Enebarn

Kunne godt tænke mig at høre folks holdninger til det at være enebarn.
Er det en god idé at vælge at få et enebarn? Er det overhovedet noget man vælger?
Er der nogen, der har erfaringer med enebørn? Synes man hører mange forskellige ting - enebørnene selv synes det har været fedt at have haft tid sammen med deres forældre, andre der ikke er enebørn synes det må være ensomt. Hvad synes I?

Mht selve bandommen, så tror jeg at der er både fordele og ulemper ved at være enebarn. Den helt store forskel kommer når man bliver voksen.
Som enebarn vil man der mangle søskende at have samværd med og til at "spejle" sig i, men når ens forældre engang er gamle og på et hjem eller døde, så vil enebarnet nemt komme til at stå meget alene. Der vil det for alvor kunne mærkes at der ikke er nogen søskende.

Hej jeg har selv været enebarn.
Det der var allersværest var i ferierne, når de
andre børn på vejen(man legede meget sammen og udenfor
da jeg var barn), skulle på ferie - da kunne man rigtig
for alvor mærke hvor ensomt gaden og man selv var.
Men jeg har altid været god til at beskæftige mig selv.
Det er der jo stor forskel på om man kan lide at være sammen
med andre,og så også lide at være sig selv nok indimellem.
Men jeg trives med begge dele.
Men vi er jo forskellige allesammen.
Jeg har dog altid sagt da jeg var ung og fik det første barn,
at hun vores datter ikke skulle være den eneste ene, for jeg
synes at søskende kan hjælpe hinanden og være til glæde for hinanden
i så mange ting.
Især når ens forældre bliver ældre, må det være rart at have søskende
og familie omkring sig ti at hjælpe.
hilsen
Merkur🙂

Det er lidt sjovt at så mange nævner det med forældrene. Synes jeg ofte man hører, - ja, hvis man er flere søskende kan flere passe på forældrene når de bliver gamle og man kan støtte hinanden ved dødsfald. Synes det er lidt pudsigt at det er det, man fokuserer på, men det er måske meget rigtigt. Det kan være det med at være enebarn ændrer sig efter ens alder..?

Det kommer selvfølgelig an på det enkelte barn, men i særdeleshed også af hvilken vinkel, man ser det fra. Og så kommer er der jo iøvrigt aldrig noget der er enten eller 🙂
Her er blot een vinkel:
Jeg kender flere enebørn - både børn og voksne. Og jeg må tilstå, at jeg synes det er synd for dem. Selvom de er søde og elskelige mennesker, er det som om de mangler noget. Man kan godt mærke, at de ikke har været vant til at dele noget som helst med andre. De har ikke naturligt lært, at verden ikke kun drejer sig om dem. Nogle er bedre til at tackle det bedre end andre, men det skinner igennem.
Jeg har talt, at det drejer sig om ca. 25 personer, men det er jo ingenting i forhold til alle de enebørn, der findes - så en videnskabelig undersøgelse er det bestemt ikke 😉