døende far og min kæreste?

Hjælp for ca. en måned siden blev min far meget alvorligt syg, og det viste sig han har kræft i tyktarmen med spredning til leveren .. Knuden på leveren er så stor, at den er ved at tage livet af ham.. Problemet er at jeg er hans eneste familie i Danmark, og derfor har jeg sørget for ALT siden han blev syg, næsten hele min dag går på, at hjælpe ham .. Fordi han ikke har andre til det.. (han er også psykisk syg, så det er svært for ham at finde ud af noget selv) Det har rørt mig meget, og jeg er blevet i dårlig humør, jeg er ked af det hele tiden ., især fordi lægerne siger der ikke er mere, at gøre for ham ., & han vil dø indenfor 3 måneder.. Jeg er kun 18 år gammel og er lige flyttet sammen med min kæreste gennem 2 år i vores egen lejlighed for 2½ måned siden ..
Men nu er min kæreste på 21 år i tvivl om han stadig elsker mig, som kæreste .. Han siger han elsker mig og ikke vil se mig ked af det.. Men at han har mere brug for at komme ud og have det sjovt, desuden siger han, at han overhoved ikke selv ved om han vil være sammen med mig eller ej ..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre .. Jeg kan ikke miste ham, og jeg er et eller andet sted blevet lidt sur på ham, fordi han ikke er der for mig når jeg har det svært . . jeg er ved at gå ned med stress samtidig tror jeg, fordi jeg både skal passe : min far, min hund, mine marsvin, mit arbejde, være kæreste og starte i gymnasiet om ca, 3 uger.. Desuden tror jeg, at mit liv vil bryde sammen, hvis min kæreste forlader mig nu .. Jeg havde håbet han ville støtte mig til begravelsen af min far, og min kæreste var den eneste grund til jeg kunne holde tanken ud .. Vi skal snakke om det hele senere, og jeg tror han vil gå fra mig .. Han bliver kun hos mig, hvis han har ondt af mig tror jeg.. Det ønsker jeg ikke.. Jeg ønsker heller ikke at miste ham!! ..
Jeg er utrolig ked af det, og jeg overskuer ikke engang at tage på arbejde senere, selvom jeg ikke kan holde fri igen uden at blive fyret.. Hjælp mig !! Jeg er så ulykkelig!!

Det var da godt nok noget af en omgang! Det ser virkelig ud som om du er blevet ramt af flere ting på samme tid. Hvis din kæreste vil forlade dig, er der desværre ikke meget at gøre ved det. Jeg ville nok have blevet hos dig i den svære tid og først derefter beslutte om forholdet var noget for mig eller ej. Du siger du skal passe din far, dine dyr, dit arbejde og dit studie, foruden at være kæreste... Måske er det ikke så dårligt at du kan sætte kryds over et af disse ansvars området, (LÆS: Kæreste) - Jeg ved godt du har brug for støtten og som sagt forstår jeg dig fuldt ud... Men da vi ikke selv altid kan bestemme hvordan tingene i livet udvikler sig, må du istedet få det bedste ud af den sitiuation du befinder dig i... Ja kloge ord er nemme at sige, i know! - Men du må altså forsøge.. og det vigtigste lige nu er ikke din kæreste, men din far.. som du måske skal sige farvel til for evigt om ikke så længe... Brug den tid han har tilbage med ham.. og fokusere derefter på din kæresten eller mangel på samme...

Ja, det er virkelig en hård tid, og jeg tror aldrig en ulykke kommer alene.. Vi har ikke snakket om at gå fra hinanden før og jeg tror det er, fordi han ikke gider jeg er ked af det hele tiden, at han ikke vil være sammen med mig længere.. Han føler jeg har forandret mig, og det har han også ret i .. Selvfølgelig har jeg det, når min far ligger og dør.. Jeg føler han svigter mig, selvom jeg ved jeg ikke kan tvinge ham til at blive.
Det er sandt det er godt for mig, hvis jeg kan fjerne mit ansvarsområde, problemet er at det samtidig også er min eneste støtter, jeg kan sætte kryds over..
Jeg vil også helst bruge min tid med min far lige nu, men jeg kunne ikke overskue at tage derud i dag, pga det med min kæreste.. Jeg ved også min far vil få dårlig samvittighed, hvis han hører at min kæreste går fra mig nu, og det er det sidste jeg ønsker, lige inden hans død..
Problemet er jeg uden tvivl tror jeg bukker under med en stor depression, hvis min kæreste forlader mig nu :s

Hvor er jeg dog trist over, at du nu som 18-årig står i sådan en møg-situation!
Jeg vil råde dig til, at tage kontakt til din sagsbehandler ved kommnen - hvis din far er betegnet terminal, skal kommunen yde hjælp, og du kan evt. søge orlov til at pleje ham.
Lige nu har du behov for kun at koncentrere dig om ham og at gøre hans sidste tid god for både dig og ham - den kan ikke gøres om!!
Hvis din kæreste ikke har forståelse for det og kan støtte dig lige nu, så er han, undskyld mig, ikke værd at samle på!
Hans unge alder er muligvis årsagen til at han er så egoistisk, men det er ikke nogen ordentlig undskyldning, for det er altså NU at du har brug for ham!
Du har brug for al den hjælp, du kan få - så tag fat i din sagsbehandler!!
Jeg håber VIRKELIGT at du får hjælpen!

