det at skændes.
er forlovet med en dejlig fyr, vi er begge på samme alder og har været sammen i over 7 måneder.
sidden han startede i hære er det gået lidt ned.
han sagde allerede inden han startede i hæren at han frygtede for mig.
fordi min eks er efter mig, han skriver fra en anden profil på FB eftersom jeg blokket ham.
han skriver 2-3 gange om måneden til mig, lige fra "jeg smadre dig når jeg ser dig!" til "har fundet en måde at skille dig og din fyr, fra hinanden"
også i lidt længere beskeder, og til min forlovede skriver han (hans fake profil er kvinde)
ting som "hej smukke skal vi mødes" sender ham billeder af sine eks kærester til ham og sidst havde han skrevet "hvad ser du dog i hende?" (mig han mente)
både min forlovede og jeg er godt klar over det er ham, for til mig havde han skrevet hvem han var.
og vi er begge i et meget tillidsfuld forhold, så jeg skynder mig at vise ham de beskeder så snart jeg får dem, og han gør det samme. dagende op til hans skulle starte der inde, sagde han tit han frygtede at min eks ville gøre noget ud af det han skriver.
nu er tiden så gået lidt, min eks skriver stadig de dumme beskeder, men vi svare ikke på dem (og har heller ikke gjort det tidligere)
det skaber nogen gange en trykken i stæmningen, han forklare mig at han er bange for ikke at være der når jeg har brug for det, og jeg forklare ham at jeg har gået til kampsport i 6 år, så jeg kan godt klare mig, men syns nu det sødt af ham at tænke omsorgsfuld om mig 🙂 jeg snakkede det med en fælles ven min forlovede og jeg har sammen, han blev mega sur og skyndte sig at sige hvis nogen genere hans ven og hans vens dame vil han nok beskytte os.
men kan stadig godt se det fra min elskede forlovedes side [:*(]
jeg frygter da også at han kommer alvorligt til skade under en øvelse eller et andet tilfælde så han ikke kan være i hæren mere og bliver smidt ud, især fordi han har så brændene ønsket sig at være soldat, jeg støtter ham også op på det, når han er hjemme, hygger jeg om ham og massere han ømme muskler, og slapper af sammen med ham.
men i sidste weekend, skændes vi lidt, tror mest det har være pres fra vores begge sider, han frygter at blive smidt ud, og jeg har en kamp om jeg gerne vil havde mig en læreplads så jeg kan bliver færdig med en uddannelse, for min forlovede ville så gerne havde børn, og det vil jeg også men vi er begge enige om at det for tidligt, og vi burde havde en uddannelse på plads først. det ikke min forlovede der lægger pres på mig, det er nok min egen lyst til børn selvom jeg også selv syntes det burde vente, men ved også godt at hvis jeg får en læreplads så derfra vil der gå 3½ år før jeg er færdig.
men ikke nok med jeg selv tænker meget over det, så får jeg også mega pres fra min mor, hun mener jeg ikke har gjort det godt nok og jeg bare en doven skid, og mit fritidsjob jeg har nu er til grin, (eller hun grinte direkte af mig et andet skænderi mellem hende og jeg) at 15 timer om ugen ikke er nok til at vise man er moden nok til fuld timern, men jeg kan så ikke gøre så meget ved nedskæringer. og har søgt over alt i byen og byerne rundt om, både alm fritidsjob og læreplads, søger læreplads over 100 km fra der hvor jeg bor nu, søger hvor jeg kan søge. og stadig gør jeg det ikke godt nok [:*(]
det frustrere mig, og kor min lunte lidt kort, og når min forlovedes lunte også er kort, så springer bomben [:*(]
og når vi så skændes, jeg er hans første forhold, og han er mit andet. men elsker ham højere end jeg nogen sinde har gjort med min første (som jeg bare hader nu)
her i weekendten lå vi hos ham, vi havde huset for os selv, vi lå i sengen og snakkede, men det endte med vi skændes lidt. men min forlovede er hård yderst, men følsomt indeni. og jeg er lidt det sammen. men her var det specielt ikke sjovt, for tit får han det dårligt over sig selv, også kommer han med den "jeg ikke god nok til dig" også bliver jeg rigtig ked af det for han er det bedste der sket for mig, han er alt det jeg drømmer om.
