Dette er sygt
Religion får en større plads i samfundet
Landets to største byer, København og Århus, er på vej med retningslinjer for større hensyntagen til religion - specielt islam - i skoler, daginstitutioner og på arbejdspladser.
I København lægges der ligefrem op til, at man skal kunne stille krav til firmaer om, at de skal have en religiøs politik, hvis de ønsker opgaver fra kommunen.
Dermed trodser de to kommuner statsminister Anders Fogh Rasmussens appel om mindre religion i det offentlige rum.
Spiller en stor rolle
Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard er stærkt inspireret af et 15-punkts program om religion og integration, som Århus Byråd og integrationsråd har debatteret.
Et af punkterne lægger op til, at religion skal have en naturlig plads i daginstitutioner og skoler. Desuden skal arbejdspladserne vise større hensyn til medarbejdere, der vil praktisere deres religion i arbejdstiden.
- Der er stort behov for, at vi politikere forholder os til religionens betydning. Den spiller en meget stor rolle, når vi diskuterer integration, og det kommer vi ikke udenom, siger Jakob Hougaard til Berlingske Tidende.
Han har bedt Integrationsudvalget i Københavns Kommune om til foråret at komme med et oplæg til, hvordan man kan lave regler, der respekterer religiøse vaner og traditioner.
Modsat effekt
De 15 forslag fra Århus er opstået på dialogmøder gennem vinteren, hvor embedsmænd og repræsentanter for indvandrermiljøet har samlet ideer.
Venstres rådmand for integration i Århus, Gert Bjerregaard, er meget skeptisk over for ideerne. Han frygter, at det kunne have den stik modsatte effekt, hvis virksomhederne bliver presset til at tage religiøse hensyn.
Også Venstre-folketingsmedlem Eyvind Vesselbo, der er kultursociolog og valgt i Århus, kalder det en glidebane, hvor man laver et knæfald for islam og imamerne, hvilket modvirker integrationen, mener han.
Skal ikke lovgive om det
Integrationskonsulent Fahmy Almajid er også skeptisk over for at lade religion spille en større rolle i samfundet.
- Religionen må ikke forhindre dagligdagen i at køre. Nogle vil sige: Jeg skal til fredagsbøn, og derfor kan jeg ikke komme på arbejde eller i skole. Sådan synes jeg absolut ikke, det skal være. Det skal ikke være et must, eller noget man skal lovgive om, siger han til avisen.
Landets to største byer, København og Århus, er på vej med retningslinjer for større hensyntagen til religion - specielt islam - i skoler, daginstitutioner og på arbejdspladser.
I København lægges der ligefrem op til, at man skal kunne stille krav til firmaer om, at de skal have en religiøs politik, hvis de ønsker opgaver fra kommunen.
Dermed trodser de to kommuner statsminister Anders Fogh Rasmussens appel om mindre religion i det offentlige rum.
Spiller en stor rolle
Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard er stærkt inspireret af et 15-punkts program om religion og integration, som Århus Byråd og integrationsråd har debatteret.
Et af punkterne lægger op til, at religion skal have en naturlig plads i daginstitutioner og skoler. Desuden skal arbejdspladserne vise større hensyn til medarbejdere, der vil praktisere deres religion i arbejdstiden.
- Der er stort behov for, at vi politikere forholder os til religionens betydning. Den spiller en meget stor rolle, når vi diskuterer integration, og det kommer vi ikke udenom, siger Jakob Hougaard til Berlingske Tidende.
Han har bedt Integrationsudvalget i Københavns Kommune om til foråret at komme med et oplæg til, hvordan man kan lave regler, der respekterer religiøse vaner og traditioner.
Modsat effekt
De 15 forslag fra Århus er opstået på dialogmøder gennem vinteren, hvor embedsmænd og repræsentanter for indvandrermiljøet har samlet ideer.
Venstres rådmand for integration i Århus, Gert Bjerregaard, er meget skeptisk over for ideerne. Han frygter, at det kunne have den stik modsatte effekt, hvis virksomhederne bliver presset til at tage religiøse hensyn.
Også Venstre-folketingsmedlem Eyvind Vesselbo, der er kultursociolog og valgt i Århus, kalder det en glidebane, hvor man laver et knæfald for islam og imamerne, hvilket modvirker integrationen, mener han.
Skal ikke lovgive om det
Integrationskonsulent Fahmy Almajid er også skeptisk over for at lade religion spille en større rolle i samfundet.
- Religionen må ikke forhindre dagligdagen i at køre. Nogle vil sige: Jeg skal til fredagsbøn, og derfor kan jeg ikke komme på arbejde eller i skole. Sådan synes jeg absolut ikke, det skal være. Det skal ikke være et must, eller noget man skal lovgive om, siger han til avisen.