Det er en meget dum situation, du er havnet i, men nogle gange kan man mere, end man tror.
For fire år siden, var jeg ude for næsten det samme, som du beskriver. Det, der gav mig styrke, var at finde ud af, hvad der var vigtigst for mig i situationen - og at jeg valgte at fokusere på det, jeg kunne gøre noget ved.
MIn første prioritet var at tage mig af min mor.
Dernæst besluttede jeg mig for, at koncentrere mig om min uddannelse/arbejde.
Sidst men ikke mindst besluttede jeg mig for - selv om det var hårdt - at min kæreste kunne rende og hoppe. Der var nogle ting, jeg bare skulle (min mor + uddannelse), og så længe han ikke var der for mig, men i stedet bare forstyrrede alt det andet, så havde han ingenting at gøre i mit liv.
Du bliver nødt til at fokusere lidt og tage nogle lignende beslutninger. Dit hjerte bliver formentlig knust undervejs, men hvis du lader ham styre tingene nu, bliver det hele bare værre.
Din kæreste har ingen plads i dit liv, hvis han ikke kan være der for dig nu. Tag valget selv - i stedet for at vente på, at han tager det. Du vil altid se tilbage til det som en hård tid, MEN du vil formentlig være ufattelig stolt af dig selv, og den måde du har håndteret det hele på - det er jeg i hvert fald.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke

Har aldrig haft det så svært, som jeg har det nu ..
Og oveni det hele har jeg fået helveds ild, forsaget af stress ..
Jeg har kontakt til hjemmeplejen, fordi min far vil dø i hjemmet .. men som sagt er han psykisk syg, og vil kun have hjælp 1 gang dagligt .. Han ønsker jeg hjælper pga jeg åbenbart er den eneste han kan holde ud lige nu .
Har overvejet plejeorlov, problemet er bare at min fars bror er dukket op efter 25 år, og har ansøgt om plejeorlov (uden at spørger min far) , fordi han vil have penge af kommunen og han har ikke tænkt sig at passe min far, men det har han bildt alle ind.. men jeg har kontaktet kommunen og forklaret dem, hvorfor hans bror gør det..
Det er svært at give min far en god tid, når jeg samtidig kæmper med det hele, men jeg gør mit bedste! ..
Det er også derfor jeg er en smule sur på ham, men jeg kan ikke gøre noget for at tvinge ham .. Jeg er bare bange for jeg ikke kan klare, at skulle flytte, slå op og have kærstesorg oven i dette.

Jeg er ked af at hører du var ude for det samme, det er den meste forfærdelige situation man overhoved kan forstille sig!
Jeg vil også helst tage mig af min far, men problemet er det faktisk er alt jeg har overskud til at gøre.. - Det er nok en klog beslutning du tog.. Jeg har bare meget svært ved det, fordi jeg virkelig elsker min kæreste over alt på jorden, men han er bare ikke rigtig noget værd, hvis han ikke er der når man har det værst..
Jeg tror bare ikke jeg har styrken til at gå fra ham, selvom det nok ville gøre mindre ondt i sidste ende :s

Så vidt jeg husker, skal den plejekrævende acceptere hvem der søger plejeorlov, så din bror vil ikke få noget ud af, at søg, medmindre din far accepterer. Nu da din far er psykisk syg også, er det vigtigt at du mæker efter indeni også - hvad er rigtigt for dig (og sæt grænser, så hverken din far eller nogen anden tager hele armen, når du har rakt dem en lillefinger!)
Du kan klare det - TRO mig .......og husk: hvis du skal have kærestesorg oveni, så var din kæreste ikke den mand, du troede han var! Når man elsker, så vil man gøre hvad man kan, for at hjælp dn anden - Han støtter dig ikke, men han modarbejder dig i stedet!
Når du har fået Helvedesild er du foråbentligt i kontakt med din læge? Få en henvisning til en Psyk, så du kan få støtte - og i sær at du kan lære at støtte dig selv!
KRAM

med din far og du så ung..
ok..du står i et svært øjeblik i dit liv..og din kæreste burde være den der støttede dig nu.men han vil ikke han syntes det for meget..hvad vil du med ham????han aner ikke hvad han vil,han er en stor egoist..elskede han dig virkelig så var han også der for dig og kom ikke med sine tvivl hvorvidst han ville blive eller ej..i en tid hvor du i forvejen har det hårdt..skal han ikke så tvivl hvorvidt han vil dig eller ej.
enten vil han eller så vil han ikke.det må han se at finde ud af.
han virker ret umoden, men er nok som fleste unge fyre er i den alder.
jeg håber du har nogen gode venninder eller andet der kan give dig lidt støtte eller bare være der for dig.ellers gå ind på kræftens bekæmpelse,tror de har sådan nogen rådgivere og grupper for pårørende til kræft..tror du har brug for at tale med nogen,der kan hjælpe dig lidt nu.
og nej,du dør ikke hvis han går fra dig..du bliver bare stærkere senere hen.
ingen har brug for en mand der kun er der for en når det går godt,vi skal igennem meget i vort liv og det derfor vigtigt at vide,man ved man har hinanden,også når det brænder på.vil tænke på dig og tro mig ,man kan klare mere end man selv tror...[f]