Det største i verden

Hvad er det største et menneske kan opnå her på jorden?
Er det magt?
Er det blive berømt?
Lang levetid?
Er det at opnå indsigt?
Mange børn?
Nå sine mål?
Hvad mener du?

Vil jeg mene.

ikke være misundelig, alle har problemer.

;-))

her i verden, at mine børn får et lykkeligt og indholdsrigt liv, - og at jeg selv forstår at værdsætte nu'et og ikke leve i drømme og planer.
Hej:)

masser af mønt.

Hverken mere eller mindre -
Uden kærlighed går det ikke -
Hvad er magt stræberiet, andet end substitut for manglende kærlighed -
Hvad er ønsket om berømthed andet end ønsket om at blive set og hørt, læs elsket -
Hvad skal man med en lang levetid, hvis den er kærlighedsløs -
Hvad vil man med mange børn, hvis det ikke er kærlighed man søger at give og modtage -
Hvad er en indsigt, hvis man ikke ser vigtigheden i kærligheden som limen, der holder livet sammen -
Hvad kan man bruge sine mål til, hvis kærligheden ikke er en følgesvend i at nå disse mål -
Kærlige hilsner på en snevejrsdag
guller

Mit mål er at være lykkelig og tilfreds, hvis jeg ikke er det, kan jeg jo ikke værer der for andre.
God dag til jer
blmm

at svare på?
Ligeværdighed, med tankerne i at have en følelses, som det at være medspiller i samfundet, som verden – hvor ens livskvalitet findes.
At kunne forvalte sit eget liv?
Måske også at blive anerkendt for hvad man er – og ikke hvad man kan?
Kærlighed og omsorg?
At livet synes at være meningsfyldt?
Hvad med dig?
:) Krampen

Det er svært at sige:
At blive anerkendt for hvad, man er...Det er et bud, jeg er meget enig i.
At jeg med min kærlighed til verden og til livet kan gøre en indsats, der skaber et perspektiv eller en synsvinkel, som ANDRE kan beriges igennem.
At give andre en følelse af, at de ikke er alene.
At blive vurderet på, hvad jeg gør, og ikke hvad jeg siger.

Jeg ved ikke om du har lyst til, at tale om emnet?
Men....vi er her vel for det samme?
Derfor når jeg læser dine punkter, tænker jeg, at de er ovenud smukke.
Til det at blive anerkendt for hvad man er og det at blive vurderet på det man gør, der tror jeg man skal have fat i en part der ikke bærer nag? - En del, der finder det ok, at snuble?
Ville det kræve, at man kender den, der snubler?
Jeg ved ikke om det er lidt kliche-tinge-ling, men før man kan ”give” der tror jeg man skal have et overskud? – ellers rammer man hurtig bunden og ser hurtigt den snublende?
Min mor jagtede mig altid med; ”se din krop som en bil, den skal have benzin for at kunne køre” *G* - skøre k......
:) Krampen

"Til det at blive anerkendt for hvad man er og det at blive vurderet på det man gør, der tror jeg man skal have fat i en part der ikke bærer nag?"
Eller måske nærmere en part, der ikke dømmer?
Nej. Det kræver ikke at man kender den, der snubler for at anerkende, det er ok at snuble. Det er en livsindstilling og den afhænger ikke af, hvem der snubler.
Hvis det gjorde det, så ville det jo indebære, at man hver dag skulle føre en form for indre rettergang, og afsige domme, der enten anerkender eller underkender andres gøren og laden... Det er ikke holdbart i mit perspektiv.
Angående det der med at skulle have overskud for at kunne give...det holder heller ikke i mit perspektiv. Min erfaring er, at hvis man selv er den første, der giver så griber det om sig og alle giver. Jo mere man giver, jo mere er der at give af.
Bære nag er også en svær ting at have med at gøre... Det handler om at tilgive 100%. Det er nok det sværeste i hele verden. Først og fremmest skal man kunne sige om sig selv og det man har gjort..."Det er ok"....og så skal det altså VÆRE ok. Man skal være tilfreds med sig selv og sin egen indsats, og gøre hvad man kan for blive så tilfreds som muligt. Håber du kan følge mig...det bliver lidt luftigt, når der ikke er noget konkret at hægte det op på...
Når man kan tilgive sig selv, så har man tilegnet sig evnen til at tilgive og dermed evnen til at tilgive andre. Det indebærer feks. noget med at magte kunsten at se med nye øjne og et rent hjerte på en person, man har kendt længe, og som måske har tilføjet en skade. Der skal man for at hjælpe sig selv på vej, tænke på, hvad man har lært af det, den person har tilføjet en. Og så skal man sende vedkommende en tak i sine tanker. Det hjælper med til at "viske tavlen ren", at have en attitude, som udtrykker imødekommenhed og taknemmelighed. LIDT svært overfor en person, der har gennemtævet en i gennem flere år, men det kan altså godt lade sig gøre. Og man befrier samtidig sig selv for en masse traumer.
Jeg håber det er implicit i det her...at det er mål jeg søger at nå, og som jeg ikke nødvendigvis har opnået i fuldt omfang.
***********************************************'
Min mor jagtede mig altid med; ”se din krop som en bil, den skal have benzin for at kunne køre” *G* ...Tror sgu du fik lidt for meget benzin, du kører ihvertfald meget stærkt en gang i mellem. ;o) Hvad tænkte du på siden du skrev denne sætning? Forstå ikke rigtig sammenhængen ...

