Hvorfor JV ikke bruger billeder i deres gudsdyrkelse
Overalt på jorden betragter hinduer, buddhister, katolikker og medlemmer af den ortodokse kirke brugen af billeder eller ikoner som en vigtig del af deres gudsdyrkelse. I nogle dele af afrika ærer folk træ- eller stenfigurer som de mener at en gud eller guddommelig ånd har taget bolig i.
I modsætning hertil bruger Jehovas Vidner ikke nogen form afgudsbilleder eller ikoner i deres gudsdyrkelse. Hvis du tager hen i en af deres mødesale, kendt som rigssale, vil du hverken finde ikoner, helgenbilleder eller statuer af Jesus eller Maria. Hvorfor ikke? Det svarer Bibelen på.
Efter at have udfriet israelitterne fra Ægypten gav Jehova Gud dem en klar vejledning om hvordan han ønskede at blive tilbedt. Det andet af De Ti Bud siger: "Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandendene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed." (2 Mosebog 20:4-5)
Mens Gud overbragte Moses disse bud, var israelitterne i færd med at fremstille en gulvkalv, sandsynligvis som en efterligning af dyretilbedelsen i Ægypten. De opkaldte dog ikke kalven efter en af de ægyptiske guder, men forbandt den med tilbedelsen af Jehova. (2 Mosebog 32:5-6) Hvordan reagerede Gud? Hans vrede blussede op imod dem der ærede gulvkalven, og Moses destruerede den. (2 Mosebog 32:9-10, 19-20)
Senere gik Jehova Gud mere i detaljer med hensyn til det andet bud. Gennem Moses mindede han israelitterne om at de ikke måtte lave sig "et udskåret billede, et afbillede af noget som helst symbol i form af en mand eller en kvinde, i form af noget som helst dyr der er på jorden, i form af nogen som helst vinget fugl der flyver på himmelen, i form af noget som helst af hvad der myldrer omkring på jorden, i form af nogen som helst fisk der er i vandene under jorden." (5 Mosebog 4:15-18)
Det var tydeligt at israelitterne ikke måtte bruge nogen som helst form for afgudsbilleder når de tilbad Gud.
Alligevel faldt israelitterne senere for afgudsdyrkelse. Jehova sendte sine profeter til dem for at irettesæte dem og advare dem om den straf de ville blive ramt af på grund af deres afgudsdyrkelse. (Jeremias 19:3-5; Amos 2:8) Som nation betragtet ignorerede Israel Guds advarsler. I 607 f.v.t. tillod Jehova derfor at Babylonierne ødelagde Jerusalem og førte nationen i fangenskab. (2 Krøniker 36:20-21; Jeremias 25:11-12)
Når ikkejøder i det første århundrede gik over til kristendommen, holdt de op med at bruge afguder i deres tilbedelse af Gud. Læg mærke til hvad Demetrius, en sølvsmed der fremstillede afguder i Efesus, sagde om apostelen Paulus' forkyndelse: "Mænd, I ved god besked med at vi har fået vor velstand ved denne virksomhed. Og I ser og hører hvordan denne Paulus ikke alene i Efesus men i hele provinsen Asien har overtalt en anselig mængde og fået dem til at skifte mening, idet han siger at de guder som er lavet med hænder, ikke er guder." (Apostelgerninger 19:25-26)
Paulus' egne ord bekræfter Demetrius' anklage. Da Paulus talte til grækerne i Athen, sagde han nemlig: "[Vi bør] ikke forestille os at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed. Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind." (Apostelgerninger 17:29-30) Og om det samme emne skrev Paulus til thessalonikerne og roste dem med ordene: "I vendte om til Gud fra jeres afguder." (1 Thessaloniker 1:9)
Det var ikke kun Paulus der advarede de kristne mod at bruge billeder i deres tilbedelse; det gjorde apostelen Johannes også. Ved slutningen af det første århundrede skrev Johannes ligeud til dem: "Vogt jer for afguderne." (1 Johannes 5:21)
Jehovas Vidner adlyder Guds klare påbud om at undgå billeder af enhver slags i deres gudsdyrkelse. I nogle af deres rigssale eller stævnehaller findes der dog malerier, men disse billeder bruges kun som udsmykning og bliver ikke æret som ikoner eller helgenbilleder. Jehovas Vidner tager det alvorligt når Gud siger: "Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter." (Esajas 42:8)
Med venlig hilsen, ftg.
