Ja så kom dagen hvor ens magelighed bliver misbrugt af dem man troede man gjorde en tjeneste.
For hvem er ikke blevet opfordret igen og igen til at betale sine regninger via betalingsservice (PBS). Det skulle eftersigende hjælpe én selv og samtidig hjælpe bankerne og til sidst virksomhederne. For én selv ville det sikre rettidige betalinger og ingen bøvl med registrering af indbetalingskort og ture til posthuset. For bankerne og posthusene gav det mindre manuel håndtering og for virksomhederne gav det sikre rettidige betalinger, mindre manuel administration (for alt overføres jo automatisk). Så alle var faktisk vindere i det spil. Trumpfen kommer så ved indførslen af eBOX, hvor alle bilag nu indsættes i elektronisk form hos eBOX. Igen en besparelse for banker og virksomhederne og ja vi slipper for nogle bilag der hjemme. Men at det så bruges til i ro og mag at påligne os alle et gebyr for den automatisk 'håndtering' (Uno-X og OK-Bezin), det er sgu for galt. For hvem tjekker lige de der bilag på eBox. Vi har jo ikke modtaget nogen 'trusler' om gebyrer. Jo gu har vi så, det står tilfældigvis på en af bilagene i eBox - som vi glat har ladt køre ind i bilagsbeholdningen.
Er jeg den eneste, der føler sig ført alvorlig bag lyset af bankerne, PBS, eBox og virksomhederne, som vi før stolte naivt på og lod trække løs fra vore bankkonti?🙁
tilføjet af anonym
Forsikringer gør det også
Forsikringsselskaber gør det også, jeg håber det bliver stoppet af politikkerne!
tilføjet af Anonym
Troede du det var gratis?
Så er du da naiv!
Det koster altså penge at udvikle og vedligeholde PBS systemet, og hvem skal mon betale det? Brugerne!
tilføjet af anonyn
NU koster det?
vi har haft PBS i mange år, hvorfor koster det penge nu..? fordi de er griske!!!
tilføjet af pborg
Fangede du ikke
lige hvem, der havde flest fordele af PBS-konceptet i min beskrivelse?
Jeg kan kun se, at vi må tilbage og bruge lidt mere tid på at 'tage' mere af bankernes tid - for det var jo her grundlaget for PBS-konceptet blev skabt. Og er vi helt der hvor bankerne (som de allerede gør) kræver betaling for vore elektroniske betalinger, så må vi jo hæve pengene og bruge mere tid på at betale med cool cash. Det vil vi jo alle få det meget bedre med - ja, lad os få flere kontanter i omløb.
Men min opstandelse går ikke kun på gebyriget, men lige så meget på PBS- og eBoks-koncepterne i fælleskab. For her går vi godtroende og stoler på at intet bliver hævet på ens bankkonto via PBS, uden vi enten er advaret om det eller vi har accepteret det da vi f.eks. handlede. Men at gebyrvarsling sker via eBoks blandet samme med almindelige elektroniske faktureringer, der er ikke for smart (for eBoks og co.).
Et simpelt regnestykke giver nu, at det bedst kan betale sig at betale regningerne via Homebanking. Her koster det 2 kr. pr. indbetalingskort mod 6 kr. for automatisk hævning via PBS fra f.eks. Uno-X. Derefter kan Uno-X så bruge tid og ressourcer på udredning af forkert indbetalte indbetalingskort med forkerte beløb på forkerte betalingsid'er osv. Gad nok vide hvad de vinder ved det? Jeg smider mine benzinkort ud (ja jeg har flere af dem og dermed betaler jeg flere gange opkrævningsgebyr) og så betaler jeg sgu med Dankort for eftertiden og koster det så også penge, så må jeg jo hæve nogle kontanter og betale med dem fremover.
tilføjet af Mr. Mick
Du er stadig selv ansvarlig!
Du er stadig selv ansvarlig for at tjekke fakturaer, som lægges ind i din E-box, ligesåvel som at du er ansvarlig for at tjekke din PBS HVER mdr - husk! Både dem som opkræver dig og PBS, kan alle lave fejl! Og gebyret for PBS - det koster stadig penge at opkræve via PBS fra firmaerne, så jeg kan sagtens forstå at de smider den regning videre - det løber hurtigt op for firmaerne, tro mig 😉
tilføjet af pborg
Men var det en fejl at de opkrævede et gebyr?
😕Ja fejl vil jeg kunne blive ramt af ved passivitet - så jeg antager, det er en fejl, at jeg er blevet opkrævet et gebyr. Jeg kan ikke se, at jeg har accepteret det nogen steder.
Og ja - firmaerne kan såmænd sidde og fryse for min skyld. Og hvis de vil have det varmere må de skrue op for varmen og lægge ekstraudgiften på prisen på varen, dvs. standerprisen når det kommer til benzin. Og så må de gerne hæve mit 'varekøb' direkte på min bankkonto - men her hæver de noget som jeg ikke regner med og ikke ser før det kommer frem i pressen. Og at der så er flere virksomheder, som nu praktiserer det, er jo bare mere foruroligende.
Jeg føler bare at 'de' har mistet min 'blinde tillid' og det er sgu lidt synd for 'dem'. Men nu kan jeg så blive straffet for min mistillid, ved at kræve alt sendt pr. alm. post. I mit tilfælde går det hele til eBoks og hvis du handler bare lidt med aktier via din bank, så drømmer du ikke om hvor meget, der ryger ind i eBoksen - det nærmer sig alvorligt SPAM - dvs. ligesom mail-overflow. Og så har du benzinselskaber hæver via PBS på 2 linjer (dvs. uspecificeret) og derefter sende en elektroniskfaktura også til eBoks og på den faktura fremgår der nu et opkrævningsgebyr.
