En forespørgsel.

Ville eksitentialisterne begrunde Dansk Folkeparti's fremmedangst som et livsvilkår, eller som et symptom på dårlig indsigt.

mvpr

det må være livsvilkår...tror næppe det er dårlig indsigt...

At f.eks. Sartre ville sige, at det er mangel på indsigt.
Min begrundelse vil være, at han jo siger, at vi er dømt eller fordømt til frihed. Man er således ansvarlig og vælger selv en bestemt måde at leve på.
Ved at vælge en bestemt måde at leve på, kommer man ufravigeligt til at vælge en norm for resten af menneskeheden. Man vælger så at sige en verdenstydning, som fremstår som universel, hvilket jo implicerer alle andre mennesker. :)
Sartre siger, at man ikke kan respektere sin egen frihed, hvis man ikke respekterer andres dito.
Der er altså for eksistentialismen tale om et valg af verdensbillede på baggrund af ens opfattelse af egen frihed.
Hermed kan man vel fristes til at sige, at såfremt man tilegner sig god viden er man bedre til at træffe det rigtige valg, eller hur?
Hvis man ikke kan håndtere denne frihed, flygter man fra den, og ind i andre meningssammenhænge, f.eks. DF's retorik om "de andre', der jo giver mening for mange, uden iøvrigt at være noget man kommer til af egen kraft. Altså den nemme løsning, eller man handler i ond vilje, som Sartre ogs♪4 siger, hvis man ikke er ansvarlig overfor friheden, hvilket indebærer friheden for andre også. :)
Man kan selvfølgelig også tage udgangspunkt i hans bog "Kvalme" der handler om en eksistentiel angst hos alle, og derefter hævde, at der er tale om et livsvilkår.🙂Men jeg mener ikke, at den holder i længden.
V.H. Modild

i de tunge drenges fodspor, og hvis jeg forstår sartre korrekt, så er der ingen mening med livet, før man skaber den selv, dette sammenholdt med frankl's homo patien's (lidelsens mening), så vælger DF-mennesker denne livsvariant, for at undgå (sartre) livets absurditet.
mvpr

Og derfor er der tale om et valg. :)
Sartre menet jo, at det moderne menneske var rastløst, ensomt og blev opsuget af allehånde fremmedgrende mekanismer hvad enten det er institutioner eller andre hierakier.
For at give livet mening, er der kun tilbage, at vælge på baggrund af den frihed, der er dig givet.
Her nærmer han sig Kant, der jo inderligt beder os om at betjene os af vores fornuft, når nu vi er frisat til at anvende den. Det er jo Sartre's frihedsbegreb frihed til. :)
Men jeg kan ikke afvise, at man kan finde belæg for at pege på livsvilkår, jeg finder det bare for ydmygende og let.
V.H. Modild

jeg har svært ved at se ideen med DF, har derfor søgt svar i både filosofien og psykologien, dog uden at blive meget klogere. Det er dog utroligt at vi her i oplysningens tidsalder, ikke er kommet længere.

mvpr

Ja det er en imponerende kulturel deroute vi er vidne til.
Der er formodentlig en del vinkler, på den mageløse forestillingsverden vi i dag er vidne til. Men sørgeligt det er det.
V.H. Modild