Fornuft eller ufornuft?

Hvad er egentlig fornuft i dag? Et samfund har jo en fælles ide om, hvad der er fornuftigt, men flyder det ikke lidt i disse tider?
Der er forskellige livssituationer, hvor man anvender fornuften i forhold til den herskende situation, det kunne betryde, at der er flere "fornufter", men der skulle jo gerne være en overordnet fornuft, der styres efter.
Jeg er af den mening, at den økonomiske fornuft, er den herskende, hvilket jeg beklager af flere årsager, men er der andre ..."værdier" der tegner fornuften?
Er det fornuftigt at have et velfærdsamfund? Er det fornuftigt at føre krig?
Er det fornuftigt at presse unge mennesker hurtigere gennem uddannelsessystemet?
Hvordan ser den overordnede ide om fornuft ud med de tre forskellige, men meget allerstedsnærværende eksempler?
I filosofien mente man på et tidspunkt, at der i naturen var et overordnet system, der drev menneskeheden frem mod større fornuft.... afventer vi denne mekanismes succes? Eller er fornuften skredet?:)
Ripple

Godt spørgsmål Ripple
Men svaret er ifølge mig simpel, Egoisme.
Du skriver om to forskellige ting mener jeg, de livs fornuftige, og de økonomiske
””””Hvad er egentlig fornuft i dag? Et samfund har jo en fælles ide om, hvad der er fornuftigt, men flyder det ikke lidt i disse tider?”””””
Janteloven er et typisk eksempel på en Fælles ide, og helt sikker flytter grænsen sig,
Det er Riber, klip i kørekort, børsgevinst, medier, og angst som flytter grænser
Fælles sund fornuft falder i takt med vores fælles moral, og pilen vender nedad ,o(
Du skriver
”””””Der er forskellige livssituationer, hvor man anvender fornuften i forhold til den herskende situation, det kunne betryde, at der er flere "fornufter", men der skulle jo gerne være en overordnet fornuft, der styres efter.””””””
Læser jeg det rigtigt, mener du her nationalt fornuft, med alt fra drivhus effekten til Islamisme, terrorisme og vores Bnp.
Her tvivler jeg sammen med dig, sund fornuft er svær at få øjne på.
Du spørger
”””Jeg er af den mening, at den økonomiske fornuft, er den herskende, hvilket jeg beklager af flere årsager, men er der andre ..."værdier" der tegner fornuften?””
De eneste jeg kan komme i tanken af er, og ifølge politikere, de skam mest vigtige, er vel nok Populisme ,o((
Verden ånder i 4 års interval, og luft kvaliteten er ringe.

vh
Tom

Jo, jeg mener en fornuft, der dækker alle, ikke kun nationalt men globalt. Det er indlysende, at der er "del- fornufter" alt efter hvor vi befinder os, men der er ligeledes en overordnet, da vi alle uanset herkomst o.s.v. deler samme jord og ikke mindst fremtid, samt at alle er en del af menneskeheden. :)
Jeg er ikke enig i dit "simple" svar. Egoisme er ikke forklaringen på den fornuft jeg leder efter, men jeg medgiver dig, at den helt klart er styrende for den "rationelle fornuft", som vi kender som den økonomiske fornuft.: Den er ikke kun et vilkår, den er selve forståelasen af samme rationelle fornuft. Egoisme er det begreb, der hives frem, når den økonomiske fornuft skal legitimere sig selv. Den stiller nemlig som betingelse og vilkår.. ja faktisk som postulat, at vi alle først og fremmest er egoister, og med den agenda indtræder vi så i de samfundsmæssige sammenhænge.:)
Der er jo lidt nekrofili over denne tilgang, idet vi ved, at det ikke holder, men økonomerne fastholder denne lettere ubegavde forestilling om mennesket. Vi kan blot sidde stille og roligt og undre os over, at en overordnet fornuft som den, vedholdende anvendes til at bestemme udviklingen af menneskeheden.:)
hahah jeg tilslutter mig din bedømmelse af luftkvaliteten.:)
Ripple

