fuldt og fast afhængig af Gud - men jeg vil gerne være i harmoni med mine medmennesker, selv vælge den vej, jeg går og efter bedste evne forme min egen skæbne sammen med de mennesker, jeg stoler på og elsker!

ikke, har ladet mig fortælle han elsker alle, så han opdager nok ikke jeg mangler ;-))

Man undre sig over, at Gud i al sin visdom tillader al den menneskeskabte ondskab, nød, krig og elendighed. Han har skabt os i sit billede! Der må være gået et eller andet galt et eller andet sted! Vi må stå til en ordentlig skideballe....
Hvordan kan fx Fl. Kofoed Svendsen, som mistede sin søn, svigerdatter og 2 børnebørn i Thailand, alligevel være urokkelig i sin tro. Jeg forstår det ikke..
Betty

"Moses skriver nemlig at det menneske som har handlet efter lovens retfærdighed, skal leve ved den. Men den retfærdighed der er en følge af tro taler således: „Sig ikke i dit hjerte: ’Hvem vil stige op til himmelen?’ det vil sige, for at bringe Kristus ned; eller: ’Hvem vil stige ned i afgrunden?’ det vil sige, for at bringe Kristus op fra de døde.“ Men hvad siger den? „Ordet er dig nær, i din egen mund og i dit eget hjerte“; det vil sige, troens „ord“, som vi forkynder. For hvis du offentligt bekender det ’ord i din egen mund’, at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst. For med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.
Skriften siger jo: „Ingen som tror på ham vil blive skuffet.“ Der er nemlig ingen forskel på jøde og græker, for over alle er der den samme Herre, som er rig nok for alle dem der påkalder ham. For „enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“. Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder? Og hvordan kan nogen forkynde hvis ikke de sendes ud? Sådan som der står skrevet: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!“
Dog var det ikke alle der adlød den gode nyhed. Esajas siger jo: „Jehova, hvem troede på det de hørte af os?“ Troen kommer altså af det man hører. Og det man hører, kommer gennem ordet om Kristus." (Romerne 10:5-16)

Ved ikke rigtig, tror gud har flere metoder til omvendelse.
Han arbejder nok lidt forskellig med os, man høre sommetider om folk der har fået en åbenbaring, og så falder tilbage til deres normale liv.
Jeg tror på ørkenen, har du været der, mistet alt, oplevet din afmagt. Tørste efter noget, denne verden ikke kan give dig, og derefter begynder at søge, det kan tage år, årtier. Men en dag finder du måske helt det rigtige, og der vil ikke være tvivl, når du har fundet det rigtige. Du kan mærke det i hjerte.
Derfor hvis nogen har det sådan, bliv ved med reflektere over livet, søg og søg. Giv ikke op!
M.V.H

Du stiller tro op som ansvarsforflygtigelse. Det er jeg ikke enig i, at det er.

Men jeg mener faktisk, at det er et negativt menneskesyn, når man mener, at livet primært får værdi i kraft af troen på Gud og tilliden til, at det er Ham, der bærer én igennem livet,at Han viser den rette vej osv.
Jeg mener, det enkelte menneske først og fremmest bør have tillid til sig selv, sine egne valg og sine medmenneskers hjælp. I anden række kan Gud så komme som en ekstra dimension, hvis man har brug for noget åndeligt at fylde "huller" i tilværelsen ud med.

Det tror jeg altså de fleste kristne er enige med dig i:-)
Prøv eventuelt at læse min trådstarter om sund og usund tro...

Hvordan kan det være hykleri at mene, at der skal en personlig religiøs oplevelse til, før man kan tage Bibelen alvorligt? Det må du gerne svare mig på, ftg!

Det glæder mig, at du beskriver oplevelsen af den nye fødsel, som en personlig erfaring. Jeg var faktisk i tvivl om du var født påny, og havde dig mistænkt for at være en teologisk kværulant. Men jeg kan skrive det samme som du gør: Det er første gang jeg er ubetinget enig i et af dine indlæg.

Var den fejl satan gjorde.

Der står blandt andet i åbenbaringsbogen, at vi skal høre Ordet af Hans egen mund. Dvs. uden mellemled af nogen art. Hverken skrift eller menneske. Når du har kontakt til Gud, vil Han vise dig hvilken skrift der er den sandfærdige.

Det var et Bibelcitat.

