En hyldest til hverdagen

Jeg vågner med et suk
endnu en dag er begyndt.
En meget kedelig dag
en lang én af slagsen, dem er der mange af.
Jeg fjerner min varme dyne
og lunter ud på badeværelset.
I spejlet ses en træt kvinde,
huden er kedelig ja nærmest grå,
håret er langt men tungt og kedeligt.
Jeg drikker en kop kaffe
i dag smager den endnu en gang bitter.
Jeg ser på klokken, den er mange
jeg stresser ud af døren,
glemmer i al min hast
mine nøgler og min taske.
Jeg drøner af sted,
kører over for rødt,
Jeg stiger ud på bilen
sukker igen
ved at jeg nu skal bruge 7 timer på mit kedelige arbejde.
Jeg forudser en lang dag -
- og det bliver det.
Da jeg kl. 16 sidder i min bil igen
har jeg glemt hvad det var der skulle handles ind.
Jeg kører over i brugsen
fylder kurven med ting og sager
ting som jeg aldrig får spist.
En unge skriger og tigger om slik.
En ældre dame kigger på mælk
prøver at finde den bedste og billigste.
jeg får hovedpine,
Jeg er træt, så evigt træt.
Jeg får lyst til at ruske i det barn
eller bede hendes forældre om de ikke kan få deres unge til at holde kæft.
Jeg kører hjem – uden varerne, jeg havde glemt min pung derhjemme i tasken
Da jeg kommer hjem propper jeg en pizza i mikroovnen.
Tager det med ind foran fjerneren.
Kl. 22 går jeg atter i seng
og jeg ser ironisk nok frem til endnu en dag.

Eller et plagiat?

pinligt nok havde jeg faktisk glemt alt om Dan Turells dig. Havde jeg tænkt på det ville jeg nok ikke have kaldt mit digt det, da jeg ikke ønsker at "fornærme" en så stor kunstner. Men et plagiat lyder så negativt. Hvis det endelig skulle være ville jeg nok nærmere kalde det en genfortolkning..

- kender du ikke din Turell?
Du får lige genopfrisket den smukke tekst her:
Jeg holder af hverdagen
mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel aldrig er helt så kendt
familiens på én gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
morgenkyssene
postens smæld i entréen
kaffelugten
den rituelle vandring til købmanden om hjørnet
efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen selv gennem alle dens irritationer
bussen der
skramler udenfor på gaden
telefonen der uafladeligt forstyrrer det smukkeste blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
fuglene der pipper fra deres bur
den gamle nabo der sér forbi
ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er komnmet i gang
den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
den lille hurtige på den lokale
når vi alle sammen mødes med indkøbsposerne og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
dagsordenen
også den biologiske
de uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
den obligatoriske barbermaskine
de breve der skal skrives
huslejeopkrævningen
afstemningen af checkhæftet
opvasken
erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
det skal til
med alle sine efterladte slagger
så meget usagt og tilnærmelsesvist
svævende og hængende i luften bagefter
som en art psykiske tømmermænd
kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble!
men hvilken Iykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte
alligevel ikke helt så kendte
samme udsigt.
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen …
Danny

Det ligner mere en vinterdepression.

Overskriften er egntlig også ment irronisk...

- at det må kommunen se på i morgen - dét er ironi!.
Jeg vil hellere kalde overskriften for malplaceret. En depression kan skam være alvorlig nok i sig selv, men man kan også skrive sig dybere ned fremfor at forsøge at gøre noget ved den.
Det såmænd være berettiget nok at føle som man gør - men langt sværere at gøre noget ved det. I hver eneste linje, du skriver, vil der være en modsætning, en selvmodsigelse, der kunne gøre teksten ironisk, og evnen til at se sig selv en smule selvironisk er også et skridt, der løfter følelsen fra en depressiv stilstand til en fremadrettet arbejden med sig selv og verden omkring. Ikke nemt - men prøv.