Hej Ripple

Synsvinklen er vel afgørende for, om tiltag krig/lover..... ser fornuftigt ud.
Så længe vi mennesker oplever og dermed vuderer situationer forskelligt, så vil vi se flere "fornufter" :-)
Desværre forholder det sig sådan at den økonomiske "fornuft" som du beskriver jo nok er den herskende, hvilket kan betyde menneskets undergang, det er i hvert fald min tanke, når jeg bl.a ser hvor lidt man bl.a gør mod drivhuseffekten... (biler kunne kører på brint, hvorfor gør de ikke det? osv.. mange tiltag kunne gøres men man vil ikke bruge penge på det ergo ødelægger vi jorden og dermed har skabt vores egen undergang som menneskeart. Ser du det er i mine øjne "ufornuft" :-)
vh anonym

Ingen tvivl om, at der er flere "fornufter", og at, som du siger, synsvinklen afgør hvad der i en given situation er fornuftigt og for hvem.:)
Men der er en universel fornuft, der dækker meneskeheden og dennes til alle tider tilværelse....vil jeg mene.:) Den rationelle økonomiske fornuft er jeg enig med dig i, er den herskende for tiden, men den holder jo ikke, kan vi se, så øvelsen er vel, enten helt at udskifte den herskende fornuft, eller i det mindste tilføje den de kvaliteter, der er nødvendige for, at man overhovedet kan kalde den universel og især dække den menneskelige tilværelse ... fornuftigt, hvis jeg må være lidt flabet.:)
Jeg er helt på linie med dig i, at der for nuværende er tale om ufornuft, ja nærmest vanvid. Jeg tror og håber på, at det kan ændre sig.:)
Ripple

Jeg tror det folk gør hele tiden, de valg de træffer er det mest fornuftige de kan gøre fra deres eget synspunkt...selv den mest irrationelle handling et menneske kan gøre, er for dem selv den mest fornuftige de kan gøre...fornuften følger lovene og lovene følger meningen.
Hvis man tror på at der findes fornuft så tror man også på at der er en mening med livet.

så er begrebet individuelt, hvorfor det er blevet individuelt? – har sin historie, ligesom sprogets udvikling.
Man kan spørge hvem har haft indflydelse på sproget, hvad er sproget blevet styret af, eller endnu mere simpelt, hvem har haft ”magten” – til at styre begrebet ”fornuftig” i grus *G* eftersom det flyder – ”hvad bør vi mene”?
Du skriver: ” at vi skal udforske og udvikle hvad som helst, ud fra den tese, at det bidrager til menneskets velbefindende, velfærdsfølelse og ikke mindst hele det spektre, der går under betegnelsen sundhed, sygdom og det at være rask.”
Prøv, at vend den om – ”at vi skal stagnere i hvilket som helst, ud fra den tese, at det bidrager ………
Altså det ville lyde ulogisk, bestræbelsen eller søgen om hvorfor vi, mennesket er eksisterende vil pludselig gå tabt og drivkraften forsvinde, måske? Ikke kun i forhold til det materielle, men også Gud ville flygte.
Derfor alene logisk, at sætte ”udforske” og ”udvikle” foran *G* - den er lidt tvingende, ligesom disse;
Hvem vil ikke gerne være rask? Rent logisk gør det ondt, at være syg.
Logisk er det ikke fornøjeligt, at være fattig.
- Måske derfor det er fornuftigt, at have penge, at have råd til en sygeforsikring, at have en god uddannelse, at være/have magten?
Selvom jeg ligeledes forstår det velbefindende, sundheden osv. i at have indsigt, som dit spørgsmål: ” Der er således mange ting, vi mener er fornuftige, men reflekterer vi over, hvorfor?”
At reflektere kræver sit - nej det er jeg for træt til, at komme ind på *G* Men kan vi blive enig om, at det bl.a. kræver påvirkning, forståelse, erkendelse, kreativitet, stimuli osv.?
Måske er det logisk at være fornuftig, da der her findes tryghed, man er her fri for at reflektere, da man vil indgå i moralen?
Men der er ingen tvivl om hvilken hjernehalvdel der bliver tilskyndet, til trods for, at jeg ligeledes også tror på, at kan man sige; denne velbefindende del? - gør det muligt at stille spørgsmål, som du gør, fordi du har midlerne eller redskaberne, fordi du ikke skal bruge din hjernekapacitet til, at tænke på, hvordan du skaffer mad i dag.
- eller for at sige det på en anden måde, vi har udstrækningen til, at tænke i hvordan man opnår den højest mulige alder, som nye bryster, hvor andre kæmper for at overleve.
Rent logisk er dine spørgsmål et tegn på (videnskaben) den moderne verden *G* - og det er der fordele ved - som, det at vide hvor det er hensigtsmæssigt at dumpe vores affald, så hermed sagt at det er fornuftigt, at have et velfærdssamfund, hvis jeg skal tænke globalt.
Men nej umiddelbart, så tror jeg ikke på, at der findes en universel-fornuft – det er vi for underudviklet til at kunne finde *G* Det vil kræve mere velstand globalt *GH* Jameeen kan du høre det ”tjing tjing”?

