En tanke om livet...kvindelivet.

Jeg sidder her, som snart 46-årig, og reflekterer over livet i helhed.
Gjorde jeg det jeg ville med mit liv...?
Som 15-årig var min største drøm, at bliver operasangerinde. Kendt....feteret over hele verden. Vi ved allesammen at det ikke gik sådan. :o)
Men har jeg da ikke fået så meget til gengæld for det..? 2 fantastiske børn...en dejlig mand, der gør alt hvad han kan for at jeg skal have det godt. Alligevel sidder jeg med et lille hul i sjælen, som jeg ikke ved hvordan jeg skal fylde.
Alle drømme man havde om hvordan livet skulle se ud. Blev de skiftet ud med tiden....erstattet af noget andet, mere håndgribeligt....?
At blive voksen....åh for et åndsvagt udtryk, som vi desværre bruger i flæng. Blive dog voksen kvinde! Men hvordan bliver du voksen, og hvornår...? Er det når du bliver gift/får et fast forhold...? Når du får børn...? Når de første uoverskuelige regninger dumper ind ad brevsprækken...? Når sygdom truer...? Når krisen kradser helt nede i sokkeholderne....?
Eller er det, når folk du ikke kender, fortæller dig hvor uvidende/snotdum du er...? Når de fortæller dig, at nu bliver du altså nød til at gøre noget ved dit udseende og din frygtelige overvægt...? Eller er det, når du alligevel ranker ryggen, lader hjernen tage over, og siger til dig selv...de skal ikke få dig ned med nakken!
Og gjorde nu også alt hvad jeg kunne, for dem jeg holder af...? Har jeg været en god mor..? En god ven...? Et godt menneske....? Eller en god sanger...?
Man sidder vel altid med fornemmelsen, at det kunne jeg havde gjort bedre. Have sagt anderledes. Set i bakspejlet, som man altid gør, var der mange ting jeg IKKE skulle have sagt.
Jeg kunne.....have været anderledes....Men ville det så have været mig....mit liv..? Alt det jeg har oplevet og gjort, har jo formet mig til den jeg er. Uden det...intet liv. Uden det...ingen livserfaring. Det er jo det vi lærer af, og det der er byggestenene i vores liv. At være uden fejl, er som et maleri uden penselstrøg...uden farve...uden varme...uden liv.
Bare en tanke...
Kajsa

Som jeg forstår mekanismen.....
Det er ikke ualmindeligt at sidde at tænke livet igennem, komme til de konklusioner og reflektere over, om noget kunne være anderledes.
Der, hvor jeg syntes, det er essentielt, er om du har det godt med de valg, du har truffet, eller om der er noget, du decideret fortryder.......
Livet er en lang snoet sti, hvor der er forgreninger og utal af muligheder..........Du kunne have været en anden, eller kunne du?
Har du ikke, bund og i grund været tro mod dig selv, det du stod for og dine beslutninger??
Det tror jeg, men det kan være, jeg tager fejl.
Det er også vigtigt at erindre, at du traf de beslutninger på baggrund af det daværende kendskab og ikke med den dagsbevidsthed, du er i besiddelse af nu........
Men tak for et dejligt indlæg.
Her var mine tanker.....
Knus og fortsat held i det, jeg ser som et godt liv
Tidlig Morgen

Du har ramt lige netop det der gør mennesket så specielt...vi bliver aldrig tilfredse uanset hvor meget rigdom(både social og økonomisk) vi opnår.
Altid lurer der en lille djævel som sår tanker...kan jeg ikke lige gøre det om...!..hvis nu så bliver det vel bedre....lidt flere penge så går det.......måske en lidt pænere og mere rar mand...så bliver jeg lykkelig....
De eneste som ikke stræber, de tager livet af sig selv...opgiver fordi djævlen har fået overtaget.

