elsker, elsker ikke. ved det bare ikke

hej jeg er en pige på snart 22.. jeg er sammen med en fyr på 33, vi har været sammen i 1,5 månede nu..
der har egentlig været flere problemer end der har været gode ting.
når vi er sammen så har vi det rigtig godt.. men ligeså snart vi ikke er sammen så bryder helvede løs.. vi ses kun om onsdagen og i weekenderne, med mindre der selvfølgelig kommer andet i vejen...
jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er ham eller mig der er noget galt med.. om vi skal kæmpe for det her forhold eller om jeg bare skal sige det ikke går.
jeg er blevet rigtig glad for ham.. når vi er sammen kan jeg næsten ikke styrre mine følelser.. det er så overvældende og dejligt.. men ligeså snart vi ikke er sammen så er det ligesom om mine følelser går på standby. vi har været oppe og skændes om mange ting.. bla. at vi ikke ses mere (skal lige siges at jeg har to katte og han har en hund.. og det er det der gør vi ikke lige kan ses så tit) vi har været oppe og skændes over at han har han dårlige perioder hvor han virkelig sviner mit tøj, min talemåde og min væremåde til... hvor jeg bare har sagt til ham at nu må han lige styre sig. jeg går i almindeligt tøj, nogen gange kan jeg godt lide at gå i afslappet tøj, såsom et par løse bukser og en stor bluse.. det kan han ikke døje, trods det at han selv går i joging bukser nogen gange... min talemåde mener han med at jeg nogen gange virker lidt maskulin i mit sprog.. men har sagt til ham at nu skal han altså lige huske at der er næsten 12 år i mellem os. og at jeg ikke er interesseret i at lave om på hele min person for hans skyld. at jeg vil tænke over tingene men jeg laver ikke om på hvem jeg er.. for det er jo den jeg er.. og hvis han ikke kan lide min person så skal vi jo heller ikke være sammen.. men det har vi så fået nogenlunde styr på- men det er ligesom om at hver gang vi får afsluttet nogle ting så kommer der nogle nye..
han går sygemeldt lige nu så han får ikke så mange penge og han har svært ved at få tingene til at løbe rundt.. og i det han ikke kan det så tager han ud og laver lidt små kriminalitet.. og det kan jeg virkelig bare ikke takle oppe i mit hovede.. for hvis han nu bliver fanget ja hvad så? så står jeg tilbage, med en kæreste i fængsel.. og dette kan jeg ikke rigtig se nogen fremtid i..
noget andet er at jeg synes han snakker meget om hans eks kærester.. altså ved det er normalt at samligne tidligere forhold med det nye, men når jeg f.eks siger noget om mine eks'e (hvilket er sjældent) så siger jeg kun negative ting.. for jeg kan ikke se grunden til at trække mine eks kærester med ind i et nyt forhold.. men han snakker derimod kun positivt om hans eks kærester. f.eks her i fredags hvor vi sag nogle stykker og fik lidt og drikke.. og som aftenen skred frem så sad ham og hans kammerat og snakkede om min kærestes og hans eks sexliv, om hvor godt det var o.s.v. imens jeg sad lige ved siden af... nu kan man ikke ligefrem sige at vores sexliv er fantastisk vi har ikke forfærdelig meget sex.. men det gør da ondt at høre om hvor fantastisk et sexliv han har haft med sin eks..
jeg ved virkelig ikke om jeg skal fortsætte det her forhold... han er fantastisk, han behandler mig ordentligt foruden de ting jeg har nævnt, er ikke i tvivl om at han holder af mig.. hvori han også siger ret tit at han elsker mig.. men jeg ved bare ikke om jeg kan det her mere... vil i ikke være søde at hjælpe mig lidt her...
nogen der har prøvet noget lign..
please hjælp hilsen M-pigen

Hvis du læser det du selv har skrevet så synes jeg du burde kunne se at forhold ikke har nogen chancer. Hold du fast i dig selv og se at få ham ud af dit liv. Find dig en kæreste, der er stolt af dig med alt hvad du indeholder. Du skal da ikke have en der kritiserer dit tøj og dit sprogvalg. Du skal have en der elsker dig for den du er. Så hvis det var mig, var jeg ikke i tvivl - UD med fyren.

