Isabella ligger sig på gulvet og skriger når hun ikke får sin vilje?

Hej alle
Isabella er blevet en hystade, når hun ikke får sin vilje ligger hun sig på gulvet og skriger/græder. Nogen gange tager jeg hende op og andre gange lader jeg hende være til hun holder op, hvad er rigtigt (giver mig nogen gange)? Mange siger hun er lidt for, forkælet men det er ens første barn jo altid. eller er det bare mig?

Kh Maria

Jeg syns du skal overveje, når du siger nej. Sig ikke nej af prinipielle grund - så er det sværere at holde fast, når barnet vil noget andet. Men sig heller ikke ja til alt bare for at få vred. Din datter søger grænser. Hun er ved at finde ud af hvem hun selv er og hvad hun kan. Dertil bruger hun dig. Hvsi hun ikke får nogle grænser / regler lærer hun ikke andet end at blive dødirriterende for alle andre.
Når du så har sagt nej, skal du holde fast. Roligt men bestemt. Din datter har brug for at vide, at det er dig der bestemmer. Hun har brug for at kende dine grænser.
Hvis du fx skal give hende tøj på, og der er to kjoler, som er lige passende, kan du vise hende de to, hun kan vælge mellem. Det er til at overskue for hende samtidig med at hun får lov at bestemme noget.
Når hun bliver vred/ked af det fordi hun ikke får sin vilje, synes jeg ikke du skal lade hende ligge. Lad hende mærke, at hendes opførsel ikke ændrer på, at du er der for hende. Du elsker hende stadig og forlader hende ikke - det skal hun kunne mærke. Fortæl hende roligt og enkelt, at det er iorden, at hun er vred, men at det er dig der bestemmer. På den måde anerkender du hendes reaktion. Du skal ikke give dig, men vise hende at det er ok at reagere.
Du siger hun er forkælet....Vi har alle lyst til at hente stjernene ned til vores børn, men de har ikke glæde af at kunne sno deres forældre rundt om lillefingeren. De har ikek glæde af at få alt hvad de peger på. De har brug for at lære, at der er regler og ind i mellem begrænsninger - men det er vigtigt at de samtidig mærker, at man ikke tager afstand fra dem, når man siger nej.
HVad med at låne nogle bøger på bibliteket eller søge på nettet om opdragelse og at sætte grænser for børn?
Held og lykke [s]

Hun er 26 mdr og er sådan set ligeglad hvad for noget tøj hun får på, hun kan ikke selv vælge hvad hun vil have på. (Hun er jo ikke så stor). kan godt opdrage min datter, og det kan min kæreste også (hendes papfar) . så skal ikke låne en bog om børneopdragelse. men tak. men er det normalt at et barn på 26 mdr kan ligge sig på gulvet og skrige/græde. hun har siden hun var 6 mdr været bagud i sin udviklig og gik ikke før hun var godt 22-23 mdr gammel. og ligepludselig kan hun alt muligt man ikke forventer at hun kan. hun kan næsten alt som en 2 årig kan nu, men hun mangler stadig lidt (:

Alle har sku brug for en bog fra biblioteket til det første barn. Den arrogance klæder dig ikke og gavne slet ikke dit barn.
I sådan en bog ville du også kunne læse, det hører hendes alder til, så stik lige piben ind lille dame. Du har ikke vundet verdensmesterskabet endnu. 😉

det ville du vide hvis du læste en bog om børn i den alder. Du kan alternativt spørge din sundhedsplejerske

altså lægger sig og ikke ligger sig!

lige meget om det staves lægger eller ligger, alle har stavefejl en gang imellem! og min sundhedsplejerske kommer her ikke mere da hun er så stor, hun kom kun til hun begyndte at gå fordi hun var så længe om det. (:

Der er ingen der siger at du ikke kan opdrage dit barn, men siden du stiller sprøgsmål her på debatten går jeg ud fra, at der er visse ting du er usikker på. Hvilket er gangske naturligt, specielt med nr. 1.
Kan iøvrigt ikke forstå du så arrogant siger at du godt kan opdrage din datter - det er ikke at opdragelse at lade sit barn ligge og skrige alene ej heller at lade det få sin vilje, så man slipper for skrigeriet.
Med de ting du fortæller, havde jeg gættet at din datter måtte være omkring 2-3 år. Hendes opførsel er helt normal :-) Mht. tøjet var det ment som et eksempel - da min datter var 2½ havde hun meget bestemte meninger om hvilke kjoler, hun ville have på.
Istedet for straks at gå i forsvarsposition og fokusere på dig selv, skulle du vende koncentrationen mod din datter og se hvad du kan gøre for hende. Lige nu er det til at håndtere, men hvis du ikke tager hånd om din datters opdragelse bliver hun ikke særlig sjov om et par år. Det er ikke særlig charmerende når 5-årige får hysteriske anfald. Og det får de, hvis de er vant til at få deres vilje.
Mit indlæg var skrevet i bedste mening, ¨men beklager hvis du følte dig stødt.
Du er helt sikkert en god mor - men derfor vil jeg nu alligevel anbefale dig at læse nogle bøger om børneopdragelse.

Eller også kunne du jo spørge pædagogerne i institutionen.
Du mangler stadig massiv viden om børn. Se at få læst nogle bøger om det! Eller skal du absolut være så popsmart, at du tror du kan klare dig på din teenagefilosofi?