I livet, er at være deltagende -
Lyder måske søgt, men jeg tror på, når vi har vores hjerte med i de valg vi tager i livet, de veje vi af den ene eller anden grund søger ud og hen ad, så vil det altid have en mening for os -
Omvendt, når vi ikke lytter efter os selv, den lille stemme i vores indre, men lader andre ting, andre mennesker dreje os hen på et spor, så bliver vi desorienteret og mister retningssansen, og kan meget nemt stå tilbage med en følelse af tomhed -
Når jeg har følt et tomt hul i mig,i perioder af livet, så har jeg fundet ud af, at jeg ikke har lyttet til denne stemme indeni, og jeg må søge indad for at finde "vejen" igen, min vej, som ikke nødvendigvis er din vej, eller for den sags skyld andres vej, men MIN, så viger tomhedsfølelsen for glæden -
Det handler om at tage ansvar for sit liv, forstået sådan, at når noget "sker" for os, så tage udgangspunkt i, at spørge : hvorfor er det lige, at jeg har sat mig i den og den situation, hvad skal jeg lære af det -
Istedet for at tænke : hvorfor er andre sådan mod mig, hvorfor er verden så uretfærdig -
Ja Kajsa livet fortsætter sin mening, når man reflekterer over det på godt og ondt, for mig er reflektion vigtig, for det er muligheden for at sætte tingene i perspektiv og finde sporet igen -
Smukke tanker til dig
guller

Jeg ved ikke om der decideret er så mange ting jeg fortryder i mit liv. Jeg har jo, som du siger, truffet beslutningerne udfra det jeg havde at arbejde med på det tidspunkt. Det der er vigtigt, synes jeg, er at tænke tanken til ende, og opnå fuld accept af dig selv.
Der hvor det går galt, er når du lader dine tanker vandre så langt, at det bare bliver en lang dagdrøm. I den dagdrøm bliver jo alting perfekt. Men livet er jo ikke perfekt, og jeg vil ikke have det sådan. Jeg vil have lov til at være sur over livet...at fortryde ting...men samtidig acceptere at sådan er livet nu engang. :o)
Kajsa

Hos mig kommer den djævel til syne, når jeg tænker 20 år tilbage. Jeg kan, stadig idag, blive godt skidesur på mig selv, for at jeg ikke tog den rolle jeg blev tilbudt i musicalen "Godspell", på Århus teater. :o) Dumt va..? :o)
Jeg har dog aldrig lagt sangen på hylden, og synger lystigt derudad stadigvæk. :o)
Kajsa

Jeg har før stillet mig selv samme spørgsmål og fundet at spørgsmålet er absurdt. Jeg har handlet som jeg har handlet udfra de forudsætninger og den viden jeg havde. Jeg har taget de chancer jeg havde overskud og lyst til at tage og ja noget er gledet gennem mine fingre. Jeg fortryder intet i mit liv. De dumheder jeg har begået har jeg betalt for og lært af og det der er lykkeds har jeg glædet mig over. Jeg kunne ikke drømme om at være teenager igen da det nok var den værste tid i mit liv. Jeg glæder mig over at jeg som menneske er blevet glad for mig selv og jeg ved så meget om mig selv, at jeg kan træffe de rigtig beslutninger så mit liv bliver bedre og bedre. Med hensyn til kærlighed, så er der gode tider og mindre god tider, jeg forlanger ikke det umulige, men det mulige af mig selv og mine nærmeste. Så mit råd til dig er, se dit liv som det er. Dit.
Venligst
Helene

Du rører ved noget meget meget ømfindigt her ved mange tror jeg..
Men som Soulmate så fint skriver til dig, det er det der former os som mennesker, lige nøjagtigt det der også, er alt det trælse i livet..
Livet er en lang prøvelse, men uden disse prøvelser, så blev det ikke som det er..
Gud hvor er jeg der tit...
Men JEG er en god mor, det siger mine døtre, og dem har jeg selv opdraget, med kærlighed og ikke mindst ærlighed..
Og jeg er en god veninde, det siger mine veninder, når de samtidigt giver mig et varamt knus og kys på kinden..
Det er de ting der betyder nogt, og kan bruges til noget..
Men jeg tror ikke ret mange ser sig fri for disse tanker, jeg er der selv, da jeg er midt på en skillevej i livet..
Jeg kender dig jo sødeste ven.. ;o)
Du er en god mor, du er en fantastisk sanger, du er min dejlig veninde, jeg kan ringe til klokken ged om natten hvis det var, er jeg sikker på..
Du har mange kvinders drøm, manden der elsker dig, for hende du er med hud og hår..
Du får et Citat med her , som jeg selv er meget glad for...
De varmeste knus og tanker fra
Mummi

*Havde jeg blot vidst, hvor godt det ville blive,
havde det ikke været så svært undervejs..