Jeg tror det ville kræve mere åndeligt indsigt – men måske tager jeg fejl?
Et andet punkt jeg også tænker på udover det logiske er ansvarligheden omkring fornuften.
Hvis vi drives af det logiske, som virker fornuftig og som er i klang med samhørigheden/magten, ville ansvarligheden så træde til – nu hvor de udstukne rammer er trygge? Ville kræfterne være til stede, til at tænke, til at handle? Men det er måske det økonomiske billede, som du er inde på, sammen med Tomtitom?
Dit spørgsmål som: ” Hvordan kan det f.eks. være, at muligheder vendes til en opfattelse af, at der er tale om rettigheder?” – bare en hurtig tanke, den nymoderne solidaritet, spundet ud fra velfærden *G*
Jeg vil gerne forbeholde mig til, at have en anden mening i morgen *GH*
God nat🙂Krampen

at anskue et spørgsmål med et enten eller.:) Der er formodentlig en farbar vej midt imellem frem og tilbageskridt?
Jeg kan gå med til, at der er flere fornufter, men selv med den herskende individualisering er det ikke muligt at sige, at begrebet fornuft er individualiseret, forstået som at der ingen fælles definition er på en evt. overordnet fornuft.:) Jeg mener blot det flyder, da de store armbevægelser vi dagligt ser, ikke ligefrem strutter af fornuft.:)
Du skriver:
"Måske derfor det er fornuftigt, at have penge, at have råd til en sygeforsikring, at have en god uddannelse, at være/have magten?"
Jeg anskuer dette som en delfornuft. Den giver stor mening i et fattigt land, men har ikke den samme eller slet ingen betydning i f.eks. DK.
Den her er interessant:
"Måske er det logisk at være fornuftig, da der her findes tryghed, man er her fri for at reflektere, da man vil indgå i moralen? "
Jeg er ikke sikker på, hvad du helt præcist mener, men det ser ud til, at du blander begreber lidt sammmen... er det fornuftigt, at v☼re i overensstemmelse med den herskende moral? Og hvordan bliver det logisk at være fornuftigt? Som sagt, jeg er ikke sikker på, hvad du mener.:)
Ja, måske er det i virkeligheden et luksusproblem jeg bringer på banen, hvis man ser det fra den vinkel, du beskriver... jeg har overskudet/ressourcerne til at stille spørgsmålet omenn overordnet fornuft, meden den der henslæber sin hverdag med at finde ud af, hvor det næste måltid skal komme fra, ikke finder det umiddelbart vigtigt.:)
Men al den stund, at den ressourcestærke del af verden, uden tanke for netop denne person der kæmper for det næste måltid, ikke betjener sig af en fornuft, der er universel, vil dens aktiviteter jo ikke ligefrem bedre forholdene for samme desperate person. Eller i det mindste, det ser det jo ikke ud til, selvom vi forsikrer hinanden om, at det hele er for det fælles bedste.:)
Med hensyn til videnskaben, har jeg en lidt anden tilgang. Grundlæggende er videnskaben jo et redskab for menneskeheden, den arbejder i vores interesse, eller det er hvad vi normalt mener den gør.:) Jeg mener, den har fået sit eget liv, og nu arbejder i egen interesse. Videnskaben skaber flere behov i større grad end den bidrager til at opfylde ideen om en bedre tilværelse. Jeg mener i virkeligheden, at videnskaben i dag ifører sig klæder som får det til at se fornuftigt ud, men at virkeligheden er modsat.:)
Videnskaben giver os jo en uindskrænket magt til at manipulere med vores naturgivne vilkår, sideløbende med det den forventes at yde os, nemlig at orientere vores stræben mod en fornuftig livsstil. I al beskedenhed vil jeg mene, at den i dens væsen i højere grad bidrager til, at vi fjerner og forringer de naturgivne vilkår.:)
Videnskaben ændrer drastiks vores livsstil og grundvilkår, skaber nye behov og dermed større nedslidning af ressourcerne. Også her er det ikke et enten eller, men om at finde en anstændig middelvej.:)
Jeg insisterer på, at der findes en universel fornuft, medens jeg medgiver dig, at det for nuværende ser ud til, at den mentale tilstand, )du mener underudviklet), ikke ligefrem indikerer, at denne universelle fornuft har ret meget råderum.:)
Det ufornuftige er virkeligt fremtrædende, måske er det i virkeligheden åndelig dovenskab eller noget meget værre.... men alle ved, at der er begrænsede ressourcer i visse områder af vores tilværelse, men vi mener dog stadigvæk, at der skal flere penge i posen til mere forbrug.:) Det er jo i virkeligheden tåbeligt ikke?
Ripple

