Kan du ikke smide et link til din tidligere tråd

- så der ikke er noget at tage fejl af. Jeg er ikke sikker på hvem du er.

Jeg skrev et indlæg her inde den 22/8 og har nu forsøgt mig med at forsøge at prøve at sætte ord på alle mine tanker og følelser, men det er bare som om min mand ikke høre efter eller ikke vil forstå. Vores skænderier er bestemt ikke blevet mindre og nu er han begyndt at beskylde mig for at jeg har medlidenhed med mig selv osv. han er bare enormt god til at bruge verbale ord og til at forsvare sig...
Jeg synes så at der er begyndt at være alt for mange ting ved mig som han er utilfreds med ting som han aldrig før har sagt noget om..
Jeg kan snart ikke finde hovede og hale i nogle ting længere, lige i øjeblikket snakker vi overhovedet ikke 5 ord sammen.
ved snart ikke hvad jeg skal gøre.

du siger han er god til det verbale med at forsvare sig med ord osv..
prøv i skænderierne overvej over hvordan du forsvarer dig selv med ord.. Overvej og forsøg somme tider at rette fokus på dine følelser og hvordan du bliver påvirket af de handlinger/fornærmelser han kommer med.. Fx jeg bliver dybt ked af den måde du snakker til mig på...I stedet for at angribe og finde fejl og fremhæve fejl ved ham, forsøg da at sige hvordan du bliver påvirket..på den måde angriber du ham ikke og han skal ikke forsvare sig men forholde sig til dine følelser mv..

Hej igen. Jeg skrev også lidt den 22/8. Jeg har faktisk et par gange tænkt på, hvad du besluttede dig for.
afrodita har fat i noget, med hensyn til at argumenterer. Som jeg læser dit indlæg gør han det stik modsatte. Det er blevet til personangreb, hver gang i starter en diskussion. Specielt fra hans side, som jeg læser det.
Jeg beklager meget, men det afrodita argumenterer for kræver, at begge er enige om at tale sådan. Det lyder ikke til at din mand er klar til det.
Derfor er mit råd stadig, at I taler med en udefra (parterapi), eller at du gør noget ved dit eget selvværd.
Egentlig har du jo allerede meget selvværd i og med at det er gået op for dig at det ikke er at leve, når I hele tiden skændes. Tværtimod har du så meget selvværd, at du ved at der findes noget bedre.
Selv valgte jeg at blive skilt fra min kone for 5 år siden. Ja, det var hårdt i starten, med mange op og nedture, men det er det bedste jeg har gjort for mig selv, meget, meget længe. Jeg har en god hverdag nu. Men ja, det tog mellem et halvt og et helt år, at komme dertil.
Jeg kan godt forstå det lyder skræmmende, men er det ikke endnu mere skræmmende, at skulle skændes, sådan som I gør, resten af dit liv?
Du skal ikke følge mit råd, bare for at følge det, eller nogen af de andres svar, der kommer. Det vigtigste er at du skal have dig selv med, i det du foretager dig. Lige nu har du det ikke godt, der hvor du er, men derfor behøver du ikke være klar til at forlade det. Det er SÅ vigtigt, at mærke efter hvor du selv er. Mærke dit selvværd. Kan du det?

Nu er det ikke for at sætte en skræk i livet på dig. Men min første tanke når du siger at han kritiserer dig mere er: Kunne det tænkes at han måske var dig utro? At han søger noget andet?
Ved godt det lyder hårdt, men tænk over det og hvis du føler det kunne væresådan så konfronter ham.
Men det kan også være jeg tager helt fejl!

den tristes første indlæg er hun selv inde på det der.
hej triste jeg har også tænkt på hvordan det gik med dig, og håbede på at grunden til du ikke var på mere var fordi det gik bedre,
Det er jo desværre så ikke tilfældet.
Har i ikke mulighed for at komme lidt væk fra hinanden?
Hvordan går det med mavsen?

Der gik lige ged i den læs mit indlæg hmm

Sol har været ad h til i dag. Dit indlæg giver ikke mening, til nogen af de indlæg, jeg har læst til dig.
Så om igen.

Har læst dit indlæg hmm andet et sted. Det kan godt være jeg virker lidt grov nu, men jeg har et spørgsmål. Hvad er det der gør, at du tror det bliver bedre mellem jer igen? Tror du at han pludselig vil forstå den store åbenbaring i din argumentation, efter at have afvidst den og handlet modsat den i så land tid. Vil der falde noget ned fra himlen, der gør at han vil handle anderledes?
Jeg spørger bare for selv at blive klogere. Du må have gjort dig nogle tanker om det siden du skriver, du giver det en chance til.

tråden hedder: forvirret/i tvivl om kærlighed
lagt under kærlighed 22/8 (side 2)
underskrevet ulykkelig
Hej Dulkis
Har du fået slået nogle mænd ihjel i dag? og hvorfor tror folk du er pædagog? Dine kommentarer viser da med alt ønskelig tydelighed, at du ikke er pædagog, hvilket jeg personligt synes er positivt.

