en tanke idag-tre tanker imorgen
dette indlæg, er måske til debat, måske ikke.. det er blot tanker som er skrevet ned.
et stille hjerte-det samme som i en kvinde ligeså som i en mand? kærlighedens veje er måske uransaglige, men er vi ikke bevæget os ind i en verden hvor kærligheden ikke længere er nødvendig for mange?
en kærligheds sang.. man åbner sig.. man glæder sig over den nye mødte person.. men brat stoppes glæden, af en aflyst møde..
havet's stille beroligende lyd, klare tankerne.. kriterier sættes op.. kvinde ønsker en phantom of the opera kærlighed... en uafbrudt forelskelse.. men kan dette ske? lever vi ikke alle i vores egen lille myte, vores egen lille film.. som alle er hver at vise...
gågaderne fyldes nu op af unge så vel som gamle, i sommertøj med smil på læberne... nogle går hånd i hånd, nogle kysser... andre går alene og skuler til dem omkring dem.. de er på kødmarkedet.. venter bare på at nogle vil se dem og finde dem yderst tiltrækkende...
er det negativt eller positivt?
et forhold endes brat... hvor lang tid vil det tage hvert individ at komme sig over at have givet en del af sig selv væk?
er dette det samme for mænd og kvinder?
hvor forskellige er vi egentlige? vi håber alle sammen, vi bløder alle sammen hvis nogen såre os, vi har alle noget at tro på... vi lyver alle sammen, vi siger alle sandheden... vi smiler og græder alle sammen... vi besørger, vi spiser...
vi tænker alle sammen, måske intet fornuftigt, men selv når man bedst tror man ikke tænker.. så tænker vi..
burde personer som ikke kan overleve uden maskiner, burde de leve videre? burde hjernedøde mennesker, som ligger som en person uden håb og uden tanker... leve videre? hvem bestemmer egentlig over vores liv?
er man stærk eller svag hvis man vælger at begå selvmord? eller vælger at lade være..
hvor mange valg skal vi egentlig stå overfor hver eneste dag..
er vi egentlig ikke bare en verden i en glaskugle som en anden videnskab spiller kroket med?
vigtigst af alt... hvem er du? tør du gå ind under din hud, ned i afgrunden af din bevidsthed og finde ud af hvem du egentlig er og hvad du er i stand til at gøre??
er vi ligesom med isbjerget, der flænsede titanics bug op.. kun en del af os kan ses, resten ligger dybt nede og kommer måske aldrig til kende...
var titanics undergang, starten på undergangen af menneskets bevidsthed?
hvem opfandt alle navnene til tingene? så som sten, græs, himmel, jord, ild, helved, guddommelighed osv... alle tingene... alle de basis ting som man tager som en selvfølge... tager vi livet som en selvfølge?
er mænd fra mars og kvinder fra venus? eller er vi afstammet fra aber?
hvem er vi?
man kan forsætte i timevis med at sætte spørgsmål når man først kommer igang... i mig sættes der både en uro men også en ro.. som kæmper om pladsen..
når man er ked af det... eller når man er glad.. hvad er det så egentlig der gør os glade..
1.del
et stille hjerte-det samme som i en kvinde ligeså som i en mand? kærlighedens veje er måske uransaglige, men er vi ikke bevæget os ind i en verden hvor kærligheden ikke længere er nødvendig for mange?
en kærligheds sang.. man åbner sig.. man glæder sig over den nye mødte person.. men brat stoppes glæden, af en aflyst møde..
havet's stille beroligende lyd, klare tankerne.. kriterier sættes op.. kvinde ønsker en phantom of the opera kærlighed... en uafbrudt forelskelse.. men kan dette ske? lever vi ikke alle i vores egen lille myte, vores egen lille film.. som alle er hver at vise...
gågaderne fyldes nu op af unge så vel som gamle, i sommertøj med smil på læberne... nogle går hånd i hånd, nogle kysser... andre går alene og skuler til dem omkring dem.. de er på kødmarkedet.. venter bare på at nogle vil se dem og finde dem yderst tiltrækkende...
er det negativt eller positivt?
et forhold endes brat... hvor lang tid vil det tage hvert individ at komme sig over at have givet en del af sig selv væk?
er dette det samme for mænd og kvinder?
hvor forskellige er vi egentlige? vi håber alle sammen, vi bløder alle sammen hvis nogen såre os, vi har alle noget at tro på... vi lyver alle sammen, vi siger alle sandheden... vi smiler og græder alle sammen... vi besørger, vi spiser...
vi tænker alle sammen, måske intet fornuftigt, men selv når man bedst tror man ikke tænker.. så tænker vi..
burde personer som ikke kan overleve uden maskiner, burde de leve videre? burde hjernedøde mennesker, som ligger som en person uden håb og uden tanker... leve videre? hvem bestemmer egentlig over vores liv?
er man stærk eller svag hvis man vælger at begå selvmord? eller vælger at lade være..
hvor mange valg skal vi egentlig stå overfor hver eneste dag..
er vi egentlig ikke bare en verden i en glaskugle som en anden videnskab spiller kroket med?
vigtigst af alt... hvem er du? tør du gå ind under din hud, ned i afgrunden af din bevidsthed og finde ud af hvem du egentlig er og hvad du er i stand til at gøre??
er vi ligesom med isbjerget, der flænsede titanics bug op.. kun en del af os kan ses, resten ligger dybt nede og kommer måske aldrig til kende...
var titanics undergang, starten på undergangen af menneskets bevidsthed?
hvem opfandt alle navnene til tingene? så som sten, græs, himmel, jord, ild, helved, guddommelighed osv... alle tingene... alle de basis ting som man tager som en selvfølge... tager vi livet som en selvfølge?
er mænd fra mars og kvinder fra venus? eller er vi afstammet fra aber?
hvem er vi?
man kan forsætte i timevis med at sætte spørgsmål når man først kommer igang... i mig sættes der både en uro men også en ro.. som kæmper om pladsen..
når man er ked af det... eller når man er glad.. hvad er det så egentlig der gør os glade..
1.del