og nogen gange frygter jeg næsten han går fra mig fordi han ikke føler sig god nok. og jeg fortalte ham også jeg var bange for at fortælle ham noget, hvis der var noget galt, f pga af det. han siger så han ønsker alt godt for mig, og han heller ikke vil miste mig. jeg vil sige vi ikke har haft krise i nu, og det syns han heller ikke vi har kun skændes/diskuteret, og det er jo nok det med at man stadig lærer hinanden grænser at kende. men jeg er bare så ked af at, han føler sig mindre god [:*(] når jeg ved han er det bedste der sket for mig, og jeg siger også til ham at han er det, men hvordan får jeg dog vist/sagt/forklaret ham at han ikke skal føle sig mindre god, og havde det dårligt over sig selv, og føle sig som en elendig partner??? jeg elsker ham jo rigtig højt [:*(] og kan ikke lide at se ham havde det så dårligt over sig selv, og jeg begynder også at føle skyldfølelse fordi jeg har jo diskuteret med ham, men man kan jo ikke lade alt ligge, nogen gange skal man snakke om det. men jeg føler virkelig jeg får nogen gange sagt det på så dårlig måde at, han får de følelser om sig selv [:*(] jeg vil jo ikke såre ham, og jeg vil ikke havde han har det dårlig [:*(] og jeg vil ønske, jeg kunne gøre noget så han ikke skulle frygte for mig, mens han er i mili, han har jo 3 måneder i nu der inde. jeg ved jo godt det fordi han også elsker mig og ikke vil havde der sker mig noget, men hverken ham eller jeg kan gøre noget ved at han er nød til at være der inde. har sagt til ham jeg er der hjemme, min bror bor max 30 meter væk fra mig, han har også gået til kampsport, når jeg ikke er hjemme er jeg sammen med min veninde, jeg er altid sammen med nogen, og han ikke skal være bange. men det genere ham stadig. [:*(]
nogen der har et godt råd til hvordan jeg får forklaret/vist/sagt et eller andet til ham, at han ikke skal være så bange for mig
hvordan skal jeg forklare/vist/sagt til ham, at han ikke er dårlig, men han er super dejlig og den rette for mig. jeg siger jo tit til ham at han er mit livs lys og elsker ham højere end noget andet.
hvordan hjælper jeg ham af med de dårlig selvtanker han har??? han er jo det bedst (for mig) og jeg finder aldrig sådan en som ham nogen andre steder.
elsker ham meget højt og vil gøre alt for ham [l]
det piner mig at han har det dårligt [:*(]
sidden han startede i hære er det gået lidt ned.
han sagde allerede inden han startede i hæren at han frygtede for mig.
fordi min eks er efter mig, han skriver fra en anden profil på FB eftersom jeg blokket ham.
han skriver 2-3 gange om måneden til mig, lige fra "jeg smadre dig når jeg ser dig!" til "har fundet en måde at skille dig og din fyr, fra hinanden"
også i lidt længere beskeder, og til min forlovede skriver han (hans fake profil er kvinde)
ting som "hej smukke skal vi mødes" sender ham billeder af sine eks kærester til ham og sidst havde han skrevet "hvad ser du dog i hende?" (mig han mente)
både min forlovede og jeg er godt klar over det er ham, for til mig havde han skrevet hvem han var.
og vi er begge i et meget tillidsfuld forhold, så jeg skynder mig at vise ham de beskeder så snart jeg får dem, og han gør det samme. dagende op til hans skulle starte der inde, sagde han tit han frygtede at min eks ville gøre noget ud af det han skriver.
nu er tiden så gået lidt, min eks skriver stadig de dumme beskeder, men vi svare ikke på dem (og har heller ikke gjort det tidligere)
det skaber nogen gange en trykken i stæmningen, han forklare mig at han er bange for ikke at være der når jeg har brug for det, og jeg forklare ham at jeg har gået til kampsport i 6 år, så jeg kan godt klare mig, men syns nu det sødt af ham at tænke omsorgsfuld om mig 🙂 jeg snakkede det med en fælles ven min forlovede og jeg har sammen, han blev mega sur og skyndte sig at sige hvis nogen genere hans ven og hans vens dame vil han nok beskytte os.
men kan stadig godt se det fra min elskede forlovedes side [:*(]
jeg frygter da også at han kommer alvorligt til skade under en øvelse eller et andet tilfælde så han ikke kan være i hæren mere og bliver smidt ud, især fordi han har så brændene ønsket sig at være soldat, jeg støtter ham også op på det, når han er hjemme, hygger jeg om ham og massere han ømme muskler, og slapper af sammen med ham.
