så ensom/hjælp

Jeg føler mig så ensom
Jeg bor alene med mine 2 børn.
og nu hvor de er lagt i seng, føler jeg det jeg næsten føler hver aften.. ensomhed
Jeg har ingen kæreste og savner en så meget at jeg næsten er ved at gå til.
Jeg hader virkerlig mit liv som det er nu, og ved ikke hvordan man kommer videre.
Jeg er rimlig genert, så møder ikke så mange nye mennesker
jeg har næsten altid mine børn, så kommer heller ikke så meget ud, men vil nok ikke gå ud afligevel, når jeg er alene.
Er jeg virkelig så dum og uduelig som jeg føler mig lige nu.
Helt alene og kun 32 år.
Jeg savner min eks på en måde, men i bund og grund savner jeg ham nok kun fordi jeg er alene.
Vær gang han er uden pige ringer han til mig og fluks kommer jeg og jeg ved han ikke vil noget med mig alligvel. ikke noget fast.
Der er så stille hos mig lige nu, at jeg føler jeg er ved at springes.
Hva fanden gør man for at komme ud af det helvede man selv hr lavet.
er der nogen der overhoved ved hvad jeg taler om, er der nogen der føler noget i samme stil som mig?
har i været i samme hul og hvordan kom i ud af det??
hjælp.. jeg har brug for noget.. ved ikke hvad men hjælp

Jeg synes det er synd for dig; din alder taget i betragtning skulle du jo være på dit livs højdepunkt disse år (og flere fremover).
Du har ikke en familie som kan passe dine børn engang imellem ?
Så du kan komme lidt på - eks på cafe - med kollegaer eller bekendte ?
EfB - som bestemt ikke tror på du hverken er dum eller uduelig

jo har prvet det. men du bliver jo nødt til at kunne lide dig selv, før andre kan...? mine børn er store nu og jeg ville give højre arm for at de var små igen, de er små i så kort tid, NYYYYYYYYYYYYYD det!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! også selv om det er uden en mand, en mand kan du altid få, han vil også bare forvente at du bruger tid på ham, næh nyd dine børn mens de er små! det synes som lang tid, men det er det virkelig ikke! tro mig! og dine børn vil ikke være særlig glad for at dele dig med nogen, når de selv bliver lidt større og helst vil være sammen med venner, så får du rigelig tid til en mand
;-)

Hej
Hej, jeg ved hvordan du har det. Jeg er selv 32 år, med to børn og uden deres far.
Jeg kender dine følelser, og der findes en netside for singler med børn: www.singleplus.dk, hvor du kan møde andre voksne med børn, der også savner selskab, legekammerater til deres børn eller en kæreste. Der er aktiviteter du kan deltage i med og uden børn, og folk du kan maile sammen med eller chatte med.
Det er måske ikke vejen ud af den situation, du lige nu befinder dig i - og som jeg genkender fra mig selv - men et skridt på vejen.
Knus Gitte

Jeg er single, som du nok kan regne ud. Ikke fordi jeg lægger op til noget (forkert køn).
Jeg har en omgangskreds, men mangler en kæreste. Jeg har lige meldt mig ind på en datingside og prøver lykken der trods lidt begyndervanskeligheder, som du kan læse af min anden tråd.
Men ellers, så meld dig til kurser og gå til noget du interesserer dig for. På den måde møder man mange mennesker. Din generthed skal du overvinde og møde op. Så skal du nok falde i snak med folk og pludselig opdager du måske at der er en der har samme interesser som dig og det er måske en ny ven.
Så bare se at kom ud af starthullerne :)

Hej,

Jeg skrev indlægget "Du er ikke helt alene". Jeg ville have sat min mailadresse på. Du må gerne skrive til mig, så kan vi snakke sammen, hvis du har lyst.
Knus gittesmail@sol.dk

men jeg føler mig ikke ensom længere, selvom jeg ingen kæreste har og kun få veninder, men jeg føler mig ofte alene, selvom jeg også har mine børn og masser af andre ting, at gi mig til....jeg savner nogle gange også en lidt større bekendtskabskreds/veninder til sjov, hygge og alvor.
Jeg har også indtil jeg var ca 30 år, er nu 34 år, følt mig ensom, dels fordi mit netværk var meget lille og havde ikke så mange ideer til, hvordan jeg kunne ændre mit liv..
Ensomheden fylder aldrig mere, men som gt aleneheden,for selvom jeg er sammen med andre mennesker, kan man alligevel godt føle ig alene, eftersom hvilke mennsker man omgås og eftersom, hvor meget man tør åbne op for sig selv...
Det hele gør det ikke lettere for dig, når du er genert, men hvis du gemmer dig derhjemme, bliver din generthed ikke mindre.
Mine foreslag kunne være:
ta med dine veninder i byen og når først man har drukket lidt øl/spiritus går genetheden lidt af.
Har du ingen veninder, eller kun få, så sæt en annonce i avisen og skriv du søger veninder, men at du er lidt genert, for så tør andre, der er generte måske også at skrive. Men du har jo allerede taget det første skridt, ved at skrive herinde og der er andre på solen, som føler sig ensomme, så måske er der nogle, som du kan skrive sammen med eller evt. mødes med...
Der findes et hav af forskellige foreninger, ring til frivillighedsformidlingen, de kan hjælpe dig videre til en forening efter din smag.
Aof holder også kurser for enhver smag.
Måske er det lettere for dig i første omgang, at ta feks. selv i svømmehal eller andet, hvor du ikke behøver at have den store kontakt til andre mennesker. Øv dig og langsom bliver du bedre og mindre genert, sådan kom jeg ud af min generthd og ensomhed, derved øges selvtilliden og man tør mere og mere.
Lov mig, at din gerthed ikke skal have lov til at styre dig, så se at komme ud af busken, for det skylder du dig selv, for at få et godt liv og ikke mindst dine børn..