-jeg lige komme med en sidebemærkning Kajsa...
Jeg tror det er meget vigtigt for vores videre færd i voksenlivet, at vi ikke fortryder, jo det gør vi måske med mange ting, jeg selv inkluderet, men jeg mener , at vi skal passe på, at det kommer op for tit, tror det helt sikker er dræbende..

Håber du forstår hvad jeg mener her ..
Uha, der var ting, veje, jeg heller ville ha gjort, ha gået..
Men jeg priser mig lykkelig for det jeg har nu i skrivende stund, og glæder mig over det..
Og for mig nu, er der kun en vej, og den går fremad..
Ellers bliver jeg kvalt, det er jeg kommet frem til..

Mummi

Den lille stemme, der er så svag nogen gange, at du ikke kan høre den. Eller var det på grund af al larm ved siden af dig, som du var den overhørig...? Jeg har slået ind på mange forskellige stier i mit liv, og aldrig HELT følt at det var mit liv. Men det er jo forkert jo...det er jo mit liv...det er jo mine beslutninger der former det, der skal være mit liv. Og med det igen, accepten af at mit liv er nu, dengang, og det jeg gør det til i fremtiden.
Ingen kan vel sige, i en alder af 45+ (lyder ligesom fedthalten i en ost...) at vi kender livets gåde, og den vej vi bliver ført henad. Vi lærer så længe vi lever, og jeg har meget at lære endnu. Det går bare meget langsomt nu, men er dobbelt så sjovt. :o)
Smukke tanker tilbage til dig.
Kajsa.

Det måtte jeg bare kommenterer díg...
MvH Mummi

Jeg har skam begået mange brølere i mit liv, men dog ikke taget så mange chancer. Eller er det selvmodsigende...? :o) Jeg føler mere at jeg er blevet kastet ud i livet, men det er jo stadig på basis af mine beslutninger....
Konsklusionen må jo være, at jeg har et godt liv, med mange fejl og mangler, og en farvestrålende palet. :o)
Kajsa

Det at være veninde, har mange facetter. At være der når nogen har brug for dig. At være den der skælder lidt ud, når der er brug for det. ;o) At være nærværende, som Guller siger, er nok det vigtigeste af det hele. Ikke at altid have tid, men når man har tid, at altid være der. At lytte, siger tit mere end mange ord. I gør det nemt at være jeres ven. :o)
At stå ved den skillevej du nu gør, er skræmmende og pirrende på samme tid. At rykke roden op, og plante den i bedre jord, er en langsommelig proces...men du ved at træet har godt af det, og at det kommer i blomst til næste forår. Vi glæder os til at se de blomster, på det skønne træ, og jeg glæder mig til den kop kaffe i haven.
Pøj pøj du gæve jydetøs.
Mange knus fra Kajsa