- Eller skal jeg skrive nej? *G*
Et eller andet sted, da jeg sluttede mit første indlæg til dig i nat, tænkte jeg, eehm det er lige før jeg ikke selv kan definere ordet og hvornår er jeg egentlig fornuftig? - altså det vil ikke være nok, kun at kigge på logikken og ansvarligheden i forhold til fornuften, sammenhænget af brugen af begrebet synes jeg også har en plads.
Her med sagt at fornuft ikke fremtræder ud fra et indre system vi alle besidder, men at systemet er blevet nuanceret, så måske har jeg en hang til, at skrive at det er blevet individualiseret? – som sproget har en forskydning i begrebet fra tiden også med omdefinitioner fra det subjektive.
Som Freud skrev; ” hvis vi kender forfatterens psyke, så kan vi bedre forstå hans tekst” og yderligere Marx: ”Hvis vi er bekendt med prodiktionsforholdene på forfatterens tid og klassetilhørsforhold, kan vi bedre forstå hans tekst.
For ikke at glemme det sociale rum, hvor jeg tror ”magten” findes.

Jeg tror det, der bragte mig ud af kurs *G* var dit paradoks, til Soljo: ” Umiddelbart er det jo indlysende fornuftigt, at vi kan unddrage os flere og flere sygdomme, men er der konsekvenser ved denne..eh.. nærmest guddommelige egenskab? Er den naturvidenskabelige erfaring, der hentes ved forskning, alene af det gode? Lidt kryptisk erkender jeg, men det er en spændende vinkel. Er vores dømmekraft båret af fornuft? Eller blot profit og menneskets evindelige søgen efter en mulighed for at undgå døden, eller blot det at blive gammel?”
For der er ingen tvivl i, at jo mere sterile vi bliver, des mere resistent er vi. Jeg kunne dertil overføre det til, jo mere indblik vi får, des mere sårbar bliver vi (altså et kapløb med tiden) - for det er her vi skal selektere. Jeg ser godt dit billede af videnskaben, jeg ser også at de giver mulighederne, mulighederne for et valg, derfor ingen grund til, stirre sig blind på, at kun de har sandheden. Jeg kunne så vende snuden tilbage til fornuften, som er subjektiv i mine øre og spørge, hvis ikke en gang vi reflekterer over hvad vores fornuft er, er vi så i stand til vælge? – og i det, at vælge er udviklingen.
Denne sætning du finder interessant *G* - der havde jeg faktisk også skrevet først ”bed mig ikke om at uddybe den, for den er allerede smuttet *G*” Men jeg vil alligevel se om jeg kan frembringe mine tanker, for det er muligt, at jeg miksede i det?

"Måske er det logisk at være fornuftig, da der her findes tryghed, man er her fri for at reflektere, da man vil indgå i moralen? "
Jeg tror tankerne var i denne her, som en gentagende del: ” Et andet punkt jeg også tænker på udover det logiske er ansvarligheden omkring fornuften.
Hvis vi drives af det logiske, som virker fornuftig og som er i klang med samhørigheden/magten, ville ansvarligheden så træde til – nu hvor de udstukne rammer er trygge? Ville kræfterne være til stede, til at tænke, til at handle?”
Ved ikke om den blev bedre? Men jeg kan huske, at jeg tænkte i nat – gad vide om vi er blevet passiviseret, hellere lade som om at udviklingen går den rigtige vej? - eller jeg tror mere på ”magten” end mig selv, for det fritager mig fra at tænke, handle, vælge? Jeg overlader trygt min færden til ”magten” eller ”moralen” da her er jeg fri for, at være ansvarlig. Mit ansvarsområde for at bidrage til fællesnævneren er alligevel så udtømmende, at jeg ikke længere kan være til stede for mig selv, mine børn, min familie, det åndelige. Altså kan man sige, at udviklingen går stærkt, uden at det virker som en kliche eller en sovepude?
Netop din sætning, som: ”selvom vi forsikrer hinanden om, at det hele er for det fælles bedste.” - er en del af moralen, en tryghed osv.
Hvis du insisterer på at den universelle fornuft findes, så kom med den *G* - du kan ikke udelade, at definere den, jeg bliver jo fuldstændigt rundt på gulvet af nysgerrighed.
:) Krampen


