Er danske soldater kujoner ?

Første og anden verdenskrig var kendetegnet af millioner af mænd/kvinder fra mange lande, der oplevede helt igennem gruopvækkende oplevelser. Nogle blev dræbt andre vendte tilbage. Tilbage til deres dagligdag.
Jeg vil påstå, at vores indsats i Irak eller Afghanistan mv., end ikke kommer i nærheden af, hvad millioner af mænd/kvinder oplevede i 1. og 2. verdenskrig.
Nu skal vores tropper enten sendes hjem pga. disciplinære årsager, eller kunne besøge et oprettet veteranhjem, have psykologhjælp. I dag hører vi at flere er endt som kriminel, og er i fængsel. Enkelte vælger en ”Rambo” tilværelse alene i skoven.
Er vores mænd blevet til mus pga. vores dejlige tilværelse i ligusterkvarterene bag hækken med parcelhus, hustru og 1-2 børn.
Med vores moderne våben er det sjældent, at danske soldater står ”face to face” med Taliban. En vejsidebombe – jo det er det eneste som tragisk dræber vores soldater.
Er reaktionen på moderne krigsførelse overdrevet, hvis du sammenligner en fransk soldat i 1. verdenskrig i en ussel skyttegrav med mudder, dårlig lugt, ussel mad, helt igennem psykisk terror hver dag med daglig artilleri, og kommando, at nu angriber vi mod artilleri, fjendtlige kugler og et pigtrådshegn.
Var mænd mere mænd i 1. eller 2. verdenskrig ?.

- jeg tror da ikke mændene i skyttegravene var så macho at de anså situationen for at være en skovtur.
Jeg tror da heller ikke, de undgik at komme sindsyge hjem. Det tog "man" sig bare ikke af. Udstødelse var en mere accepteret løsning dengang. Nu forsøger vi at lappe dem sammen såvel psykisk som fysisk.

ødelagte hjem, har oplevet mangt og meget som vi ikke drømmer om
(eller får at vide).

Hej
Jeg har aldrig været så tæt på at bede nogen om ikke at blande sig, hvis de tydeligvis ikke aner, hvad de snakker om. Men det vil jeg også blive ved med, da jeg nødigt vil bidrage til den store samling af ligegyldige og fladpandede svar, hér på sol'en.
Jeg tror ikke du har overvejet det psykiske pres, der ligger på soldaterne i Afghanistan. Jeg påstår ikke, at de har det værre end soldaterne i 1. eller 2. Verdenskrig, men krig har til alle tider været noget beskidt lort, som drenge og mænd kom hjem fra, med ar på såvel krop som sjæl.
Det er rigtigt, at de fleste tab er sket ved vejsidebomber - en dræber der kan ligge over alt, når du er udenfor din base. Tror du ikke, at det er en psykisk belastning?
Desuden, når soldaterne kommer i ildkamp, for det gør de ofte, vi hører bare ikke om det, hvis der ikke sker noget stort (læs: nogen bliver dræbt), så ligger de ofte og bliver beskudt af en fjende, de ikke kan se. Det er heller ikke noget, som man går upåvirket fra.
I 1. Verdenskrig var forholdene endelige i skyttegravene. Man nærmest sov, sked og spiste i skyttegraven, hvor man stod, så det var ikke nogen dans på roser, men man vidste hvor fjenden var. Man kunne se hvem fjenden var. Når der ikke var stormløb over slagmarken eller artelleriangreb, kunne man være nogenlunde sikker. Det har som sagt ikke var nogen picnic, men dér var der trods alt perioder, hvor stressniveauet kunne falde ned.
Jeg synes, at dit indlæg er tonet af arrogance, lidt som når man beder en misbruger om "bare at tage sig sammen". Hvis man ikke har haft det inde på kroppen selv, er der ofte flere nuancer i problemerne end man tror.
Håber at du har fået stof til eftertanke.

det er desværre ret åbenlyst, at du ikke aner noget som helst omkring emnet som du prøver at gøre dig klog på...
Hvis du gjorde dig den ulejlighed at sætte dig en smule ind i soldaternes dagligdag vil du se, at forholdene er noget ganske andet end du tror..
Prøv at læse om den på www.forsvaret.dk under hæren. Her vil du se, at der ikke går en dag uden der er ildkamp eller beskydning af soldaterne.
Hvis du så kigger påwww.mod.uk som er den engelske hjemmeside for forsvarsministeriet vil du kunne læse om de engelske soldater som deler dagligdag med de danske...
Det vil nok give dig et andet billede.. Prøv det og vend så tilbage hertil.....🙂🙂

Tror du ikke de mennesker der var med i de to verdenskrige var berørt af det? For så tager du meget fejl! De mennesker har satme også fået ar på sjælen!

de har alle meldt sig frivilligt til en meget høj løn, og flere ferier hvert år, desuden har de alt i danske TV programmer, internet og telefon.
de kan købe skattefrie varer, og de får kosten betalt, de skal ikke leve af 32 kr. om ugen, som vi fik da jeg var soldat.
vejsidebomber, de kan jo bare køre et laserlys hen over den strækning de vil køre, så springer bomben inden de når frem.
de bruger det bare som en dårlig undskyldning for de soldater, som de selv sårer eller dræber.

Nu kender jeg personligt en der lige er vendt hjem, så derfor kender jeg forholdende bedre end dig, og du aner ikke hvad du snakker om. De kan ikke bare sende et magisk laser lys hen over ruten for at få bomber til at springe. Når de endelig finder en bombe, tilkalder de en specialstyrke der splitter bomben ad og forsøger at finde beviser for hvem der har lavet den.
Og hvilke skattefri varer kan de købe? Det er nemlig stærkt begrænset hvor meget de kan få lov at slæbe med hjem i flyet.
Og i modsætning til dengang du var soldat (går ud fra at det var et sted mellem 1945 og 1995) er vi rent faktisk nu i en rigtig krigssituation. Og det mod en fjende der ikke er bange for at bruge beskidte kneb.