Nu har jeg ikke set hvad de andre har skrevet, og jeg er jo indrømmet, meget ung og uvidende mht. livets strabadser. Men jeg vil alligevel gerne give mit besyv med, for at folk kan se at vi unge også tænker over livet engang imellem.
Jeg er af den overbevisning at livet er en lang række tilfældigheder, og at vi ikke altid selv kan kontrollere det der sker senere i vores liv. Livet består af en uendelig masse valg, og det er helt op til os selv hvad vi vælger, men hvad der følger i kølvandet kan vi aldrig forudsige.
Problemet for os mennesker er at vi prøver så godt vi kan at få et normalt og "sikkert" liv, det er jo det hele omverdenen dikterer. Som du for eksempel der gerne ville have været operasanger, men som alligevel endte med at få mand og børn og droppe din flyvske drøm om en tilværelse som feteret stjerne der kunne se hele verden. Det er jo det som alle forventede af dig, og inderst inde ved du også godt at det sikkert var for det bedste, for det har jo sikret dig tryghed.
Så lad os bare for et øjeblik prøve at forestille os hvordan dit liv havde været hvis du havde valgt at satse alt for at blive proffessionel operasanger. Hvis du havde taget en beslutning om det og så fulgt den beslutning til ende. Det er umuligt at forudse hvordan dit liv, og din personlighed ville være i dag. Men det er da lidt spændende at forestille sig hvad der kunne have været. For ligegyldig hvad vi vælger i vores liv, om det er bevidste eller ubevidste valg, så kan vi altid bagefter stå i bagklogskabens lys og udpege de præcise hændelser der har været afgørende for vores liv. Det kan vi bare meget sjældent i selve situationen.
Sådan er livet for os alle, selv i de mest afgørende øjeblikke i vores liv kan vi ikke se vigtigheden i vores valg, før det er for sent. En lille tilfældighed kan ændre hele dit liv, du må selv kende det hvis du har været ude for en ulykke. Man kan ofte kigge sig over skulderen og sige: "Hvis bare jeg ikke havde gjort det lige dér" eller "Hvis bare jeg havde været opmærksom på det lige i det øjeblik". Men vi ved jo ikke bedre før det er for sent, og det kan vi altså ikke selv gøre for. Når vi erkender det, kan vi også leve med os selv istedet for at blive ædt op af tanker om hvad vi kunne og skulle have gjort.
For mit eget vedkommende har jeg hele mit liv haft en drøm. Den drøm er så stærk at den har holdt mig oppe hver gang jeg har haft det dårligt, eller har været ked af det. Den er næsten blevet som en ven for mig.
Jeg er allerede i gang med at leve den ud, og jeg helmer ikke før jeg får den levet igennem. For jeg vil hellere leve min drøm ud nu og så hvis jeg engang bliver gammel, fortryde nogle af de ting jeg har gjort, end at sidde som en gammel dame og fortryde de ting jeg ikke har gjort.
Det er en slags "Better be sorry than save"holdning som jeg gerne vil leve ud. Jeg ved godt at det er mere usikkert og at jeg også ender med at få knubs fordi jeg kommer til at stå svagt, men jeg er parat til at ofre trygheden og normerne for at opleve et øjebliks fuldendt lykke ved at se min drøm blive til virkelighed. Jeg vil hellere kæmpe mig vej til lykken, end at nøjes med middelmådghed.

det vi kalder "fejl" vi har lært mest af :-)
Einstein sagde engang :
Enhver som ikke har lavet en fejltagelse, har aldrig prøvet noget nyt -
Smiler
guller

-Ja, jeg er en rosenbusk, der trænger til omplantning, og ny gødning.. ;o)
Og kaffen, du kan tro den vil være der på min terrasse..
Nå... Sikke dybe, men dejlige, samtaler vi kan få der..
Mvh Mummi

Man vil jo have det hele ikk..? :o) At have accepteret den rolle dengang, ville jo ikke have givet mig det liv jeg har nu... ;o) Ærlighed over for sig selv, kommer man længst med, og jeg ville ikke bytte mit liv for noget nu... ;o) Bare tanken om at jeg ikke ville have mødt min nuværende mand....at jeg ikke vill have fået min datter....trøstesløse tanker. Men på den anden side ville det jo have været mit liv også...bare en anden skillevej. En anden sti, i det som kunne have været mit liv. Jeg bliver dog mere og mere tilfreds med det liv jeg har, jo mere jeg skriver... ;o)) Forvirret...? Det er jeg også. ;o)
Kajsa

-netop.. ;o)
Igennem flere tanker om hvordan det kunne have blevet, og et indlæg som du her har startet, så kommer man til den konklusion, at...
Det er nu så dejligt, og havde det gået en anden vej....??
Så havde man møåske ikke fået de børn man har, og jeg ville sku ikke havde været mine dejlig , meget dejlige babes foruden..
De er mit liv de tøser.. ;o)
Og alverdens rigdom...? Nej jeg behøver den ikke, for jeg har deres grænseløse kærlighed..

/Mummi

Og et fantastiskt smukt svar, som viser at tanker om livet, er noget der starter med...livet. :o) Selvfølgelig er det ikke kun "gamle" mennesker der gør sig de tanker. Jeg havde dem jo som meget ung, og det har alle da. At søge efter en drøm, og opfylde den, er vel noget af det mest perfekte i et liv. At gøre noget ved det, og ikke nøjes.
Jeg slog IKKE ind på den vej som var forventet af mig. Jeg brød med drømmen, som også var min mors drøm. Jeg blev gift i stedet for, til min mors store fortrydelse, og skiftede arierne ud med Irske folkesange. Så på den vej kan man sige at jeg valgte better safe then sorry. :o) At reflektionerne så ligger der som små fortrydelser, er noget jeg må tage med. :o) Jeg fortryder dog ikke at have valgt den type musik som jeg idag synger. ;o) Mere hygge end det, må man lede længe efter.
Pøj pøj med dit valg.
Hilsen kajsa