Tror lige jeg vil prøve, at finde en artikel, bare for underholdningens skyld, som forskrækkede mig sidst jeg så den:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5626683.html?ss

Krampen ligger op til ordet, med referencer til fattig, men også udforsker.
Ressourcer skriver Ripple i sammenhæng med fornuft, ufornuft.
Med basis i de oprindelige oplæg om den samlende fornuft, kunne man opdele den i to basis fornuften.
Overlevelses fornuft/instinkt, Og vores uforskende fornuft/instinkt.
Det er vanskeligt nok om at holde styr på min egen tanker, og her prøve jeg at skrive med begge indlæg i hovedet,o)) please forgive my ignorance.
Jeg vover at skrive, at vores samlende overlevelses fornuft er ved at forsvinde i vores trygheds rammer, disharmoni med naturen og ressourcer.
Specielt de stats kontrollerede nationale interesse i ressourcer
At vores samlende fornuft er erstattet med økonomisk trygheds og udforskning trang/fornuft.
Vi skal herske og flytte til Space, for at overleve kan man læse tid.
Vores overlevelses fornuft, hvor man kunne regulere bestanden og flytte teltpælen er tvunget ud af vores liv med de økonomiske trygheds rammer.
Vi prøve at forhindre, de sidste overlevelses trang fra de tørker og naturkatastrofe ramte områder, samt de krigshærgede, og dermed afskære vi vores egne muligheder.
Tja, det var bare et forsøg at blande mig. ,o))
vh
Tom_______________________________________________

Jeg har prøvet alt, hvad du skriver, men uden helt.
For mig kan det være et succes bare at starte puteren, så jeg klager ikke ,o))
Jeg har ikke uden vanskeligheder, kopieret teksten fra din mail og den er der næsten.
Dog uden titel.
Det kan være vanskeligt at få øjne på vandet når man drukner ,o)) (the obvious)
Ønsker dig også godt weekend, og igen mange tak for hjælpen
vh
Tom

Jeg vil gerne sige mange tak til begge Krampen og Ripple, og eventuelt alle andre som læser hvad jeg prøver at skrive.
Det må være meget vanskeligt for andre, at få mening ud af hvad jeg skriver.
I den her tilfælde hvor Krampen kunne reproducere teksten af noget jeg åbenbart slettede ,o(( Kunne jeg næsten ikke selve fatte hvad jeg skrev tidliggerere.
Men det er rigtigt nok, og jeg tror i begge fatter hvad det er, jeg prøve skriver.
I hvert fald vil jeg takke jer for jeres tålmodighed.
vh
Tom

Denne her er virkelig en stærk sag:
"Jeg vover at skrive, at vores samlende overlevelses fornuft er ved at forsvinde i vores trygheds rammer, disharmoni med naturen og ressourcer."
Jeg vil gruble lidt over den, den lyder flot, og jeg er indtil nu helt enig i din betragtning.
Der sniger sig lidt åndelig dovenskab ind også, det er simpelthen mere mageligt blot at lade andre passe biksen.....sidste mand lukker og slukker.:)
Ripple

har læst mange af dine indlæg, er det altså ikke så vanskeligt, som du tror.:) Og da vi jo befinder os i en debat, kan man jo bare spørge, hvis der er tvivl.:)Derudover er det vel ikke for meget, at man anstrenger sig lidt, hvis noget er kryptisk. Vi har jo alle den der oplevelse ind i mellem, at man skriver på livet løs, men ideen skifter undervejs eller nye kommer til. Man slipper jo ikke altid heldigt fra den slags. hahah men det er sgu da underholdende, og jeg synes det er fedt, når jeg kan se, at der er lagt ideer ned i teksten.
Ripple

Dog en plump der er røget, da jeg tyggede ;))
Det har ikke været min hensigt, at tvinge logik sammen med fornuft, blot et forsøg på, at tænke omkring begrebet, hvad det kunne indebære – og som skrevet, så findes der sikkert andre følelser omkring ordet udover disse jeg har anvendt, som ansvarlighed og logikken – så bare et forsøg.
Så hvad der ikke repræsenterer logik, er logisk det modsatte af den del af hjernen, der gør *G*