Har jeg ikke én gang lovet, at nøjes med at slå tænderne ud på dem?
Det andet kan jeg for min død ikke svare dig på. Jeg finder det nok mere underligt end du gør...griner!

Grøn jeg er ikke helt sikker på jeg forstår dine spørgsmål??
Man håber vel altid til det sidste.. Jeg ved ikke hvordan jeg lige skal forklare det, men jeg tror godt at han (har)forstår mine arbumentationer, men han har (måske) svært ved at vise sine følelser..
Han vil jo nok ALTID være bedre til at argumentere end mig, så skidt med det, bare han vil lytte til det jeg siger og tage lidt til eftertragtning.
Hvis så ikke det vil blive bedre, så må jeg tage det op til overvejelse igen

Puh, hvor er jeg glad for at du kan argumentere for din handling. Jeg er godt klar over jeg stillede det lidt hårdt op. Selvfølgelig håber man altid det bedste, men der skal jo være lidt mere. Du føler lige nu du bliver hørt og det er så et gyldigt argument. Det er jo dig der skal sætte grænsen (grænserne).
Det er svært at afgøre på et åbent forum, hvor meget man skal skrive, men da du ikke har fortalt ret meget om din situation, så var det også lidt at provokere dig til at skrive noget mere. (alle forhold oplever jo noget skidt i perioder).
Din grund kan jeg hverken sige er god eller dårlig, fordi i sidste ende er det jo dig der skal afgøre om du finde din egen grund god nok. (hvis du forstår).
Men uden at kende dig kan jeg sige så meget, at du er mere værd end at bo under samme tag med en du ikke taler godt med. Du er mere værd end, at bo sammen med en der råber af dig. Du er mere værd end, at bo sammen med en, som kan argumentere dig ned i alle situationer.
Du skal have et mål der hedder at være glad hver dag. Det skal du arbejde hen imod.

God til at argumentere?? Nej (mit selvværd)
Ret hvor meget skal man skrive her. Jeg synes bare vi har haft så meget sammen (22år) og det er jeg nok endnu ikke parart til at slippe før ALT er prøvet, hvis så ikke det hjælper så må jeg overveje seperation.
Jeg sidder pt. med et ønske om at vide noget mere om dig, da du kommer med noget rigtig godt fitback mange tak for det..

Hvis alt skal prøves, så tror jeg altså du skal i gang med forslag 2 eller 3 fra mit indlæg i din første tråd 22/8. Andet virker som spild af tid, tror jeg.
I samme svar beskiver jeg et eksempel på dit forhold. Er det ramt helt ved siden af eller er der lidt om det?
Hvis du trykker dig ind i familie og samliv. Videre til utroskab. Så vil du i kolonen med indlæg om utroskab se en tråd der hedder: Er vi alle blevet for overfladiske.
Skrevet af kis46 8/9. Tryk dig ind i den. Langt ned i tråden har kis46 et indlæg der hedder: Må jeg spøre om din status.
Mit svar hedder: Hej kis46. I det svar, står der lidt mere om mig selv.
Jeg ved ikke om du har flere spørgsmål i denne omgang, men husk næste gang du starter en tråd, at underskrive dig "den ulykkelige" og henvis til tidligere tråd, så bliver du nemmere at finde. Denne gang var jeg lidt heldig med at "finde" dig.

Åh for f.....n skide internet, havde lige skrevet et mega indlæg, og puf så er det væk.
prøver igen med en kortere version.
Endnu en gang tak for din dejlige respons:-) det betyder virkelig noget. Må jeg spørge om du har msn??skønt at få lidt mere afvide om dig.
Nej det er ikke ramt helt ved siden af. Ja jeg føler mig som en selvfølge og ikke værdsat, ikke bekræftet..
Min mand er ikke så god til at snakke om sine følelser, ja måske ikke i det hele taget(jeg tror du ved hvad jeg mener)..Jeg har prøvet og prøver stadigvæk at få lidt skub i det, men det går godtnok langsomt og jeg skal nærmest hive ordene ud af munden på ham hvis du forstår.
Jeg har selv tænkt på parterapi men det tror jeg aldrig han vil være med til..
Jeg mangler en at snakke med, men hvor finder man lige det??
Har heller ikke lyst til at det hele skal ud på en offentlig side.

