Distanceforhold...

Jeg er en pige på 23 bor på fyn. Har fundet mig den søøøøøødeste og mest perfekte fyr for mig!! Han er 24 og bor i vestjylland!
Jeg er så utroligt glad for ham! Og samme omvendt! Tænker på ham konstant og eeelsker at tilbringe tid sammen med ham!
Men åh hvor er det dog surt med afstanden! Vi har begge fuldstidsjob og skiftende arbejdstider, hvilket ofte inkluderer weekendarbejde..
Er der nogen derude med erfaring med distanceforhold?
Vil bare lige høre, hvad Jeres erfaring er, nogle gode råd eller sådan?

ja jeg har prøvet det.
Boede i Helsingør og havde en kæreste i Fredericia. Vi tog skiftevis frem og tilbage i weekenderne, nogle weekender var optaget, så det var da svært, men nu bor vi sammen og har været kærester i snart 8 år, så det KAN altså lade sig gøre.

Hej Q23
Hvis bare kærligheden er stor nok, så kan stort set al ting lade sig gøre 🙂
Jeg selv var midt i 90erne udvekslingsstudent i Firenze i Italien. Der mødte jeg netop selv som 23årig mit LIVS kærlighed. Hende, som jeg ville kæmpe alt for. Hun var imidlertid ikke dansker men derimod fra Schweiz! Efter vores års studieophold i Firenze levede vi derfor 2 år i langdistanceforhold, hvor der gik adskillige måneder mellem vi så hinanden. Vi "overlevede" så på, at telefonen var opfundet (det var dog før IP-telefoniens tid, så det var langt fra gratis).
Idag, 13 år senere har vi 3 børn sammen, vi bor her Danmark og min kone taler næsten perfekt dansk idag 🙂
Så for mig virker afstanden Fyn-Vestjylland som et lille ubetydeligt spytklat 😃 MEN om alt andet er, så kender jeg godt til smerten og afsavnet. Men bare det, at man ved at man har en at længes efter og se frem til, ja man er ikke i tvivl om at det hele er værd, når man endelig ses.
Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Jeg tror iøvrigt det er meget få i min familie, hvor de oprindelig har boet i samme by, så måske er jeg bare "flasket op" med det...
Held og lykke med forholdet og tillykke med det 🙂
Hilsen Stones

...jeg har fundet en fantastisk sød lægekvinde i Brasilien! Hun er bare lige i øjet som den type jeg tænder på, og jeg har ikke andet i hovedet lige nu. Eneste trøst er at jeg kan tage derned i juleferien og så komme hjem endnu mere fortvivlet end før!
Det er vist noget dumt noget at starte, men spændende er det da!

Du er ik alene vi er begge studerend i hhv Kbh og London, med arbejde og lektier når vi ik har undervisning.
Vi har heller ikke råd til flybiletterne

i 9 år. Vi fandt ud af fra start at det var vigtigt vi altid vidste præcist, hvornår vi så hinande igen.

Hold ud! Husk at FORTÆLLE hvor meget i elsker hinanden og betyder for hinanden, for det er altså nogle gange lidt svært at MÆRKE igennem telefonen.
Min kæreste bor i Holland😖

Jeg vil ikke anbefale et langdistanceforhold til andre, selvom jeg nu selv sidder på fyn, og er flyttet fra nordjylland= venner, familie, husdyr m.m.! pga en sød fyr.
Men jeg ville ALDRIG gøre det igen, vi var sammen i 1 år før jeg havde mulighed for at flytte herned, men nej hvor har det været hårdt, og meget svært!
Langdistanceforhold kræver meget af sig selv, tør man og kan man stole på den anden person? hvem flytter hvornår, og hvad vil vi med forholdet mht fremtiden?
Man bliver (næsten) altid nødt til og fastsætte en dato, ellers kan man ikke se en ende på langdistanceforholdet!
Jeg er meget ung af og have truffet denne beslutning hvor min kæreste er 6 år ældre end jeg, men jeg ville ikke anbefale det til nogen...