Er den fejl farisæerne laver!
Jeg synes du har lidt travlt med at dømme! Det klæder dig ikke, og så er det ubibelsk. Mig bekendt har du aldrig taget mig i at være ubibelsk- du har garanteret været uenig i mange af de ting jeg skriver, men du har aldrig kunnet påvise, at de var forkerte!

Jo, jeg tror på hvert eneste ord der står i Biblen, det troede jeg du vidste, ftg.
I Biblen sammenlignes Guds Ord med et tveægget svær, jeg vil tillade mig at sammenligne det med en almindelig køkkenkniv. For det er noget som alle har brug for. Du bestemmer selv hvor skarp du holder din kniv, om du har flere knive, og hvad du bruger din kniv til.
Hvis du hare en god og skarp kniv, så kan du vælge at bruge den fornuftigt, til at tilberede et velduftende måltid, som vil behage andre(læs her lukas 4, 18), eller du kan bruge den mindre hensigtsmæssigt, til at skære din egen hånd af, eller måske bare et par fingre, eller til simpelthen at skade andre, eller slå dem ihjel.
De skriftkloge citerede jo f.eks. fra Biblen, når de anklagede Jesus for at helbrede på en sabbath, og selv brød de budet om at ære deres far og mor, fordi de stivnakkede holdt sig til deres "trygge" fortolkning af bogstaven(som slår ihjel).
Hvilken Bibel havde de første apostle?
Nej, Guds Ord er det Ord der tales af Guds mænd og kvinder, inspireret af Helligånden. Gud Ord er Jesus Kristus. Navnet over ALLE navne.

Det er så nemt at kalde andre farisæere. Derved fordømmer man andre, og det er, som du selv siger, ubibelsk.

Og jeg glæder mig over at du er til.
Men det er også i hjertet, at der opstår al slags urenheder og begærlige tanker, had og nag. Det er ikke nok at følge sit hjerte.
Du må VIDE hvad det er for en Gud du tilbeder, ellers kender du Ham ikke.

at du troede på Bibelen, men hvorfor så argumentere imod den? Bibelen er som et tveægget sværd. Den afslører hjertets motiver.
"For Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og [deres] marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter." - Hebr. 4:12

Ephesians 3:8
Unto me, who am less than the least of all saints, is this grace given, that I should preach among the Gentiles the unsearchable riches of Christ;
den danske aut.: Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne
Biblen på hverdagsdansk: 8Tænk engang! Jeg, den mindste og ringeste af alle Guds børn, er blevet vist den gunst at måtte forkynde for folkeslagene uden for Israel, at der er ufattelige rigdomme at hente i Kristus.

ikke mig.

Der tillader og bidrager til alle de ting du omtaler, mennesket eller Gud?
Gud har sendt os forløsningen i hans søn Jesus Kristus, så vi kan blive frelst fra den forbandelse, som vi iøvrigt selv pådrog os i første omgang, ved ikke at adlyde hans kærlige bud, om at holde os fra træet med kundskab om godt OG ONDT.
Jesus er verdens frelser, og også din, hvis du blot vil invitere ham ind i dit hjerte, og gøre ham til Herre i dit liv.
Gud han ønsker din kærlighed, og vil give dig alt hvad du behøver, ligeså snart du overgiver dig til ham. Men der er ingen tvang. Det kalder jeg for KÆRLIGHED. Du må selv forvalte din frihed. Men jeg tager imod dig med åbne arme, og giver dig fred, når du kommer til mig. Sådan siger herren din Gud.

ikke imod Biblen...
Jeg argumenterer for en oplevelse af Jesus Kristus, som døber med Helligånd og ild.
2. Kor. 3: v4 En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. v5 Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, v6 som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

Lige nøjagtigt farisæerne er lette at genkende iflg. Bibelen- de har nemlig travlt med at blive set af mennesker, de vil hellere bruge deres penge på deres tro end på at hjælpe andre, de går over sø og land for at vinde en enkelt proselyt, og de har travlt med at fortælle andre om de regler man skal følge!
Jeg konkluderer at Jehovas Vidner som gruppe betragtet er farisæere. Men bemærk, at jeg dermed ikke siger noget om det enkelte medlem- I har garanteret også medlemmer som er næstekærlige og søger at gøre godt!
Det er fuldstændigt bibelsk at betragte symptomerne på farisærisme og kalde en spade for en spade! Prøv selv at kigge efter- det var ikke fløjshandsken Jesus benyttede, når han identificerede, definerede og kritiserede farisæerne!