I modsætning hertil bruger Jehovas Vidner ikke nogen form afgudsbilleder eller ikoner i deres gudsdyrkelse. Hvis du tager hen i en af deres mødesale, kendt som rigssale, vil du hverken finde ikoner, helgenbilleder eller statuer af Jesus eller Maria. Hvorfor ikke? Det svarer Bibelen på.
Efter at have udfriet israelitterne fra Ægypten gav Jehova Gud dem en klar vejledning om hvordan han ønskede at blive tilbedt. Det andet af De Ti Bud siger: "Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandendene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed." (2 Mosebog 20:4-5)
Mens Gud overbragte Moses disse bud, var israelitterne i færd med at fremstille en gulvkalv, sandsynligvis som en efterligning af dyretilbedelsen i Ægypten. De opkaldte dog ikke kalven efter en af de ægyptiske guder, men forbandt den med tilbedelsen af Jehova. (2 Mosebog 32:5-6) Hvordan reagerede Gud? Hans vrede blussede op imod dem der ærede gulvkalven, og Moses destruerede den. (2 Mosebog 32:9-10, 19-20)
Senere gik Jehova Gud mere i detaljer med hensyn til det andet bud. Gennem Moses mindede han israelitterne om at de ikke måtte lave sig "et udskåret billede, et afbillede af noget som helst symbol i form af en mand eller en kvinde, i form af noget som helst dyr der er på jorden, i form af nogen som helst vinget fugl der flyver på himmelen, i form af noget som helst af hvad der myldrer omkring på jorden, i form af nogen som helst fisk der er i vandene under jorden." (5 Mosebog 4:15-18)
Det var tydeligt at israelitterne ikke måtte bruge nogen som helst form for afgudsbilleder når de tilbad Gud.
Alligevel faldt israelitterne senere for afgudsdyrkelse. Jehova sendte sine profeter til dem for at irettesæte dem og advare dem om den straf de ville blive ramt af på grund af deres afgudsdyrkelse. (Jeremias 19:3-5; Amos 2:8) Som nation betragtet ignorerede Israel Guds advarsler. I 607 f.v.t. tillod Jehova derfor at Babylonierne ødelagde Jerusalem og førte nationen i fangenskab. (2 Krøniker 36:20-21; Jeremias 25:11-12)
Når ikkejøder i det første århundrede gik over til kristendommen, holdt de op med at bruge afguder i deres tilbedelse af Gud. Læg mærke til hvad Demetrius, en sølvsmed der fremstillede afguder i Efesus, sagde om apostelen Paulus' forkyndelse: "Mænd, I ved god besked med at vi har fået vor velstand ved denne virksomhed. Og I ser og hører hvordan denne Paulus ikke alene i Efesus men i hele provinsen Asien har overtalt en anselig mængde og fået dem til at skifte mening, idet han siger at de guder som er lavet med hænder, ikke er guder." (Apostelgerninger 19:25-26)
Paulus' egne ord bekræfter Demetrius' anklage. Da Paulus talte til grækerne i Athen, sagde han nemlig: "[Vi bør] ikke forestille os at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed. Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind." (Apostelgerninger 17:29-30) Og om det samme emne skrev Paulus til thessalonikerne og roste dem med ordene: "I vendte om til Gud fra jeres afguder." (1 Thessaloniker 1:9)
Det var ikke kun Paulus der advarede de kristne mod at bruge billeder i deres tilbedelse; det gjorde apostelen Johannes også. Ved slutningen af det første århundrede skrev Johannes ligeud til dem: "Vogt jer for afguderne." (1 Johannes 5:21)
Jehovas Vidner adlyder Guds klare påbud om at undgå billeder af enhver slags i deres gudsdyrkelse. I nogle af deres rigssale eller stævnehaller findes der dog malerier, men disse billeder bruges kun som udsmykning og bliver ikke æret som ikoner eller helgenbilleder. Jehovas Vidner tager det alvorligt når Gud siger: "Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter." (Esajas 42:8)
Med venlig hilsen, ftg.