I forhold til teorier, historie, fornuft, videnskab og dit indlæg om almendannelse under politik, kom jeg i tanke om denne;
I renæssancen var fornuft og vanvid identisk, i oplysningen dæmpede man galskaben og fremmede fornuften. I dag i vores moderne tider, bringer vi endnu galskaben til at tale bare i videnskaben, der vælger at omkode udsagnene, ikke til en overnaturlig sandhed, men til symptomer og syndromer i individet.
Ligeledes i forhold til renæssancen var lighed og tegn de grundlæggende principper, i oplysningen blev det menneskets opgave, at rette lighed og tegn i kategorier, som fx tingenes orden og sprogets orden – videre til den moderne verden, hvor udviklingen og tiden bliver centreret, frem til i dag hvor mennesket er blevet optaget af sig selv.
Jeg tror godt jeg ved, hvad du appellerer til, med din overskrift, som ”Tilbage til middelalderen” – men hvis det er realistisk, at vi udtømmes af hjulene, bliver håndteret igennem medicin, finder ro i sindet, da alle er lige, med denne opfattelse.
Jamen hvordan kan du så tillade dig, med historiens sandhed, at påpege den ”almene”- dannelse? *G* - Den er jo netop blevet omdefineret *GH* til ”min”- dannelse, hvordan skulle det være fornuftigt, at ”din”- dannelse er den rigtige?
:) Krampen

Jeg er ked af, at tandlægeregningen vil indbefatte en ny plomb.:)Men jeg er bange for, at vi står foran flere overraskelser.:)
Du skriver, at i renæssancen var fornuft og galskab identiske. Det er noget nyt for mig, og derfor vil jeg da blive ovenud begejstret, hvis du kan sandsynliggøre denne udtalelse.:)Jeg mener, hjemmestrikkede mundheld som at genialitet og sindsyge er tæt forbundet, er sjove, men ikke begrebsmæssigt særlig stingente.:)
Jeg finder ellers din beskrivelse morsom, og bekender mig til en del beskrivelser, men der er en ting mere.... jeg ved ikke om du driller til sidst, men du skriver:
"Jamen hvordan kan du så tillade dig, med historiens sandhed, at påpege den ”almene”- dannelse? *G* - Den er jo netop blevet omdefineret *GH* til ”min”- dannelse, hvordan skulle det være fornuftigt, at ”din”- dannelse er den rigtige?"
Hahaha ja, der har du jo en pointe i tiden.:) Men den er ikke helt rigtig, jeg promoverer ikke min ide om dannelse, men den dannelse, som skulle være samfundets fælles idegrundlag om nutiden såvel som fremtiden. En fælles fornuft, der hviler på denne dannelse kan planlægge for fremtiden, træffe valg i overensstemmelse med den fælles fornuft.
Vi kan jo ikke så godt planlægge sammen, træffe valg sammen og handle fornuftigt sammen, hvis alle de forskellige "fornufter" og dannelsesparametre skal tages til indtægt for retningen, valget og planlægningen.:)
Det er kendetegnende ved den nye dannelsesteori om den individuelle dannelse, at den går hånd i hånd med værdirelativismen. Alt er lige gyldigt, og derfor ligegyldigt.:)
Vi er blevet verdensmestre i at ophøje vores egen mening hinsides og uagtet at det strider imod det, man rent faktisk ved.:)Hvis talen falder på muligheden for, at man tager fejl, erklæres den irriternde stemme for smagsdommer.:) hahaha
Den herskende fornuft er jo ufornuftig i al dens pragt og vælde, al den stund at den promoverer mere af det, der har givet os problemer på halsen. Dette er min pointe hvad angår tidens trend. Den er enfoldig og helt ude af trit med en almendannende konsensus bygget på et mere holistisk syn. (hollistisk her ikke regnet som den ide nyreligiøse retninger af forskellig karakter fremfører som begrebets betydning)..:)
Andre sider af den menneskelige tilværelse end den beregnende og nyttemaksimerende er blevet luksusartikler, man selv skal skaffe sig. Resultatet er, at ud af skabet springer alskens dårligdomme og rablende vanvittige forestillinger om hvordan verden og den menneskelige tilværelse hænger sammen, og ikke mindst hvad der er godt for disse størrelser.:) Eksemplerne er mangfoldige.:)
Ripple