Jeg troede egentligt du var i stand til at gennemskue the.chosen.ones pointe: Paulus var en farisæer, men blev alligevel en god kristen!
Farisæerne var en religion, ligesom Jehovas Vidner er det. Det Nye Testamente kritiserer denne religions karakteristika sønder og sammen- men den enkelte farisæer kan jo være god nok, alligevel!
Jehovas Vidner er den moderne kirke som svarer til farisæerne. I har den samme forkærlighed for regler, den samme ide om, at det er bedre at give penge til templet (Vagttårns Selskabet) end til familien (eller de fattige), I går også over sø og land for at vinde en nekelt proselyt osv. Så du kan ligeså godt læse Jehovas Vidner i stedet for farisæerne når du læser evangelierne med nutidsbriller. Men det enkelte Jehovas Vidne kan jo være et godt menneske- og mange af dem er da også endt med at blive kristne:-)

De så ned på folk og kaldte dem Am Ha'arets

Og I ser ikke ned på andre?
Anbefaler I jeres medlemmer at søge venner udenfor Jehovas Vidner?
Har I en lære om, at ikke-Jehovas Vidner er en del af "verden", som er regeret af Satan?

Jeg giver endnu en gang again ret, sorry ftg, tag det ikke personligt. Men jeg var på besøg i rigssalen en dag, og blev der, Gud hjælpe mig, under en hel "ceremoni". Jeg er åndeligt set, et meget åbent menneske, som ønsker at se det bedste i alle, og det resulterede i, at efter mit besøg begyndte jeg faktisk at fordømme mine egne familiemedlemmer, som ikke lever et helligt liv, og ikke er kommet til tro, som jeg er. Det gik så vidt, at på et tidspunkt valgte jeg ikke at spise sammen med min egen mor, fordi hun lever i et forhold, der ikke er rent efter bogen. Men heldigvis er jeg blevet fyldt med Helligånden, og Han har lært mig sandheden at kende, også om den ånd af frygt og fordømmelse, der motiverer Jehovas Vidner(eller mange af dem).
Men det var slet ikke det jeg ville skrive om, det var dit indlæg, om at farisæerne troede sig bedre end andre, som jeg ville svare på. For inde i rigssalen, den dag jeg iøvrigt begav mig derind, for at vidne om den sande Gud, om hvordan Han har åbenbaret sig for mig, og sat mig fri, og fyldt mig med fred og glæde, ja, derinde blev der faktisk prædiket om en slående lignelse. Manden der forkyndte, mente ikke at "hellige" mennesker bør have fællesskab med syndere. Han sammenlignede således Jehovas Vidner med guld, og resten af menneskeheden med sølv. Han påstod så, at det er forkert at ligge guld og sølv op ad hinanden, da dele af guldet vil gå over i sølvet, ligesom dele af sølvet vil gå over i guldet. Jeg ved ikke om hans påstand er korrekt, men det bekræfter blot agains teori, om at Jehovas Vidner er nutidens farisæere, endda udfra din egen beskrivelse af farisæerne. Jeg havde nok snarere valgt at kalde jer for de skriftkloge, det lyder mere positivt.

Lige for at præcisere: Når farisæerne sagde 'am ha'arats mente de de ignoranter, som ikke fortolkede Moseloven på samme måde som de selv. Fordi de ikke forstod loven "rigtigt", mente farisæerne, at de var nogle ugudelige syndere!
Du har ret i, at skriftkloge lyder pænere, men jeg foretrækker at kalde en spade for en spade!
"To speak of the crowd as ignorant of the law and under a curse corresponds to the rabbinic view of the 'am ha'arets, the people of the land. Prior to the exile this was a more positive term, referring simply to "the body of free men, enjoying civic rights in a given territory" (de Vaux 1961:1:70). Later it meant the people in distinction to various forms of leadership (de Vaux 1961:1:71). A tone of disdain begins in Ezra and Nehemiah, where the term sometimes refers to "the heterogeneous population which the returnees found in the land" (Healey 1992:169; cf. Ezra 9:1-2; 10:2, 11; Neh 10:30-31). For the rabbis the term is theological and negative. The Pharisees' use in our passage corresponds to this rabbinic view and also probably reflects the power struggles within first-century Judaism (cf. Meyer and Katz 1967:589-90). This term is basically a code phrase for those who do not approach the law in the same way as the rabbis and the Pharisees, who study the law constantly and work out meticulous interpretations for how to fulfill its commandments. Since one cannot keep the law if one does not know it, such ignorance implies law breaking and thus God's curse (cf. Deut 27:15-26). Rabbi Hillel (20 B.C.) said, "An uneducated man does not fear sin, and an Am ha-aretz is not pious" (m. 'Abot 2:5). This does not mean the 'am ha'arets were ignorant of the Scriptures or immoral. It means they did not try to keep the form of ritual purity promoted by the scribes and Pharisees. From the debates in all four Gospels it is clear that Jesus was as learned in the law as the rabbis were, yet he rejected their understanding of faithfulness to the Torah." http://www.biblegateway.com/resources/commentaries/index.php?action=getCommentaryText&cid=4&source=1&seq=i.50.7.6

