dræbte et kæledyr - hvorfor?

sammen med en kammerat har to 12 årige drenge taget livet af en hamster. De har moret sig med at kaste rundt med det arme kræ indtil dyret døde.
moren til den ene søn har forgæves forsøgt at snakke med sin søn om episoden og forsøgt at få ham til at se det forkerte i handlingen - men forgæves.
er det et enkeltstående tilfælde - NEJ
hvorfor er der flere og flere børn og unge, der bliver så følelseskolde?

ved jeg så ikke lige...
men sådan unger burde slet ik have dyr!
endnu en grund til det er forkert at give børn dyr.

det har været deres eget? For det tror jeg ikke - endnu et argument for at lade børn vokse op med et dyr.

Men det totalt gruopvækkende er dog
<moren til den ene søn har forgæves forsøgt at snakke med sin søn om episoden og forsøgt at få ham til at se det forkerte i handlingen - men forgæves>.
Hvordan i himlens navn kan en voksen lade den snak være "forgæves" i forhold til en 12-årig? Hvor lang er problemlisten på den dreng?

Mange unge har ingen moral eller skrupler idag, og det skyldes at de aldrig har fået udstukket en grænse, når man aldrig møder en grænse, så tror man til sidst at alt er iorden.
De aner ikke at samfundet har en konsekvens, for de har aldrig denne finurlige type derhjemme, kun ord som siger det er ikke så godt lille bamsebjørn.

.......forældre, godt hjulpet af lovgivningen, er afskåret fra at give dette evident ondskabsfulde og dårlige barn noget af dets egen medicin.
Det nytter som bekendt ikke at snakke til et bedre jeg som ikke forefindes. Kan kun håbe, at ungen lander under hjulene på en lastbil før eller siden, hvilket vil fritage samfundet for udgifter til fæmgselsophold eller forvaring senere.

gætter jeg på.
Og så er der jo simpelthen også bare nogle der er født med psykopatiske træk. Dem er der ikke ret meget at stille op med andet end at forhindre dem i at gøre dyr og mennesker fortræd.

Der et udelukket pga forældre ikke tør sætte grænser overfor deres børn, det er børnene der styrer deres forældre nu til dags.
Hvis forældre påtog sig det ansvar der kom med børn - satte grænser, ville der ikke være så mange børn der var så "fucked up" i hovdet som der er nu.
Forældre skal ikke være bange for at tage nogle kampe med deres børn!
Den mor du nævner i dit indlæg, hvorfor "prøvede" hun kun at "snakke" med sit barn?? Han havde sikkert sagt til hende at han ikke gad høre på hende og skredet sin vej! Man skal have autitet i stemmen! Ellers pisser de på en og render om hjørner med en!!
Hun skulle kræve at han satte sit ned, høre på vad hun havde og sige (gerne noget barsk og ikke bare noget pusse-nusse-snak som "det må du altså ikke søde skat")og så skulle der have været nogle ordenlige sanktioner!!
Den dumme dreng skulle fatte hvor slemt det havde været for det dyr han lige havde slået ihjel med sine bare næver!!
Se, det er pædagogik der basker!
Hilsen en mor, der arbejder som pædagog med børn der er fjernet hjemmefra!