8tilføjet af

En ung mand vender tilbage.

Denne skildring fra det virkelige liv er fortalt af Elie Khalil.
Jeg er født på Cypern, men voksede op i Australien. Mine forældre er Jehovas Vidner, og de gjorde alt hvad de kunne for at give mig kærlighed til Jehova og hans ord, Bibelen. Men som teenager begyndte jeg at gøre oprør. Jeg sneg mig ud af huset sent om aftenen for at være sammen med mine kammerater. Vi stjal biler og rodede os ud i mange andre problemer.
Til at begynde med skjulte jeg det for mine forældre, af frygt for at gøre dem kede af det. Men efterhånden mistede jeg den frygt. Jeg fik venner som var meget ældre end mig, venner som ikke elskede Jehova, og de havde en dårlig indflydelse på mig. Til sidst fortalte jeg mine forældre at jeg ikke længere ville have noget at gøre med deres tro. De forsøgte tålmodigt at hjælpe mig, men jeg afviste alle deres bestræbelser. Mine forældre var sønderknuste.
Da jeg var flyttet hjemmefra , begyndte jeg at eksperimentere med stoffer, og jeg dyrkede og solgte endda store mængder marihuana. Jeg levede et umoralsk liv og gik ofte på natklub. Jeg udviklede efterhånden også et voldsomt temperement. Hvis nogen sagde eller gjorde noget jeg ikke kunne lide, blev jeg meget hidsig og råbte ofte ad folk og slog dem. Kort sagt gjorde jeg alt det jeg havde lært at en kristen ikke skulle gøre.
En af mine nære venner var også stofmisbruger, og han havde i en meget ung alder mistet sin far. Vi sad ofte og talte sammen til langt ud på natten. Nogle af disse nætter åbnede han sig og fortalte hvor meget han savnede sin far. Eftersom jeg fra barn af kendte til håbet om en opstandelse, begyndte jeg at fortælle ham om Jesus - at han havde oprejst nogle fra de døde, og at han havde lovet at gøre det igen i fremtiden. (Joh.5:28-29) "Forestil dig hvordan det vil være at se din far igen," sagde jeg til ham. "Vi kan alle sammen komme til at leve for evigt i Paradiset på jorden." Det rørte min vens hjerte at høre disse tanker.
Andre gange kom min ven ind på emner som de sidste dage og treenighedslæren. Så tog jeg hans bibel og viste ham forskellige skriftsteder som forklarede ham sandheden om Jehova Gud, Jesus og de sidste dage. (Joh.14:28; 2 Tim.3:1-5) Jo mere jeg fortalte min ven om Jehova, jo mere tænkte jeg selv på Jehova.
De sandhedens sædekorn der lå i dvale i mit hjerte, og som mine forældre havde gjort så meget for at så, begyndte langsomt men sikkert at vokse. Når jeg for eksempel var til fest og tog stoffer sammen med mine venner, begyndte jeg nogle gange pludselig at tænke på Jehova. Mange af mine venner hævdede at de elskede Gud, men deres opførsel vidnede om det modsatte. Sådan ville jeg ikke være, og jeg indså hvad jeg måtte gøre. Jeg måtte vende tilbage til Jehova.
Ét er at vide hvad man skal gøre, noget helt andet er at gøre det. Nogle af forandringerne var lette at foretage. For eksempel holdt jeg uden større besvær op med at tage stoffer. Jeg brød også med mine venner og begyndte at studere Bibelen sammen med en kristen ældste.
Andre forandringer var imidlertid langt vanskeligere. Jeg havde især svært ved at styre min vrede. Somme tider klarede jeg det godt i en periode, men fik så et tilbagefald. Bagefter havde jeg det dårligt med mig selv og følte at jeg var en fiasko. Nedtrykt henvendte jeg mig til ham jeg studerede Bibelen med. Han var altid tilmodig og venlig og var til stor opmuntring for mig. Ved en lejlighed bad han mig læse en artikel i Vagttårnet om hvor vigtigt det er ikke at give op. Vi talte om hvad jeg kunne gøre når jeg blev vred. Med artiklen i tanke og mange bønner til Jehova lykkedes det mig efterhånden at styre mit temperament. I april 2000 blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner. Mine forældre var naturligvis henrykte.
Jeg har nu fred i sindet og en ren samvittighed fordi jeg ikke længere besmitter min krop med stoffer eller begår umoralske handlinger. Uanset hvad jeg foretager mig, om jeg er på arbejde, til et kristent møde eller dyrker fritidsinteresser, så er jeg meget gladere nu. Jeg har et positivt livssyn.
Jeg takker Jehova for mine forældre, som aldrig glemte mig. Jeg tænker også på Jesu ord i Johannes 6:44: "Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham." Det rører mig dybt når jeg tænker på at det er fordi Jehova har draget mig, at jeg kunne vende tilbage til ham.
Hvad kan vi lære af sådan en historie?
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

En ung mand vender tilbage.

15 millioner flere
katolikker i verden


Vatikanet oplyser i Pavens årbog for 2012, at antallet af katolikker i verden er steget med 15 millioner til i alt 1.169 milliarder.