Hmm...du lyder lidt som om du gør status. Det gør vi vel ind i mellem...med jævne mellemrum...ikke noget der hører alderen til...
(nu tænker jeg bare højt, og den der "du" jeg taler til kan være dig Kajsa, men ogs mig selv og alle andre...det er bare tanker der fiser igennem knoppen på mig under inspiration af dit lækre indlæg ;o))
Jeg kan godt forstå dine tanker, men jeg har nogle kommentarer, som vel i sidste ende viser at min vinkel er en anden end din. Sådan er vi så forskellige...heldigvis...men dejligt at dele disse tanker....Jeg er jo også lige blevet 46...men jeg har ikke givet nummeret mange tanker må jeg indrømme...
Kun lige her forleden dag, da min mor sagde til mig at unge mennesker i min alder er spontane og ligeglade med køreplaner. Underforstået, at det nok ændrer sig når jeg bliver VOKSEN!?!?!?! Jeg er 46! Nu må hun sgu holde...Jeg bliver aldrig som hun er...derfor bliver jeg i hendes øjne aldrig voksen...men det kan jeg altså ikke bruge til noget...Jeg er den jeg er...og det er OKAY! Behøver ikke hendes tilladelse. Ikke mere.
Jeg har sat mig mange mål i livet, delmål er det jo kun, for det endelige mål, det er jo døden, og hvordan F* gør man den smuk?...Man lader være at spekulere på den, for den bliver kun smuk, når man har sit fokus på livet. Dvs. alle delmålene!
Jeg har nået en masse mål, men egentlig har jeg opnået meget mere, ved de mål, jeg IKKE nåede, for det har tvunget mig til at lære noget ANDET ud af situationer, som jeg ikke forudså. Tror det vigtigste jeg har lært, er AT lære. Altså hvordan vender man det her til noget brugbart?
Dvs. jeg gør ikke status på den måde: Fik jeg det jeg ville?...For det gjorde jeg sandsynligvis ikke, jeg fik til gengæld alt mulig andet! Og alt det, der bare er væltet ind, har gjort mig lykkelig på mange måder.
Mange mennesker er dukket op ud af intetheden...har stillet op for mig, fyldt op i mit liv...krævet at jeg var noget for dem...for de havde brug for de ressoucer jeg havde/har. Det har virkelig vist mig vejen...Jeg skal lære af dem, der har brug for mig...Børn er de bedste læremestre...At jeg har skulle være en rollemodel, har tvunget mig til at anstrenge mig ud over alle grænser, for at være SÅ meget mig, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg har ikke andet at give, end mig...og det jeg er, har jeg jo i meget stort omfang lært af andre!
Så for at kunne være en perfekt rollemodel, skal man vise at man kan lære at andre...
Du spekulerer også på det der med at være voksen...
Det har jeg lagt af mig for længe siden. Der var en gang en, der sagde, at så snart man begyndte at føle sig gammel, så var man ved at blive voksen...Jeg var simpelthen ved at kaste op over den kyniske kategorisering af mennesket.
Vi er unikke størrelser, og vi er HELE, når vi bliver født. Den helhed samler erfaringer...bygger til, knytter tættere og tættere masker i det stof vi er gjort af...På et tidspunkt føler man sig parat til at tage ansvar på nogle områder..efterhånden kommer der flere og fler områder til...efterhånden finder man ud af at det er en del af processen at lære at give slip igen....Hvornår i alt det kan man prikke ud og sige NU er du voksen? Og hvad skal man bruge det til?
Tillad dig at være, den du er.
GLEM det der med, at nogen siger du er dum...de er der jo altid, uanset hvor klog man er. Man kan aldrig blive så klog, så man kan belære folk der ikke VIL lære noget. Og man kan ikke lære noget af dem. Og idet at de siger "du er dum", så har de jo klart meldt ud, at de ikke kan bruge en til noget. Hvorfor skal man spilde mere krudt på dem? Nå, okay...godt så...videre!
At blive tudet ørerne fulde med at nu skal man tabe sig, nu skal man klæde sig anderledes for nu er man blevet over 40 og alt det shit....Hvad kan man bruge det til? Er der noget at lære i det? Tjahh...en ting er meget klar for mig....i det nanosekund, man begynder at rette ind efter det, så slipper man grebet i "Tillad dig at være den du er"
Så tillader man andre at bestemme, hvem man skal være...og hvad VED de egentlig om det? Ingenting! Det er jo kun os selv, der nøjagtig ved, hvordan VI er...og hvad vi kan give.
Vær til rådighed for andre....tilbyd dem det, du har at give...Definér kærlighed ud fra det, du har at give og ikke det du mangler/ønsker....Det sidste ville være at definere en kærlighed der retter sig mod en selv...ikke en kærlighed der retter sig ud mod andre....
Det er sådanne små læresætninger jeg har i mit hoved hele tiden...Det fører mig frem til een ting, som jeg synes er det vigtigste...At jeg bliver 100% tilstedværende i nuet!