det her: "Derfor når jeg læser dine punkter, tænker jeg, at de er ovenud smukke. " Bukker ydmygt. Mine idealer er opnået igennem mindst tre kloge mænd: Mahatma Ghandi, Martin Luther King og Marshal Rosenberg.

er der nok til to❓så tar vi en deal do

gå med til også – altså det ikke, at dømme.
Jeg synes så måske, at fordomme er lidt mere komplekse end, nag – takket være en her på debatten *G* Altså hvis du splitter ordet til ”for” og ”dom” sætter det sammen igen til for-dom, så kan jeg godt have en tvivl ved ordet anvendelse, sat op med teori, hvor spørgsmålet er; kan mennesket eje en dom hvis ikke der findes en
for-dom at måle den med?
Jeg kan også tænke, i forhold til mit eget spørgsmål ”Ville det kræve, at man kender den, der snubler?” – at det måske kunne give en tryghed i, at turde snuble i vante ”omgivelser” da det at snuble ikke blev misforstået og herved tilgivet?
Men allerallermest finder jeg dit svar for det bedste, at det ikke skal ”kræve” – men det vil så kræve😉at man magter processen.
Dut dut dut? Jow, måske et spørgsmål om hønen og ægget med hensyn til, at kunne give og ikke? Jeg spoler tilbage til fødslen – hvis ikke man fik kærlighed/overskud, hvad tvinges det evt. til? – hvis ikke du mødte kærligheden/overskuddet kunne du så definere den og give videre?
Jeg skriver kærlighed sammen med overskud, men det kunne sikkert være mange andre oplevende og stimulerende følelser?
Anderledes tænkt, hvis du havde en krone, ville du så være i stand til at give ti kroner videre? (og nej *G* du kan ikke låne)
- og for ikke, at jeg bliver misforstået, så tror jeg på, at et barn fødes kompetent med iboende egenskaber, men dertil er det også hjælpeløs, hvilket resultere i at barnet skal have stimuli, omsorg, kærlig osv. for at kunne udvikle sig, sit overskud – ellers tror jeg det bliver svært, at imødekomme verden.
Som Bent Madsen siger; ”det positive samspil kan føre til en berigende kvalificering, mens et negativt kan medføre alvorlige anslag mod identitetsdannelsen”. Vi kan så diskutere hvad der er i dannelsen? – men jeg tror også på, at vi udvikler os igennem hele livet og i livet vil dannelsen findes.

Nag? – ja s... svært, men nu snubler jeg over din forklaring ;)) Måske? - Fordi jeg ikke har forstået den. Måske? - fordi jeg ikke vil forstå? Måske? - er luftigheden/processen for tiptop til at slippe?
Mit modsvar til dig er, jeg finder konflikten for nødvendig, absolut – derfor kan/gider jeg ikke altid at synes det er ok, det jeg har gjort, derfor gider/kan jeg ikke altid, synes at det skal VÆRE ok – jeg gider/kan heller ikke altid være tilfreds med mig selv og min egen indsats for at blive så tilfreds som muligt – derfor kan jeg ikke forlange det samme, derfor skal jeg tage et hensyn til og tilgive mig selv. Jeg vil langt hellere eksperimentere og være i processen/konflikten og på den måde udvikle mig….ellers kunne jeg bare læse en bog, hvor intet modstand mødes, andet end min egen indsnørede tanke - men modstanden skal ikke bære nag, da heri vil en anden konflikt mødes, som ikke er rentabel for den første konflikt.
Jeg vil have lov til, at være hvor jeg er. Hvis ikke mine rammer kan se dette, uden at bære nag, så må jeg jo tage denne konflikt op *G*
Jeg er udmærket klar over at jeg ikke kan forvente, at andre finder de konflikter spændende som jeg gør, eller har overskud;) til denne, så ja! – helt enig at tilgive sig selv er at tilgive andre, da jeg ikke altid kan/vil/gider og ikke mindst tør.
Ja enig – dit svar til mig som: ” LIDT svært overfor en person, der har gennemtævet en i gennem flere år, men det kan altså godt lade sig gøre.” Er et godt eksempel, for det er ikke den magtesløse person, man skal tilgive – men tilgive sig selv de følelser der har eksisteret i denne sag.
*G* nu ikke fræk, i forhold til benzinen.
Mad/omsorg til kroppen/sjælen giver overskud til aktiviteterne/indsigten – aktiviteterne/indsigten giver overskud til indblikket/viden – indblikket/viden (kan) give overskud til handling – handling giver overskud til? *G*
Sådan lidt firkantet sat op.
:) Krampen