Væksten skyldes især, at der er flere, der er blevet katolikker i Asien og Afrika. Her er henholdsvis 15,55 pct. og 10,87 pct. katolikker.
Til gengæld er tallene for katolikker i Europa og Latinamerika faldet. Der er dog stadig 23,83 pct. af den europæiske befolkning, som i 2010 var døbt katolsk. Det er et fald fra 24,05 pct. året før.
Den største koncentration finder man i Sydamerika, hvor 28,34 pct. er katolikker. Ifølge årbogen er hele 17,5 pct. af verdens befolkning i dag katolikker. Ifølge videnskab.dk er befolkningen på jorden siden 2010 vokset til syv mia.
Man forventer, at antallet stiger til ni mia. inden 2050.
Susan
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=23324
tilføjet af

Jeg har engang været én

af disse mange katolikker. Nu er jeg det ikke mere.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Der er statistikker og Eventyr-historier

😖
. . . Mon ikke statistikkerne vinder, hvis man satte dem over for hinanden?
Og så er der problemet med at "Jeppe drikker, Men hvorfor drikker Jeppe" - Noget der er
nødvendigt at vide før man falder pladask for en slig fin historie som "vor" ftg præsenterer os for.
Nøjagtig som det er nødvendigt at
man tager nogle spekulative minutter
for selv at tage stilling til nedenstående for:
Problemet er ikke JW'Organisationen.
Problemet er heller ikke JW'Organisationens lære.
Problemet er heller ikke deres form for missionering.
Problemet er heller ikke at "vidnerne" holdes som slaver.
Problemet er heller ikke "vidnernes" totale religiøse ensretning.
Problemet er alene:
Deres løgne om at være en Kristen Organisation.
Deres løgne om at de følger "De Hellige Kristne Skrifter".
Deres løgne om at NWT bygger på: "De Hellige Kristne Skrifter".
Deres løgne om at Indholdet af NWT er omhyggeligt sammenholdt med De
▬▬ » Hellige Kristne Hebraiske, Aramiske og Græske Skrifter!
« ▬▬
jalmar

[/quote]
[quote="ftg" post=2543631]En ung mand vender tilbage.
Denne skildring fra det virkelige liv er fortalt af Elie Khalil.
Jeg er født på Cypern, men voksede op i Australien. Mine forældre er Jehovas Vidner, og de gjorde alt hvad de kunne for at give mig kærlighed til Jehova og hans ord, Bibelen. Men som teenager begyndte jeg at gøre oprør. Jeg sneg mig ud af huset sent om aftenen for at være sammen med mine kammerater. Vi stjal biler og rodede os ud i mange andre problemer.
Til at begynde med skjulte jeg det for mine forældre, af frygt for at gøre dem kede af det. Men efterhånden mistede jeg den frygt. Jeg fik venner som var meget ældre end mig, venner som ikke elskede Jehova, og de havde en dårlig indflydelse på mig. Til sidst fortalte jeg mine forældre at jeg ikke længere ville have noget at gøre med deres tro. De forsøgte tålmodigt at hjælpe mig, men jeg afviste alle deres bestræbelser. Mine forældre var sønderknuste.
Da jeg var flyttet hjemmefra , begyndte jeg at eksperimentere med stoffer, og jeg dyrkede og solgte endda store mængder marihuana. Jeg levede et umoralsk liv og gik ofte på natklub. Jeg udviklede efterhånden også et voldsomt temperement. Hvis nogen sagde eller gjorde noget jeg ikke kunne lide, blev jeg meget hidsig og råbte ofte ad folk og slog dem. Kort sagt gjorde jeg alt det jeg havde lært at en kristen ikke skulle gøre.
En af mine nære venner var også stofmisbruger, og han havde i en meget ung alder mistet sin far. Vi sad ofte og talte sammen til langt ud på natten. Nogle af disse nætter åbnede han sig og fortalte hvor meget han savnede sin far. Eftersom jeg fra barn af kendte til håbet om en opstandelse, begyndte jeg at fortælle ham om Jesus - at han havde oprejst nogle fra de døde, og at han havde lovet at gøre det igen i fremtiden. (Joh.5:28-29) "Forestil dig hvordan det vil være at se din far igen," sagde jeg til ham. "Vi kan alle sammen komme til at leve for evigt i Paradiset på jorden." Det rørte min vens hjerte at høre disse tanker.
Andre gange kom min ven ind på emner som de sidste dage og treenighedslæren. Så tog jeg hans bibel og viste ham forskellige skriftsteder som forklarede ham sandheden om Jehova Gud, Jesus og de sidste dage. (Joh.14:28; 2 Tim.3:1-5) Jo mere jeg fortalte min ven om Jehova, jo mere tænkte jeg selv på Jehova.
De sandhedens sædekorn der lå i dvale i mit hjerte, og som mine forældre havde gjort så meget for at så, begyndte langsomt men sikkert at vokse. Når jeg for eksempel var til fest og tog stoffer sammen med mine venner, begyndte jeg nogle gange pludselig at tænke på Jehova. Mange af mine venner hævdede at de elskede Gud, men deres opførsel vidnede om det modsatte. Sådan ville jeg ikke være, og jeg indså hvad jeg måtte gøre. Jeg måtte vende tilbage til Jehova.
Ét er at vide hvad man skal gøre, noget helt andet er at gøre det. Nogle af forandringerne var lette at foretage. For eksempel holdt jeg uden større besvær op med at tage stoffer. Jeg brød også med mine venner og begyndte at studere Bibelen sammen med en kristen ældste.
Andre forandringer var imidlertid langt vanskeligere. Jeg havde især svært ved at styre min vrede. Somme tider klarede jeg det godt i en periode, men fik så et tilbagefald. Bagefter havde jeg det dårligt med mig selv og følte at jeg var en fiasko. Nedtrykt henvendte jeg mig til ham jeg studerede Bibelen med. Han var altid tilmodig og venlig og var til stor opmuntring for mig. Ved en lejlighed bad han mig læse en artikel i Vagttårnet om hvor vigtigt det er ikke at give op. Vi talte om hvad jeg kunne gøre når jeg blev vred. Med artiklen i tanke og mange bønner til Jehova lykkedes det mig efterhånden at styre mit temperament. I april 2000 blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner. Mine forældre var naturligvis henrykte.
Jeg har nu fred i sindet og en ren samvittighed fordi jeg ikke længere besmitter min krop med stoffer eller begår umoralske handlinger. Uanset hvad jeg foretager mig, om jeg er på arbejde, til et kristent møde eller dyrker fritidsinteresser, så er jeg meget gladere nu. Jeg har et positivt livssyn.
Jeg takker Jehova for mine forældre, som aldrig glemte mig. Jeg tænker også på Jesu ord i Johannes 6:44: "Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham." Det rører mig dybt når jeg tænker på at det er fordi Jehova har draget mig, at jeg kunne vende tilbage til ham.
Hvad kan vi lære af sådan en historie?
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Jeg tænker også på Jesu ord i Johannes 6:44:

"Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham."
Dette har jeg selv erfaret.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Mit gæt er at Katolikkerne ikke savner dig, og

[:|]
. . . du ville med garanti have større chancer for frelse hos Katolikkernes Kristus Jesus og Jomfru Maria
end du har muligheder for frelse hos din gud og frelser JW'Organisationen. Jeg ved godt du protesterer,
men fakta er og bliver, at det er JW'Organisationen der p.t. står for din mulige frelse og ikke Kristus Jesus!
jalmar

[/quote]
[quote="ftg" post=2543661]Jeg har engang været én
af disse mange katolikker. Nu er jeg det ikke mere.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Jeg tænker også på Jesu ord i Johannes 12:44,45

[:|]
. . . kun en der forstår skriftet, kan forstå nedenstående ftg, det
er derfor temmelig spørjst at jeg godt kan forstå nedenståend men ikke dig:
→ Codex Sinaiticus:
ιϲ δε εκραξεν και ειπεν ο πιϲτευων ειϲ εμε ου πιϲτευει ειϲ εμε
αλλα ειϲ το πεμψαντα με και ο θεωρων εμε θεωρει τον πεμψαντα με
→ Translittereret:
Iêsous de ekraxen kai eipen ho pisteuôn eis eme ou pisteuei eis eme
alla eis ton pempsanta me kai o theoron eme theorei ton pempsanta me
→ Literal translation:
Jesus yet cries and said the one-believing into me not is-believing into me but
into the one-sending me and the one-beholding me is-beholding the one-sending me
→ Da92
Jesus råbte: "Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham,
som har sendt mig"! Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig.
Egentlig er det temmelig lige til ftg, men JW'Organisationen har indsat en
blokade hos dig og de andre vidner, så det lydder som om det er næsten volapyk ftg!
Álligevel er det også temmelig spøjst ftg:
For selvom du godt vidste hvad der stod, ville din angst for JW'Organisationen aldrig få
dig til at indrømme hvad der er Sandt og hvad der er Falsk ifølge De Hellige Kristne Skrifter.
→ Og NEJ ftg ordene [kun] og [også] er der forbud
mod iflg. Åb.22:18,19, ergo er nedenstående med ordene [kun] + [også] endnu et falskneri
JW'Organisationen's NVO:
Jesus råbte imidlertid og sagde: „Den der tror på mig, tror ikke [kun] på mig, men [også]
på ham som har sendt mig; og den der ser mig, ser [også] ham som har sendt mig.
jalmar


[/quote]
[quote="ftg" post=2543753]"Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham."
Dette har jeg selv erfaret.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Hvis den katolske kirke havde den sande tro,

så ville jeg være forblevet der.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Hvid du forstår lidt af Bibelen,

så synes jeg da at du skulle glæde dig over det.
Jeg, for mit eget vedkommende, er dybt taknemmelig over at jeg har fået lov til at lære Bibelen at kende.
Med venlig hilsen, ftg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.