Når man er det, er der mange ting, der afslører sin vigtighed, og i særdeles sin mangel på samme!
Hvor vigtigt er det, at man er 46 år? Det er jo ligemeget, der er tusind måder at være en alder på...og 46 er bare et tal....Et tal, der siger noget om, at du fysisk befinder dig et andet sted end da tallet var 20....Men det er vist også alt hvad det nummer indeholder af brugbar info.
Som nævnt er jeg i min mors øjne en uforbedrlig teenager, men da hun selv var 46 var hun en ansvarlig voksen kvinde, uddannet psykolog og bedstemor....hun kan SLET ikke se sig selv som 46 år i min måde at være 46 år ...Alder er individuelt.
Er man nærmere døden nu end man var 20? Teroretisk set ja, men det er kun teori...Praksis knytter sig til nuet...samspil af tilfældigheder...og en komplet uforudsigelighed....ingen VED noget...Så er der heller ingen grund til at spekulere på det, for der kommer ikke mere brugbar info ud af det, fordi man spekulerer meget over det.
Og HVIS man bruger sit krudt på at spekulere over ting, der ikke kan gennemskues i tankerne, så fjerner man sig fra nuet....Hvis man tænker på, alle de drømme, der ikke blev til noget, "Hvad nu HVIS de var?", Alt det man ikke fik fuldført, alle de steder man ikke fik været, al den smerte man har lídt "Hvis nu man havde gjort sådan og sådan så var det ikkke sket og så var jeg belevt skånet....", Hvor kære børnene var da de var små, Hvor kort tid der er tilbage i livet, Hvor lidt man lver op til de krav som andre stiller....Jamen så fjerner man sig langt, lang laaaaaaangt væk fra nuet, og er ikke til rådighed for nogen.
Og der kommer ikke noget ud af de der spekulationer, hvis ikke man handler...I det øjeblik man omsætter dem til handling, så fører man dem frem til nuet og ind i virkeligheden...Realiserer dem (godt ord...det kan jeg godt lide....at realisere noget ;o))
Er du overvægtig? JA. Bliver du syg af det? JA. Du går på slankekur...Du taber dig. Slut.
Eller Er du overvægtig? JA Bliver du syg af det? Nej. Slut. Noget helt andet end:
Er du overvægtig? Ja, det siger andre, jeg er. (det står allevegne). De siger, du bliver syg af det. De siger, du er usund. Der produceres ikke det samme tøj til overvægtige som til slanke. Man kan SE på uniformen og dermed signalbærerne, at de overvægtige har anerkendt den position, de slanke (eliten) har givet dem. For du kan ikke passe det tøj eliten går i. Du er nødt til at tabe dig, for at bære uniformen, og vise at du er en del af eliten og dermed blive anerkendt. Opfatter budskabet: For at blive accepteret og anerkendt skal du se anderledes ud, end du gør nu - Ergo du er ikke inde i varmen!
Du læser om slankekure som indgangsbøn og kodeord for accept og anerkendelse, ser på slanke mennesker som HAR opnået den anerkendelse du ikke har. Ønsker det var dig, ved at det er IKKE dig, men de andre...udskud!
Fjerne dig igen laaaaaangt væk fra nuet og ud i negative nedgørende tanker om sig selv...man mister fuldt ud selvtilliden, og evnen til at give. Hvem har dog glæde af det?
Tillad dig, at være den du er.
Hvem andre kan udstede denne tilladelse? Hvem kan forbyde den? Svar: Dig
Der er mest power i den person, man er lige nu og her....den er et resultat af fortiden og en del af fremtiden, men kun aktuel og levende lige nu!
Mit mål er at fastholde det fokus...Jeg falder også af på den en gang i mellem...gør lidt status over nogle ting jeg HAR gjort...prøver at skumme fløden, gøre mig klart, hvordan jeg kan forbedre tingene....Nogen gange hænger man fast i en fejl, som man ikke KAN slippe...
Man når kun en helvedes bunke når man er tilstede i nuet...og dér er jeg ikke altid lige oppe på dupperne....Tit går det op i overvejelser for og i mod, og konsekvensberegninger....Men det kommer først ud af nutiden og bliver en del af det vi bygger fremtiden på, når problemet er behandlet og gennemført...REALISERET
Mit motto er handling...Alt det handling, der er muligt at realisere og udbygge sine erfaringer med, udgør det materiale man bygger sin fremtid på...afgør hvem man er.
Og jeg er vist primært lavet af ord! ;o) Jeg vil nu realisere et delmål i mit liv....en kop kaffe...
Skønt indlæg du skrev Kajsa...du kan garanteret ikke bruge mine ord til en (kaffe)bønne, men de er såmænd også bare udtryk for hvadf jeg kunne bruge dine ord til....og tak for det du...
Og Kajsa?
HØJT HURRA og Tillykke med fødselsdagen...sådan her i omegnen af nuet :o) Vi fejrer dig...ikke din alder, den er sgu ligemeget....;o)
K.H.
Halfevil333

