Hej,
vi har lige købt eget hus (det første) og alt går fint.
Men selvfølgelig er man da også lidt OBS på hvad der sker hvis man kommer i økonomisk uføre?
Er der løsninger i forhold til realkreditten og banken hvis der opstår problemer. Hvor meget er det et spørgsmål om "face the music" og tale med folk i god tid? Eller ryger man bare lige sådan på tvangsauktion uanset realisme og god vilje? Det sidste stykke tid har det virket som om alt muligt godtfolk bare er blevet syltet i krisen uden at kunne gøre for det - på den anden side ser man luksusfælden, hvor det næsten altid er følge af at folk ikke har villet se realiteterne i øjnene og har lukket af over for kreditorer.
Så hvad gør man egentlig når man kan se at man går et hårdt år i møde?
tilføjet af Bimmer ILP
Tænker sig om inden man køber huset
De fleste beregner sikkerhed som en indkomst
og en understøttelse, men det afhænger af
økonomien.
Desuden er der ikke tale om et hårdt år, for
de sidste 2 år har været hårde for mange.
tilføjet af mik-s
Med åbent ansigt
Kommer du i økonomiske vanskeligheder, "hvad man da ikke må håbe" er mit råd til dig straks at henvende dig til dine kreditorer. Kreditorerne plejer nok at være hjælpsomme med enten henstand eller en lempeligere ordning for en periode, men husk deres tålmodighed er jo ikke ubegrænset. Så i sidste ende ryger du jo nok på røv og albuer med huset, såfremt din økonomi ikke bliver stabil igen indenfor den aftalte tid. Og problemet er jo, er man først arbejdsløs, ved ingen jo hvor længe der går, inden et nyt job kan komme i betragtning.
tilføjet af Line1
Kender det :o)
Vi købte hus sidste sommer - vores første. Vi fik vores første barn i samme uge (dårlig kombi🙂). Jeg gik direkte på dagpenge, da min tidligere stilling var et vikariat, og var efter min barsel arbejdsløs i 3 mdr, så kender bestemt til at sidde stramt i det 🙂. Vi har hele vejen haft en åben kommunikation med vores bank, så der har ingen problemer været. Skal dog også siges, at vi ikke skylder penge andre steder end i banken og SU-styrelsen. Ofte tager folk jo latterlig dyre lån for at få diverse forbrugsgoder, og det er sgu idioti på højt plan. Jeg kan også godt lide design ting og Arne Jacobsen lamper og fladskærm osv, men vi køber det først, når vi har sparet sammen og kan betale det kontant. Det er en stor fordel! Desuden gik vi alle vores faste udgifter igennem og fandt bla ud af, at vi kunne spare ca 450 i mdr, ved at skifte tlf selskab, at mit su-lån kunne sættes i bero til jeg fik job, og at vi sagtens kunne cykle oftere i stedet for at tage bilen. Madbudgettet er også et sted, hvor vi er meget opmærksomme, så hvis man bare er lidt kvik, og holder øje med hvad der går ind på kontoen, og hvad de penge der ryger ud bliver brugt på, så kan man gøre rigtig meget selv.
tilføjet af pis-hans
man bør under alle
omstændigheder ikke låne penge til et hus. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Tænke på alle de rente og afdrag som den samlede ydelse består af.
Det er kun folk med absolut ingen økonomisk sans, der foretager i huslån