Envejsforelskelse

Hej, jeg skriver herinde, fordi jeg nu i omkring 5 uger har været fuldstændig skudt i en fyr. Hele perioden har været én stor humørsvingning. Der har været dage, hvor jeg har været langt oppe over den lyserøde sky og desværre også rigtig mange dage med skuffelse og ærgelse...
Mine følelser er ikke gengældt og det gjorde han klar tidligt, men alligevel har jeg ikke kunnet få ham ud af hovedet og jeg kan godt mærke nu, at jeg er ved at køre helt surt i det.. Lige meget hvor jeg er og hvad jeg laver, så er der et eller andet der minder mig om ham og jeg kan ærligtalt ikke klare det meget mere... Er der nogen der har nogle gode råd - måske sidder du i samme situation eller har gjort det.... Skriv endelig - også hvis du har en historie du gerne vil dele ;)

Jeg er stadigvæk forelsket, i Tina dickow. Foresten jeg er keltisk, slim, og lidt andre. Men jeg bruger mit navn David nu, det er længere historie. Jeg forstår håbløs kærlighed, hvis du kender Tina dickow. Historien ved min forelskelse, jah. Den er herinde:) for jeg har prøvet at vinde hende igennem dette. Lidt naiv, hvad fanden:) så jeg forstår, ikke din situation, men håbløs kærlighed. Hm.. Jah:)

lidt mærkelig: Det er fordi jeg er det:) Men jeg glemte et råd, om ulykkelig kærlighed, hm. Jeg har ikke et der gør det bedre:) men håb bare på, at du møder en der er gengælder det, senere i dit liv. Jeg er vildt forelsket, og vildt fortabt, men jeg er gammel nok til at vide, at jeg skal nyde det:) så jah. Det er vel et råd, at man skal være glad for at føle det..

Jeg er helt enig... Det er med at nyde det så længe det varer (hvilket jeg også har gjort i alle ugerne og begge overnatninger)

Hej, jeg skriver herinde, fordi jeg nu i omkring 5 uger har været fuldstændig skudt i en fyr. Hele perioden har været én stor humørsvingning. Der har været dage, hvor jeg har været langt oppe over den lyserøde sky og desværre også rigtig mange dage med skuffelse og ærgelse...
Mine følelser er ikke gengældt og det gjorde han klar tidligt, men alligevel har jeg ikke kunnet få ham ud af hovedet og jeg kan godt mærke nu, at jeg er ved at køre helt surt i det.. Lige meget hvor jeg er og hvad jeg laver, så er der et eller andet der minder mig om ham og jeg kan ærligtalt ikke klare det meget mere... Er der nogen der har nogle gode råd - måske sidder du i samme situation eller har gjort det.... Skriv endelig - også hvis du har en historie du gerne vil dele ;)

Når jeg læser dit historie kommer jeg tanke om mig selv.. har været gennem det samme.. fra at være forelsket blev det mere og mere besættelse. indtil en ven rystede i mig og sagde vågn op.. Jeg kan kun sige du skal komme over ham.. skub de tanker væk fra dig, tænk negativt om ham.. sig han er lort hvis han ikke vil have en som dig. osv. Som Ciara siger: "if that boy don't love you right now, he will never ever, never ever love you" :)