Jeg kan ikke være mere enig Guller. Du siger det meget smukt...Den livsindstilling/holdning du giver udtryk for...det er nøjagtig min.
Den indre stemme...den betyder alt...jo mindre man hører den, jo mere undertrykker man sig selv og den man er...og jo dårligere bliver ens intuition, som udover indføling i andre mennesker, i høj grad også hænger sammen med empati og situationsfornemmelse.
Den røde tråd du ;o) Det er den indre stemme...
Du skriver altid så godt Guller...og så tydeligt...Tak for det.

Tit er det sådan at, når jeg skal svare på et af dine indlæg, så findes der ikke nogen ord tilbage. Ved du hvorfor...? Du har stjålet dem allesammen. ;oD Jeg skal i en hast finde på nye ord og sammensætninger af dem. Hjernen arbejder så det knager, og hjernecellerne får vendt vrangen ud. Lige lidt hjælper det. Jeg kan ikke sige noget som du ikke har sagt alligevel. :o))
Jo en ting måske..... Du sagde at du ikke altid havde fået det du ønskede, men så meget andet. Der var vist en klog mand en gang, der sagde; Man får ikke altid det man vil have, men tit det man mangler og behøver. Sådan har jeg det tit. Jeg fik ikke den der villa m. have jeg gerne ville ha´, men jeg har da et hyggeligt tag over hovedet. Jeg fik ikke den musikkarriere der var tænkt, men jeg synger sgu, og hygger mig hver Søndag. Jeg har ikke den figur jeg ønskede mig, men min mand elsker mig som jeg er.
Det er jo det jeg har behov for. At føle mig elsket, ligemeget hvilke valg jeg har foretaget. Og eet valg jeg tog, har jo givet mig ligenøjagtig den lykke jeg har nu. Så det korte af det lange må være, at jeg er lige der jeg skal være i livet, og har fået det jeg skulle have. Det som symboliserer mig, og min person. Den person som findes på indsiden. Hun er stadig 20 år kan jeg sige dig. :o) Jeg ser bare ældre ud. :o) Men det er jo ligemeget....hellere en rynke for meget, end en for lidt. De symboliserer jo også de valg jeg har taget. De er jo også en del af mig. Hende der nu også skal have en kop kaffe. :o) Så lad os dele bønnerne for lidt mere energi. :o)
Ha en dejlig dag ven.
Knus Kajsa

