DF freder de ældre
Ikke overraskende raser Socialdemokratiet, SF og de Radikale over det sparekatalog, som finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede tidligere i dag.
Finansministeren vurderer, at kommunerne vil kunne finde 10 milliarder kroner på 2011-budgetterne, alene ved at de mindre smarte kommuner lærer af de mere smarte.
Bare på ældreområdet skulle der være 2,5 milliarder at hente. Men dét kan regeringen godt glemme, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl:
- Vores udgangspunkt er ikke at spare en eneste krone på folkeskolen eller ældre, siger Kristian Thulesen Dahl.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen understreger, at han ikke er ude på at diktere kommunerne noget som helst. Han har kun villet inspirere med udgangspunkt i de kommunale nøgletal, der udviser meget store forskelle mellem kommunernes udgifter på en række områder.
- Det handler om at få mere for pengene i en situation, hvor vi må låse de kommunale udgifter fast, siger finansministeren.
Dommen fra S, SF og R er imidertid hård: Sparekataloget er i realiteten en opskrift på kommunale massefyringer.
- Det her vil betyde, at 25.000 offentligt ansatte mister deres arbejde, siger Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt.
Den radikale finansordfører Morten Østergaard kalder finansministeren "en tøsedreng".
- På en og samme tid lægger han et massivt sparekrav ned over kommunerne for samtidig at lægge ansvaret for besparelserne fra sig, fordi han ikke tør sige åbent, hvor der præcis skal spares, siger Morten Østergaard.