men i sidste weekend, skændes vi lidt, tror mest det har være pres fra vores begge sider, han frygter at blive smidt ud, og jeg har en kamp om jeg gerne vil havde mig en læreplads så jeg kan bliver færdig med en uddannelse, for min forlovede ville så gerne havde børn, og det vil jeg også men vi er begge enige om at det for tidligt, og vi burde havde en uddannelse på plads først. det ikke min forlovede der lægger pres på mig, det er nok min egen lyst til børn selvom jeg også selv syntes det burde vente, men ved også godt at hvis jeg får en læreplads så derfra vil der gå 3½ år før jeg er færdig.
men ikke nok med jeg selv tænker meget over det, så får jeg også mega pres fra min mor, hun mener jeg ikke har gjort det godt nok og jeg bare en doven skid, og mit fritidsjob jeg har nu er til grin, (eller hun grinte direkte af mig et andet skænderi mellem hende og jeg) at 15 timer om ugen ikke er nok til at vise man er moden nok til fuld timern, men jeg kan så ikke gøre så meget ved nedskæringer. og har søgt over alt i byen og byerne rundt om, både alm fritidsjob og læreplads, søger læreplads over 100 km fra der hvor jeg bor nu, søger hvor jeg kan søge. og stadig gør jeg det ikke godt nok [:*(]
det frustrere mig, og kor min lunte lidt kort, og når min forlovedes lunte også er kort, så springer bomben [:*(]
og når vi så skændes, jeg er hans første forhold, og han er mit andet. men elsker ham højere end jeg nogen sinde har gjort med min første (som jeg bare hader nu)
her i weekendten lå vi hos ham, vi havde huset for os selv, vi lå i sengen og snakkede, men det endte med vi skændes lidt. men min forlovede er hård yderst, men følsomt indeni. og jeg er lidt det sammen. men her var det specielt ikke sjovt, for tit får han det dårligt over sig selv, også kommer han med den "jeg ikke god nok til dig" også bliver jeg rigtig ked af det for han er det bedste der sket for mig, han er alt det jeg drømmer om.
og nogen gange frygter jeg næsten han går fra mig fordi han ikke føler sig god nok. og jeg fortalte ham også jeg var bange for at fortælle ham noget, hvis der var noget galt, f pga af det. han siger så han ønsker alt godt for mig, og han heller ikke vil miste mig. jeg vil sige vi ikke har haft krise i nu, og det syns han heller ikke vi har kun skændes/diskuteret, og det er jo nok det med at man stadig lærer hinanden grænser at kende. men jeg er bare så ked af at, han føler sig mindre god [:*(] når jeg ved han er det bedste der sket for mig, og jeg siger også til ham at han er det, men hvordan får jeg dog vist/sagt/forklaret ham at han ikke skal føle sig mindre god, og havde det dårligt over sig selv, og føle sig som en elendig partner??? jeg elsker ham jo rigtig højt [:*(] og kan ikke lide at se ham havde det så dårligt over sig selv, og jeg begynder også at føle skyldfølelse fordi jeg har jo diskuteret med ham, men man kan jo ikke lade alt ligge, nogen gange skal man snakke om det. men jeg føler virkelig jeg får nogen gange sagt det på så dårlig måde at, han får de følelser om sig selv [:*(] jeg vil jo ikke såre ham, og jeg vil ikke havde han har det dårlig [:*(] og jeg vil ønske, jeg kunne gøre noget så han ikke skulle frygte for mig, mens han er i mili, han har jo 3 måneder i nu der inde. jeg ved jo godt det fordi han også elsker mig og ikke vil havde der sker mig noget, men hverken ham eller jeg kan gøre noget ved at han er nød til at være der inde. har sagt til ham jeg er der hjemme, min bror bor max 30 meter væk fra mig, han har også gået til kampsport, når jeg ikke er hjemme er jeg sammen med min veninde, jeg er altid sammen med nogen, og han ikke skal være bange. men det genere ham stadig. [:*(]
nogen der har et godt råd til hvordan jeg får forklaret/vist/sagt et eller andet til ham, at han ikke skal være så bange for mig
hvordan skal jeg forklare/vist/sagt til ham, at han ikke er dårlig, men han er super dejlig og den rette for mig. jeg siger jo tit til ham at han er mit livs lys og elsker ham højere end noget andet.
hvordan hjælper jeg ham af med de dårlig selvtanker han har??? han er jo det bedst (for mig) og jeg finder aldrig sådan en som ham nogen andre steder.
elsker ham meget højt og vil gøre alt for ham [l]
det piner mig at han har det dårligt [:*(]