1000 mange tak. dybt far mit hjerte. det var et sødt brev

for alle jeres søde svar, de hjælper meget mere end i lige sidder og tror.
Tak

Hvad du vil med livet... Det valg kan ingen anden tage for dig. Jeg ved godt det er hårdt, har selv været i situationen. I min "triste" periode, havde jeg en ven, som slyngede spørgsmål i hovedet på mig. "Hvis du selv kunne vælge, hvad vil du så? Sidder her og have ondt af det med dig selv? eller leve og nyde livet? Du er kun 32, du har størstedelen af dit liv tilbage, få noget godt ud af det.
Lad være med at jagte noget, sæt dig små mål, og de vil lykkedes.
Husk på denne: Før man kan score, må man have et mål.... *SS*
Knus og held og lykke

En ting du også kan gøre (ud over de annre gode råd) er at prøve hjemmesiden mailvenner.dk. Du kan starte et venskab stille og roligt over mail. Det kan måske være nemmere end at sidde ansigt til ansigt i første omgang. Det er ikke en dating side, men måske en måde at få venner på, måske nogle med børn hvis det er nemmere. Håber du finder ud af noget.

jeg mener også der er en side, der hedder singlemom, eller noget i den retning. Den skulle også efter sigendevære ok. De arrangerer tur, både med og uden børn.
Fortsat pøj pøj

Hej.
Der er også et godt sted nettet der hedder dine-venner, hvor man kan få nogle gode venner, lige netop der hvor man bor. Det er et rigtig hyggeligt sted hvor vi også snakker sammen om mange ting.
Synes du skulle prøve, det sker der ikke noget ved. Linket
http://dinevenner.dk/phpBB2/index.php
Knus til dig fra Tina.

dig. Det lyder til at du har det rigtig dårligt.
Læste en avisartikel om mødre som er i samme situation som dig.
Der finder nemlig en hjemmeside, hvor du kan skrive med andre mødre, og evt. møde hinanden hvis man bor i den samme by.
Men ej altså, jeg ikke huske hvad siden hedder....suk.
Er igang med at skrive en opgave lige nu, men vil prøve at finde den om et par dag.
Har du evt. mulighed for at tage kurser af en eller anden slags? Det er en god måde at møde/tale med andre mennesker, selvom du er genert. At være bland mange kan nogle gange give en følelse af tryghed. Der sættes nemlig ikke altid fokus på individet ;o)))

Så Ring dog på og gi en kop kaffe.Moske vil den ældre søde dame gerne være beby sitter
en gang imellem ,det skulle du prøve. op med humøret. Respeter dig selv ,ellers er der heller ikke andre som vil .Husk det . Held og lykke

hej jeg er også alene altid nok fordi jeg er hjemme altig går ud nogen gange men vil gerne have en veninde man kan ses med hygge snakke osv har to børn men de er hjemme hver 14 dag leder efter veninder man kan have det godt med..er træt af at glo på den væg

Hej. Burde egentlig gå i min seng men kan slet ik komme væk fra skærmen.. Var ik klar over at der er så mange der er så ensomme som jeg selv..
Er selv 32 og mor til en dreng på 5.
Savner at komme ud og more mig og møde nye mennesker men synes det er svært at støve andre enlige op.. Kender godt til det med ex´en.. Hver gang han ringer så er man der.. og suk hvad får man ud af det..
Jeg har besluttet at det skal være slut nu..
Fortjener sgu bedre..
Prøv at tænke positivt og lav noget der gør dig glad🙂

Hej
Jeg er selv meget ensom og har også 2 små børn, jeg er ved og blive separeret efter 10 år og 5 års ægteskab.
Jeg står ligesom dig meget alene og ved heller ikke hvordan jeg skal vende skuden.
Mit råd til dig er at du ihvertfald skal holde dig fra din eks selvom du savner ham, han virker ikke som en der er værd og holde fast i, han udnytter dig bare. og med hensyn til ensomheden er der vel ikke så meget andet og gøre end og prøve at finde nogle veninder via nettet da du som du siger ikke kommer meget ud, det samme gælder desværre også for mig så jeg kan virkelig sætte mig ind i din situation. ensomheden er noget lort....
Prøv og tænk positivt selvom det er svært og focusere på meget andet end det negative🙂

Hej! Jeg føler med dig. Jeg ved godt at det ikke er en trøst at du trods alt har 2 børn. Jeg er 75 år - mistede min mand for år tilbage - min ensomhed føles kvælende - jeg er helt alene. Dagene går fint nok -men vi har aftenen til fælles - tom og elendigt.
Du har en god alder og jeg er overbevist om at du på et eller andet tidspunkt får en kæreste. Jeg ville også ønske at få en kæreste - men jeg har alderen imod mig.
Du har stadigvæk et liv foran dig. Jeg ønsker dig held og lykke fremover.