Det fortæller jo bare, hvor meget jeg egentlig har lært af livet, og stadig gør. ;o))
Jeg elsker gode citater, der faktisk undskylder for alt man laver i livet. ;o))
Et par citater til dig. :o)
"Virkelig forandring, er når du ser samme ting på en ny måde"
"Giv dig selv en ansigtsløftning..smil"
"Evigheden begynder inden du dør"
"Venskab er det, der knytter mennesker sammen når de er adskilte"
"Personer er kun rekvisitter - ej fast inventar"
"Den ædleste kunst ved at lytte, består i at lytte til dem, der ikke vil lytte til dig"
"Det bedste sted at holde fest, er mellem ørene"
Citaterne lånt fra en bog af Richard Wilkins med titelen Sjælens Eleksir. Tak for lån, Richard og Dorthe. :o)
Med håb om en fortsat god dag. :o)
Kajsa

Et sekund ville jeg ikke undvære din skønne Væsen som er resultatet af modning livet igennem. Forbliv som du er, søde Kajsa. Tænk ikke, fortsæt bare, vi er mange som værdsætter dig. Når man har lært dig at kende ville man ikke ønske sig en anden veninde end dig :-)
Masser af knus
Kærlig hilsen
Kristina

At læse dine indlæg til mig, er som at tage en varmt og dejligt tæppe omkring sig. En påmindelse om forståelse og venskab i høstens tiltagende kulde. Din livsforståelse har jo heldigvis også haft indflydelse på mit liv, og for det sender jeg dig de smukkeste roser, og de kærligste tanker. :o) DU skal også blive ved med at være den du er, for som jeg skrev i et andet svar til dig, så ville verden være fattig uden din livsanskuelse. Din palet farver verden så smuk Kristina. :o)
Med ønsket om en god dag. :o)
Knus Kajsa

Ja hvad ville man med livet? Og hvad blev det til?…… Det blev til det man ville! Det blev til det man valgte dengang man kunne vælge. Det ændrer sig med omgivelser og påvirkninger.
Tingene omkring os forandrer sig, vores ønsker forandrer sig, vores mål forandrer sig, ofte pga udefra kommende hændelser, som vi ikke ene styrer. (Børn, job, kæreste osv.)
Dit smukke og tankevækkende indlæg har sat nogle horisonter på prøve.
Statustider igennem livet er sundt, godt og skabende, bevar den evne. Et liv kan ikke planlægges, et liv skal leves som det former sig, man vælger selv hvor man vil bruge sin energi og man vælger udfra den givne situation, bevidst eller ofte ubevidst. Vigtigt er det at foretage disse valg frem for at stå til, for hvis man har ladet stå til igennem livet er det hele en tilfældighed, men har man valgt er det bevidst og dermed et ønske.
Livet er ikke en dagdrøm, græsplæner i dagdrømme er smukke, grønne og fri for ukrudt, sådan er min græsplæne ikke og bliver det aldrig ;-)) Den kan være smuk den ene dag, men få dage efter er det forbi igen! Sådan er mit liv vist også!
Hvornår er man voksen? Spørger du….Aldrig, tror jeg. Vi bliver bare større og mere modne, ændrer adfærd og opførsel samt får en bedre pligt og ansvarsbevisthed, måske lidt klogere af erfaring og skade ;-))
Du skriver du har et lille hul i sjælen, et savn, en tomhedsfølelse…. Som Halfevil skriver, så lyt til dig selv, det er måske bare det lille hul der skal udfyldes, for at du føler dig hel.
Dit indlæg er utroligt smukt og tankevækkende, de svar der er kommet er fantastisk gode, præcise og rummer vel det meste. Dog snurrer der en del !!!!!!!!! ukontrolleret rundt i mit stakkels hoved. Jeg må vist selv holde status ;-))
Lidt kendt er du da, helt sikkert feteret og ret tilfreds trods alt! Så, send en venlig tanke til de meget kendte som slet ikke er så lykkelige som os ”almindelige”
Knus fra mig!

Du rammer hovedet på sømmet i dit indlæg, som klart udtrykker det livet handler om. Det bliver det vi gør det til, og skaber henad vejen. Jeg ville heller ikke leve uden ukdrudt i min græsplan. Bortset fra at jeg slet ikke har én. :o)
Det vi kan gøre med ukrudet, er at gøde græsplanen, så godt som vi kan, og sørge for at det ikke kvæler det gode græs. At sørge for, at det gode i livet altid vejer tungere end det dårlige.
Jeg vil gerne sige dig tak for dit dejlige indlæg, og ønske dig en god weekend, hvor du end er. :o)
Kærlig Hilsen Kajsa