Jeg kan godt forstå at du føler du mangler en at snakke med, og det tror jeg skal være en veninde, hvis det kan lade sig gøre.
Hvis det bliver en mand, så vil du snakke følelser et sted og få sex et andet sted og du vil stille dig tilfreds med det. Det er ikke holdbart og der er ligesom tre der bliver snydt.
I sidste ende er det dig og din mand der skal snakke ordentlig sammen. Det hjælper ikke, at blive bekræftet hos en trediepart, hvis ikke din mand er med på nogle forandringer.
Du skriver, at du TROR ikke han vil gå med til parterapi. Jamen spørg ham dog. Da det er et stort ønske for dig, så får du jo en melding på om han vil dig. Siger han ja, så vil han gerne glæde dig og viser han gerne vil prøve forholdet. Siger han nej, så viser han meget tydeligt at han ikke lytter til dig og ikke vil kæmpe for at forholdet skal blive bedre. Så har du jo et tydeligere grundlag at handle på.
Du kan sige, at du har prøvet at kæmpe, men der skal to til det, så det gik ikke.
Parterapi er heller ikke nogen garanti for, at forholdet køre, men chancerne er bedre end uden.
I mit tilfælde, var det faktisk min ex der foreslog parterapi. Hun kunne simpelthen se hvor gal jeg var over nogle ting. At hun så efterfølgende ikke overholdt de aftaler der blev lavet, gjorde så at jeg gik alligevel.

Jeg har spurgt ham i dag om han ville være med til parterapi og svaret blev som jeg jo godt vidste et klart og tydeligt NEJ, han skulle ikke til parterapi og han skulle bestemt heller ikke til at lave om på sig selv så var det jo ikke ham osv..
Så hvor står jeg nu?? er ikke blevet en skid klogere kan man udlede af det, at han ikke vil os.. Det siger han jo han vil men han er ikke parart til parterapi..
Jeg kender ingen som er så stædig som ham :-(

Nu skriver jeg hvad jeg udleder af det, men du skal selv tænke over hvad du udleder af det, okey.
Du vil meget gerne have jeres forhold til at fungere på en anden måde, fordi du ikke har det godt, som det fungere nu. Du gør ham opmærksom på at for dig vil parterapi være en god måde at komme videre på. Et stot ønske fra dig.
Det afviser han blankt. Jamen, så vil han jo ikke jeres forhold. Han er ikke i stand til at lytte til hvad du ønsker.
Hans kommentar om, st så skal han lave om på sig selv er efter min bedte mening noget vrøvl. Han er vel i stand til at lytte til sine arbejdskollegaer, chef eller kunde. Den egenskab har han altså, hvorfor så ikke lytte til dig?
Uden at sige for meget, hvis han heller ikke lytter til de ovenfor beskrevne, så har han psykopat lignede træk. I så fald, skal du da hurtigst muligt væk.
Parterapi ændre ikke folks egenskaber, men kan hvis det går godt ændre adfærden i den indbyrdes relation. Endnu en misforståelse fra hans side.
Vanens magt er ligeså stor hos ham, som hos dig, så når han siger, han vil jeres forhold, så kan det jo være fordi han ved hvad han har. Nøjagtig ligesom dig.
Så I kan vælge at blive sammen for vannens skyld. Ulykkelige, men hold kæft hvor havde I en god ferie for 15 år siden. (overdriver måske).
Det eneste jeg kan sige er at jeg har aldrig haft det bedre end nu og jeg fortryder jeg ikke lod mig skille noget før. Men selvfølgelig var det hårdt i starten. Min ex har det så vidt jeg ved, også bedre i dag end i vores forhold. Det var hun bare ikke i stand til at se den gang. Der er ikke nogen der synes det er fedt, at gå og mundhugges. Desværre er der mange der tror at sådan er verden og man skal bare affinde sig med den.
Du skal ikke lade dig skille hverken idag eller imorgen, hvis du ikke er klar til det. Men tænk over de drømme du har og der er mange derude der kan opfylde dem. Hvorfor skulle han være den eneste, og specielt nu, hvor I skændes. Der skal to til et forhold. Begge skal ville det. Det kræver at man lytter. Ikke at man siger man lytter.
I det her tilfælde er det ham der skal give sig, ellers lære ikke at tale sammen, hvilket er døden for jeres forhold. Men der er selvfølgelig mange der lever i døde forhold. Jeg gider bare ikke leve sådan mere.

Er sgu skide sur lige nu.. Har prøvet at forklare og bede ham om at vi to til terapi eller at han løsnede op og begyndte at lytte og snakke..
Hans eneste kommentar er at han da lytter til mig og at han synes han fortæller mig alt jeg skal vide og så kom der lige en kommentar om terapi at han synes jeg bekymrede mig unødig meget om små ting.
Jeg er sgu helt tom for ord.....