at du har været på besøg i Rigssalen. Det synes jeg du skal roses for. Det du fortæller, lyder som en del af et offentligt foredrag. Jeg kender ikke dette foredrag, men det lyder som at kristne skal holde sig adskildt fra verden. De er i verden, men de er ikke en del af verden.
Jesus sagde:
"Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden. Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv til gavn for dem, for at de også kan blive helliget ved hjælp af sandhed.
Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig. Og jeg har givet dem den herlighed som du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi er ét. Jeg i samhørighed med dem og du i samhørighed med mig, for at de må blive fuldkommengjort til ét, så at verden kan vide at du har udsendt mig og at du har elsket dem ligesom du har elsket mig. Fader, med hensyn til det du har givet mig, så ønsker jeg at hvor jeg er, dér skal de også være sammen med mig, for at de kan se min herlighed, den som du har givet mig, fordi du elskede mig før verdens grundlæggelse. Retfærdige Fader, verden har jo ikke lært dig at kende; men jeg har lært dig at kende, og disse er blevet klar over at du har udsendt mig. Og jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem." (Johannes 17:15-26)
Det betyder ikke, at vi ikke må komme sammen med andre mennesker. Jeg er ikke bleg for at gå ind i en hashklub og forkynde for dem der ryger hash, men jeg giver mig ikke selv til at ryge hash sammen med dem. Hvis jeg gør det, gør jeg mig til en del af dem, og inden længe er jeg selv ligesom dem. Du prædiker selv omvendelse. Det kan du ikke gøre, hvis du gør dig selv til en del af dem, for hvis du gør dette, så gør du selv det samme som du siger at andre skal omvende sig fra. Forstår du hvad jeg mener? Man må holde sig selv ren, hvis man vil forkynde for andre, ellers er man en farisæer når man selv gør det, som man siger andre skal omvende sig fra. Eksemplets magt siges at være den bedste forkyndelse. Alt andet er hykleri.
Med venlig hilsen, ftg.

Er næsten vigtigere end ordene der ligger bag. En god opførsel og hjælpsomhed, mildhed, kærlighed er langt bedre forkyndelse end trusler om dommedag. Men det allervigtigste er, som du selv er inde på, at der er overensstemmelse imellem det man siger og det man gør. Det vækker både tillid og respekt, når mennesker finder ud af, at du selv lever efter det som du prædiker. Men selvfølgelig kun hvis de kan se på dig, at det er noget som gør dig godt, og ikke skader andre. Fordømmelse har aldrig ført noget godt med sig, når det kommer fra menneskers fortolkninger, eller følen sig bedre end andre. Det er Helligånden alene, der overbeviser verden om synd. Men du går udenom min pointe ftg, jeg ved ikke om du fik øje på den? Hvad er mest værd, guld eller sølv? Vi får at vide i Biblen, at vi skal ære alle mennesker, og dem som ophøjer sig selv skal ydmyges...
Kan du huske tolderen og synderen der skulle bede?
Jeg fortjener på ingen måde den nåde som jeg har fået i Kristus Jesus, den levende JEG ER, Alpha og Omega, Kongernes Konge, min frelser og forsoners fuldbragte værk på Golgata. Jeg må gøre mig selv til alles tjener, og påkalde Jehovas barmhjertighed, for mine landsmænds frelses skyld. I det øjeblik jeg hovmoder mig, har jeg ikke længere del i Guds løfter.
2. Krønikebog 7, 14: ..og mit folk, som mit navn er nævnt over, så YDMYGER sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land. v15 Ja, mine øjne skal være åbne og mine ører lytte til bønnen på dette sted.