Måske et for hurtigt, da jeg ikke vedlagde ophavsmanden for disse ord.
Jeg må indrømme, at min force ikke er historien, som sådan - men vil gerne prøve under alle omstændigheder i forhold til Foucalt, eller er det foko *G* at besvare dit spørgsmål, da det er hans udsagn.
” i renæssancen var fornuft og galskab identiske.” - Han mente at sindssygdommen (jeg føler mig egentligt lidt beklemt, ved dette ord, men det er hans og ikke mit) ikke altid har været eksisterende. Den er blevet opfundet, med tiden – diagnosen, blev tilskrevet, en afvigende person, en speciel type sydom, for at tiltale denne person med psykiatrisk diskurs.
Han antager ikke, at sindssygdommen er uvirkelig, men fremhævder at sindssygen erfares med sindssyge. (Den er god, ikke? *G*)
Dertil siger han, at det først blev en realitet, da man kombinerede medicin og forvaring.
Ja så, er det jo spørgsmålet om, han har held i munden efter din smag? *G*

Svært bliver det for mig at sige dig imod, med hensyn til den almendannelse, men jeg har en mistanke til, at du ikke finder den – måske først om mange, mange flere år frem?
Ikke alene er det nok, at vedkende den sig, den skal omformes til handling, desværre.
Jeg ønsker ikke at være en lyseslukker, jeg siger heller ikke, at den er uden værdi - men i den forstand, der tror jeg, at udviklingen vil gå langsomt.
:) Krampen

indtil videre ;)
- og ja man kan sagtens putte hans hat ned over virkeligheden i dag.
Det er muligt?😉– at min tankevirksomhed ikke har spændt hele vejen omkring konteksten, men.....
Idet han sidestiller fornuften, med galskaben, sådan som jeg forstod det, var det ment som, at i det øjeblik hvor (arrigskaben/afvigeren - altså ikke nødvendigvis, sindssygdommen, da denne lidelse jo blot er et udtryk for første nævnte den gang) galskaben tager magten over individet, idet ses det sande, altså fornuften. Fornuften, som et symptom/symbol på hvad virkeligheden indeholder.
Altså ligesom vi alle render rundt med en depression i dag, et ”afvigende” symptom på virkeligheden – ufornuften om du vil *G*
Med hans, Foucaults fokus på et ønske om, at forsvare minoritetsgrupper, kan jeg ligeledes tænke, med hensyn til ovennævnte forklaring, sammen med ønsket om at diagnosticere afvigende karakter, at den ikke kan være anderledes, hvis man skal kigge på et skel og ligeledes med øje på den forbyggende anstrengelse – jeg kunne måske hale den hen til dit emne, som almendannelse, med disse ord; At forbygge kræver indsigt, altså opmærksomhed, hensyn og tankevirksomhed, frem for symptombehandling, der ikke magter den del af et hensyn til afvigelsen? – hvad siger du? :)
Ja man udnyttede sig af udelukkelsen,🙂 rensede byerne. Senere forsøgte man at helbrede dem, ved forskellige eksperimenter og derefter indførte man straffemetoder for, at kunne håndtere den afvigende karakter.
- det er her, skredet får en betydning, da Foucaults mener, at lægerne kendte til ”galskaben/afvigerne” men fordi de, overstående var magthaverne over dem på anstalterne, udviklede videnskaben om sindet sig.



Det her er lidt et sats ;)) så derfor tankespind.
Jeg ønsker ikke at anfægte Kant, men jeg kunne spørge dig – var Kant ligeså fremme i skoen for ti år siden?
Er Kant blevet et offer *G* da man finder ham nem, at forholde sig til på vores stadie, altså at kunne forstå, mennesket?
For hvis vi skulle bevæge os hen, hvor du gerne vil være, med den universelle-fornuft og den almendannelse samt den åndelige udvikling - så ville andre måske? - teoretiker være langt mere, at foretrække som et forbillede.
- kan man ligefrem sige, en slags forbyggende instans, hvis indhold ikke magtes eller forstås, netop i dag – da alene det, vi ikke er ”veludviklet”? *G*
Af samme årsager bliver det ørt *G* hvis jeg skal tænke i udviklingen, da den kræver sin påvirkning og påvirkningen kræver sin udvikling, før den forstås – uha brems mig gerne *G* for rart ville det være med lidt logik *GH*