Jeg kan så kun anbefale IKKE at anvende eBoks og IKKE at anvende benzinkort 😕
tilføjet af fruppe
Der er EEN stor fejl
Firmaerne aner simpelthen ikke hvor meget de sparer ved brug af systemerne.
Da dankortsystemet og PBS bredte sig voldsomt hos både købere og sælgere for 25 år siden fyrede bankerne personale så det baskede grundet "overgang til ny teknik", firmaer fyrede nok ikke mange, men det personale der hidtil brugte bunker af tid til at vedligeholde debitorregnskabet blev frigivet til andre opgaver. EDB-mæssigt tager det jo ikke lang tid at tjekke om alle har betalt til tiden og så evt. rykke.
Rykkerskrivelser kan et finansregnskab spytte ud automatisk, de skal så blot lægges i en postkasse, det koster sgu ikke 100 kr eller mere som nogen kræver.
I den mellemliggende generation er nye chefer kommet til, de ser at personalet bruger lidt tid på debitorer, noget der fornuftigvis må regnes som almindelig drift hvis chefen har en uddannelse og en smule fornuft i kraniet, men alligevel bliver der lagt gebyrer på, det er sgu alt for let at tjene penge på den måde.
Gebyrer skulle KUN være tilladt at bruge i rykkerskrivelser samt på¨andre punkter hvor man med fuld ret kan pålægge kunden at betale ekstra.
Hvis butikker begyndte at trække en femmer i gebyr hver gang man betalte, også med kontanter, ville det omgående blive forbudt, de civile erhverv trækker gebyrer langsomt men sikkert gebyrer ind over over os uden at blive stoppet.
tilføjet af pborg
Opret en Facebookgruppe mod det
Ja, og vi må lægge noget pres på politikkerne, ellers vil folks sløvhed og afmagt blot betyde, at det bliver forstået som alment accepteret, at Ryanair-gebyrer-SPAM indføres alle steder, for det er vel det, som vi ser, er ved at ske.
tilføjet af Anonym
Det har sgu da altid kostet penge
Før var det bare en udgift som virksomheden havde. Nu bliver den fordelt på de kunder der benytter den. Fuldkommen lige som de kunder der betaler med girokort, får pålagt et gebyr på 30 kr pr opkrævning. Plus de 20 kr de skal betale på posthuset eller via netbank for at betale regningen.
tilføjet af Anonym
Og tror du det er gratis?
De færreste virksomheder - altså bortset fra dagligvarerbutikker, værtshuse m.m. - vil tage imod kontant betaling - men prøv du bare. Skulle det endelig kunne lade sig gøre, kan jeg garantere dig for, at det bliver endnu dyrere, end den lille femmer til PBS.
tilføjet af Anonym
Det er fint nok
Alting koster penge. Alternativet er at gebyrerne lægges på varerne, og det er en dårlig ide.
Det er stadig langt nemmere og billigere for dig end at gå på psothuset med et girokort, eller for den sags skyld at sidde og fedte med det over homebank 🙂
tilføjet af Også narret
Læg det dog til varenspris
hvad er der galt i at varen har én pris? Én pris, som man som forbruger kan sammenligne med andre varer af samme type. Hvordan er det lige med billigrejser? Har du hørt om gebyrer her og er det nemt som forbruger at finde rundt i?
tilføjet af pborg
Hvem har den største fordel?
Vi kan vel som forbrugere se en lille fordel ved noget, som før var gratis. Men ved at vi som forbrugere ændrer bare en smule adfærd og netop betaler på en anden måde end via PBS - så kan det være virksomhederne pludselig kan se hvilken kæmpe fordel, de havde ved at vi som forbrugere satte vores lid til, at PBS kun trak, det som vi kunne forvente fra vore bankkonti. Men det er åbenbart ikke mere værd for virksomhederne, end at vi skal straffes med et gebyr. Men hvordan nu, hvis vi alle afmelder vore PBS-aftaler. Så vil virksomhederne vel lægge et gebyr på papirfaktura og betaling med indbetalingskort - men tak nåde for at vi har en forbrugerombudsmand her i landet, for så må han da gribe ind.
Det er fint at fordele koster penge, men måden hvorpå fælden over tid langsomt klapper - det finder jeg sgu uhyggeligt. Først er noget gratis for at ændre vores adfærd. Og når den er ændres skrues der op for priserne - men som jeg siger, må vi jo så igen ændre adfærd. Så er det bare en skam, hvis nogle forbrugere ikke magter at ændre adfærd tilbage igen (de er så fanget kan man sige).
Spørg lige de største virksomheder her hjemme om ikke de vil gå amok over bare det mindste pålagte gebyr på deres leverandørfakturaer. Hvorfor skulle vi forbrugere så opføre os anderledes?
tilføjet af pborg
Enig - lad os få uigennemskuelige varepriser
For det vil det jo ende med, hvis vi bare får gebyrer på gebyrer på gebyrer ud over varepriserne.
EDB-priser har fattet det og viser/finder altid varen som er billigst inkl. fragt, dvs. totalprisen for forbrugeren.
De her 'gebyr-elskere' (bankerne især), vil vel mene, at vi skal tilbage og vælge mellem varepriser ekskl. moms og afgifter og dertil lægge diverse fragt-, forsikrings- og opkrævningsgebyrer. Så kan forbrugerne jo narre mest muligt - det er vel det man driver bank/virksomhed for?