Hør. Jeg vil godt sige til dig, at det IKKE er særlig sundt for et nyt forhold, at man sammenligner det med et tidligere. Der er jo en grund til at man gik fra et forhold til et andet, så derfor burde der jo ikke være noget positivt at sammenligne med. Jeg vil ikke definere det som "normalt", at man sammenligner det forhold man netop er gået ind i, med et gammelt. Gamle forhold burde være fortid, så man kan nyde det man netop har indgået.
Forstår godt du bliver ked af at høre om alle de gode ting, det er ikke fedt at høre om hvor fedt et eller andet har været, for jeg gætter på, at man så tror man skal leve op til noget, og det er bare ikke sjovt.
Snak med ham om det hele og sig til ham hvad der går dig på. Man skulle tro han er ligeglad med dig siden han plaprer løs om det der burde være glemt.

om alle de forskellige ting.. altså mit syn er da også sådan.. og jeg sammenligner kun hvad der er blevet meget bedre ved at jeg har fundet en ny fyr.. og ligger mine eks kærester bag mig... men det jeg også mener med at jeg sammenligner.. er i forhold til de trælse ting som mine eks kærester gjorde hvis han også gør sådan.. men det er jo ikke nogen ting jeg snakker med ham om.. det er noget jeg holder for mig selv.. eller snakker med mine veninder om, når han ikke er der... kunne aldrig drømme om at sidde og snakke om min eks, imens min nuværende kærester er til stede.. for det gør sq lidt ondt at høre om eks kærester og så videre... jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.. for noget siger mig jeg ikke vil mere.. og noget andet siger mig at det nok skal gå.. ved ikke hvad jeg skal gøre...

Det er fint du snakker om dine eksere med veninder (selvom det så ikke er noget jeg selv gør, jeg gider ikke snakke om noget, de er for mig fortid). Det er fint du ser hvad der er bedre for dig i sammenligning med andre, men det at han siger hvad der var så fedt ved de tidligere forhold, det er jo også lidt at sammenligne dig med dem. Det er jo ligesom at sige, at sådan havde de det og det mangler I nu - det er jo ikke fedt, det kan jo fjerne ens selvtillid fuldstændig.
Er ked af du har det sådan og måske skulle du virkelig overveje om det er det værd? Tror da sagtens du kan finde en der har betydelig mere at give af, følelsesmæssigt, end ham - men det ved jeg ikke, kender ham jo ikke så kan heller ikke dømme ham.

Det var mig der skrev svaret "reply". Havde bare kommet til at logge mig ud og så skrive alligevel fordi jeg havde glemt jeg var logget ud - oops!

ved egentlig ikke hvad der holder mig hen for jeg kan jo godt se at det ikke ligefrem er sundt for mig det her forhold... mit selvværd er lavt, har dog altid været det.. og jeg ved ikke om jeg i virkeligheden er bange for at jeg "måske" ikke fortjener bedre.. jeg ved det ikke.. for det der gør det så svært er at han er den første jeg har været sammen med behandler mig "ordentligt" trods de ting han gør og har gjort... ved ikke om det er det der gør det så svært... og jeg ville jo også mene at det er bedre at afslutte det nu frem for at vente hvor mine følelser kan blive større for ham.. jeg ved det ikke... synes virkelig man føler sig hjælpeløs i den her slags ting.. men jeg vil jo bare mene at når man lige har mødt hinanden burde alt da og være fantastisk?

det sker jo for enhver :D

Det med lavt selvværd kender jeg godt. Det har jeg skam masser af! Kan godt forstå du har det svært, det er heller ikke en nem situation. Jeg kan ikke give dig det perfekte svar på hvad du skal gøre, jeg vil bare råde dig til at tænke dig rigtig godt om, spørge dig selv om det forhold er givende for dig?
Selvfølgelig fortjener du skam andre - for ikke at sige, du fortjener bedre end ham. Du skal gøre op med dig selv hvad du vil, for det andet holder ikke, det gør dig bare endnu mere ked af det og sådan skal det jo ikke være i et forhold, vel?

Hvad vil du med en taber??
Kom dog lang væk fra ham,han er dig ikke værdig.

gjort det forbi... føles forfærdeligt, men alligevel godt... mere en lettelse.. selvom det gør rimelig ondt lige nu..

Jeg tror du har gjort dig selv en tjeneste. Og sender dig en kærlig tanke og håber du finder en sød fyr. Du skal huske at tænke på hvem du kunne tænke dig og ikke tænke - hvem der mon vil have mig.
Held og lykke og en krammer

tager den til mig :D