8tilføjet af

Når eksen spøger

Hej med jer
Jeg har bare et rigtig trælst problem. For omkring fem år siden blev jeg forelsket i en fyr, som for mig var perfekt på alle områder. Alt ved ham tiltrak mig bare så utroligt meget, og vi endte med at blive kærester, hvilket ikke varede særligt længe. Det var der mange forskellige grunde til; for det første så var vi begge kun 17 år (og helt ærligt, hvor meget forstand har man på sådan noget, som forvirret teenager?) Derudover så led jeg af panikangst, som jeg fik da jeg var 15, hvilket gjorde mig ekstremt afhængig af nærhed og tryghed, som jeg på det tidspunkt fandt ved at være meget sammen med min ekskæreste (jeg var aldrig utro, jeg holdt bare fast i hans tilstedeværelse, altså vi så hinanden meget, fordi jeg følte mig utryg og bange, når jeg var alene, og det er bestemt ikke sundt for et nyt forhold). Anyway, det endte med, at mit nye forhold ikke udviklede sig overhovedet, da vi begge var umodne og aldrig talte vores følelser igennem, det blev kort sagt aldrig særligt seriøst, så vi besluttede os for at stoppe, mens legen var god (eller rettere ikkeeksisterende). Dum som jeg var, sprang jeg tilbage i armene på ekskæresten, drevet af angst og uden at have følelser for ham. Konsekvenserne af dette har så været, at jeg stadig, inderst inde, er helt vild med ham fyren jeg forelskede mig i for 5 år siden, og selvom jeg var klog nok til at forlade den første eks, og sidenhen har været sammen med andre, så kan jeg bare ikke slippe af med de følelser, der med jævne mellemrum dukker op for denne gamle flamme. [???]
Frustrationen i denne problematik er mangfoldig, da vi begge to synes at være kommet videre, og at han sidenhen har været vild med en af mine bedste veninder, hvilket han måske stadig er. Derudover, så har jeg på nuværende tidspunkt den sødeste kæreste jeg nogensinde har haft, og som jeg elsker rigtig højt. Det er derfor med en bitter smag i munden, når jeg kan mærke at mit rebelske hjerte banker efter en gammel flamme, der for længst burde være slukket.
Er der nogen, der sidder/ har siddet i samme situation eller har nogle andre råd på området?
🙁
tilføjet af

Når eksen spøger

Ork ja, det er vidst meget normalt, men sjældent realistisk ;)
Nu er jeg nok lige en tand ældre end dig - jeg er 30 - men jeg har da også ind imellem drømt mig tilbage til de piger jeg var sammen med før jeg indledte et 10-årigt forhold med DET der nu er min ex.
Men der er en utroligt let "kur" ;)
Jeg prøvede mest for sjov at se om der var nogle nye billeder af dem som jeg kunne navnene på på facebook... og arghhh jeg er glad for jeg ikke er sammen med nogen af dem idag ;/
Nogle gange er ens minder bare ikke i nærheden af virkeligheden😉Alle de piger som jeg husker som vidunderligt skønne, og utroligt smukke og rare at være sammen med... de ligner lort nu... dem af dem som altså ikke allerede er døde ;/
Jeg havde 3 gamle "flammer" som ulmede i baghovedet. Jeg fandt alle 3. Det jeg huskede som vidunderlige piger, bar alle 3 blevet enlige mødre, klippede deres hår af, for nu var hårvask noget besværligt og dyrt, kjoler udskiftes med slidte joggingbukser, make-uppen fjernes, fester er out, og børn er alt.
Jojo det er ikke nemt at være 30 og single - slet ikke som mand ;/
Hvis du har det godt i dit nye forhold, tror jeg bare du skal lade gammel flamme være gammel flamme, for det er sandsynligvis det den bliver ved med at være i mange år endnu, måske hele livet.
tilføjet af

Når eksen spøger

Der er bare den forskel at dine X´er har alle deres tænder i munden endnu. 😉 [(:] 😃
tilføjet af

Når eksen spøger

Det har de så faktisk ikke ;)
tilføjet af

Når eksen spøger

Jeg har stadig kontakt med min eks, vi er faktisk ret gode venner, og det værste er, at jeg stadig finder ham lige tiltrækkende og lige spændende. Vi har de samme interesser, og vi tænker ret enst - ja faktisk vil jeg påstå, at vi minder meget om hinanden på mange områder. En ting der også skal tilføjes er, at vi har været ret tætte på at finde sammen igen - dog uden at være deciderede "kærester", men mere en form for "hyggevenner", da jeg blev single for nogle år tilbage, hvilket måske understreger den indbyrdes tiltrækning, der har fundet sted. Men efter at han faldt for min veninde er det som om, at det kun er mig, der sidder tilbage med den tiltrækning, og jeg hader det rent ud sagt, da jeg ikke bryder mig om at tænke på ham så meget som jeg gør, når nu jeg har en kæreste. 😕
tilføjet af

Når eksen spøger

Jamen når både du og han har nye kærester hver i sær... så må du slå ham ud af hovedet.
Du kan hurtigt skabe en situation hvor din nye bliver jaloux hvis du sådan render rundt og små-flirter med ham. Måske er det bedst i slet ikke ses, heller ikke som "venner"...?
tilføjet af

Når eksen spøger

Godt klaret af en Rhododendronbusk. 😃
tilføjet af

Når eksen spøger

De er ikke kærester, hun valgte at afvise ham på grund af den fortid, som han havde med mig. Hun er nu forlovet med en anden mand. Men ja, point taken, jeg er godt klar over, at jeg bliver nødt til at slå ham ud af hovedet, spørgsmålet er jo bare hvordan, der er gået 5 år og det er ikke lykkedes endnu. Derudover ville jeg være meget ked af at miste hans venskab, og jeg tror, at jeg er blevet misforstået en smule; jeg flirter bestemt ikke med ham mere, jeg respekterer skam min kæreste. Episoden var før, at vi fandt sammen, og det blev aldrig til noget, da jeg ikke ville kaste mig ud i en så løs forbindelse. 😕
tilføjet af

Når eksen spøger

Nå ok. Jeg har selv en eks der "spøger" selvom det snart er 3 år siden vi slog op. Jeg har endda en datter med hende.
Men vi er da også stadig VENNER, ringer og skriver lidt sammen, og hjælper hinanden med diverse som venner nu gør. Men vi er langt fra at kunne have et forhold igen. Fordi hun har allerede fundet en ny, men jeg opfylder nogle behov som ham den nye ikke kan, og så har vi VORES datter, så sammen vil vi altid være, sådan rent åndeligt og fysisk i form af "venner".
Jeg tror du bare skal lade være med at omgås ham overhovedet, for hver gang du møder ham så får du lidt "ekstra brænde på bålet"... hvis du havde været væk fra ham i 5 år så bliver han stille og roligt til et fjernt minde...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.