Med blikket på fjumreår og deslige, hvor hensigten nedgøres, er kun en konsekvens af det produktive vægtes højere end processen, altså af dem der ikke ynder ”friheden” *G* Nej – jeg kan samtidigt godt forstå reaktionen, især med disse tanker, vi allerede har været inde på; Man vil måske gerne, men kan måske ikke? – eller at man ikke har øjnet mulighederne endnu og kun drives med?
:) Krampen

Foucaults pointe i hans bog er, at de udpegede grupper (Gale og sindsyge) ikke eksisterer før de sociale praktikker, men skabes af disse.
Han hævder, at ingen sygdom gives hinsides socialitet og historie, og at enhver anormali eller sygdom brydes igennem de historiske og sociale bevidsthedsformer for at manifestere sig i specifikke sociale institutioner og praktikker. Dette er noget anderledes end at sidestille fornuft med galskab.:)
Jeg ved ikke, om vi alle render rundt med en depression i dag, hahah gør vi det? :)
Om forebyggelse er jeg helt enig med dig. Det vi kalder almendannelse er at anskue mennesket i dets helhed, at erkende, at det er mere end rationalitet og alt det der, så din sammenligning giver god mening tror jeg.:)
Hvis du i en eller anden sammenhæng skal indkredse begrebet fornuft, kommer du ikke uden om Kant. Det gjaldt hans samtid og det gælder i dag 203 år efter hans død.:)Hans kritik af fornuften er absolut ikke nem og ligetil, og vi er ikke blevet bedre til at forholde os siden hans tid....på det seneste tværtimod.:)
Med hensyn til andre teoregikere er der mange, og der er mange vinkler, samt ikke mindst hvis man betragter delfornufter indenfor forskellige discipliner, som sociologi eller økonomi. Fornuften er ikke moderniseret, det vil være en misforståelse at forestille sig, selv med et voldsomt forandret samfund, gælder de generelle a priori stadig.:)
Jeg er usikker på din forestilling om, ay vi ikke er udviklet...endnu eller fuldt... hvad mener du?
Måske har du fat i en god pointe med ideen om, at vi blot drives med.:) Hvis det må være mig forundt at vende tilbage til Kant, da han også her har en glimrende pointe der er udødelig.:)
På spørgsm♪4let om, hvad sand oplysning er, svarer Kant: "Det er når mennesket udtræder af sin selvforskyldte umyndighed, og betjener sig af sin egen fornuft". Vi har lidt placeret ansvaret hos magthaverne eller trenden eller hvad der nu styrrer begivenhederne. Det er en slags åndelig dovenskab, kan man vist roligt sige.:)
Det er indlysende ufornuftigt i forhold til ideen om et frit samfund med frie borgere, at man glemmer eller fortrænger det, der giver størst frihed, almendannelse.:)
Ripple

Ellers ville ”udelukkelsen” fra byerne ikke have været eksisterende, hvis det sociale aspekt (i mine tanke) ikke have sat sine spor.
- men jeg mener først, at de sociale ”praktikker” bliver anvendt i 60 - 70érne? Hvor Foucault retter blikket hen på magtens fremtoning. Jeg bliver lidt i tvivl i hvilke årstal, men tror mest på 70érne? - derfor langt forbi renæssancen.
- Ligeledes kan jeg tænke, at fornuften indbefattede forstanden ;))

Nej og jo *G* det gør vi vel og ikke i forhold til, at have en depression – jeg kan godt se det var noget af en påstand, men pyt – vi er under filosofi, hvilket ikke forlanger, at jeg skal anvende empiri ...phew *GH*

I stedet for, at forklare hvad jeg mener med ”veludviklet” vil jeg hellere lade min tvivl komme til gode og spørge dig om disse, selv om mine tanker muligvis kan tilskyndes deri:
Hvis man ikke selv er et ”helt” menneske, kan man så se andre, som værende?
Hvis man/vi alle, er et helt menneske, ville næste skridt eller udvikling være, at berøre den åndelige indsigt eller? (måske sjælens genfødsel)
Hvis man opnår den åndelige indsigt, hvad ville så være tilbage af påvirkninger, for en udvikling – med andre ord, hvad ville meningen være med livet?
Jeg ved ikke om det bliver for ”halleluja” *G* - for dig? Tag det for hvad det er.
Som forsvar til mine spørgsmål - var Kant ikke også betaget af det overnaturlige, trods han afviste det? *GH* - Måske også lidt derfor jeg efterlyste andre teoretiker som et forbillede😉
:) Krampen