Er der stadig en chance?

Hej
Jeg er 35 år og gift med en pige på 28. Vi blev gift for lidt over et år siden og har været kærester i syv år.
Jeg havde egentlig ikke særlig meget lyst til at blive gift, men jeg var glad for hende og gjorde det egentlig mest fordi jeg vidste det betød meget for hende.
Knap var vi blevet gift før hun begyndte at snakke om at droppe p-pillerne og flytte ud af byen.
Jeg sagde til hende at det var jeg ikke klar til og hun blev meget skuffet. Vi havde talt om det mange gange før, og jeg har aldrig lagt skjul på at jeg var tilfreds med mit liv som det er og ikke ønsker at lave om på det. Alligevel havde hun oppe i sit hoved brygget sammen, at hun skulle blive gravid på bryllupsrejsen.
Hun blev trist og afvisende, og virkede uengageret i forholdet. Samtidigt var der en endeløs stribe af familiearrangementer i hendes familie, hvor jeg måtte møde op med god mine selvom vi ikke havde det godt.
I foråret døde hendes stedfar så, og hun var selvfølgelig rigtig ked af det. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at være der for hende i denne svære situation, men vores forhold blev ikke rigtig bedre. Så skete det i forsommeren, at jeg blev forelsket i en pige på mit arbejde, og jeg var ude med hende nogle gang i juni måned. Jeg var dog ikke klar til at opgive mit 7 år lange forhold, så jeg talte med min kone om det, fortalte hende om min situation og at jeg havde mødt en anden.
Efter megen snak frem og tilbage tog vi alligevel på sommerferie sammen, og havde det faktisk rigtig dejligt sammen.
Efter vi er kommet hjem er hun blevet deprimeret igen og taler nu om at flytte.
Jeg ved snart ikke, om jeg gider mere - men har svært ved at forestille mig at sige farvel til hende. Jeg er sgu lidt i tvivl - er der stadig en chance for os? Hvad kan man gøre efter sådan en omgang?

Jeg anbefaler og knække den næste DU ser --
Hvorfor følge loven, når de selv bryder den?
www.xtratime.com --
www.youtube.com
-Sonic

Men men. Har du lyst til at være sammen med en kvinde fordi i nu har været kærester/sammen/gift i alt i 7 år? Hun er vrissen og du ser en fra dit job.
Du bliver gift selv om du ikke have lyst. Hun vil flytte og du har det fint som du har det. Og så det med børn. Vil du hende og vil du ikke børn så skrid langt langt væk. Du skriver du er glad for hende. Jamen jeg er da også glad for mange ting og fx min bil,mine busker, min sofa og seng, min naboer oma. Men jeg elsker min kæreste... du er sammen med din kone fordi det er det HUN vil. Hvad er det du vil?? Du er 35 år og vil ikke have børn? Syntes du det er ok du først nu tænker over disse ting. Kan du ikke snakke med din kone om de ting. Det lyder bestemt ikke sådan... Mengt underligt at blive gift fordi hun har lyst. Ikke far for din kone at du overhovedet giftede dig med hende. Syntes du er en svag pisser...

Som jeg læser dit indlæg, har du gjort en masse for hende på hendes præmisser, men ikke af et helt ærlig hjerte.Det er både synd og skam for jer begge.
Hun har tilsyneladende den holdning at når I er gift bliver alle hendes ønsker/behov opfyldt. Flytte...få børn osv.
Du har giftet dig med hende fordi du holder af hende, men har ikke set at forholdet måske ville ændre adfærd.
Hvis du føler hun ikke er engageret, når hun ikke får sin vilje. Enten kører hun på dig, for at opnå hvad hun vil eller også er hun måske umoden.
Det vil altid være svært at forlade et menneske man holder af eller engang har elsket. Men I er to liv, som har lige ret.
Jeg kan sådan set godt følge at du har forelsket dig til anden side. Hvem har gentagne gange lyst til at komme hjem til problemer.
Jeg mener ikke du som anden har skrevet er en "svagpisser"....du har bare brugt en del af dit liv på at gøre et andet menneske glad. At det så alligevel ikke går...ja sådan er livet.
Du har kun dette ene, det er ingen generalprøve...men ramme alvor.
Held og lykke til dig

Du kan ikke både blæse og have mel i munden, så nu bliver du nødt til at tage ansvar for dig selv og dine handlinger.
Din kæreste ønskede at blive gift efter 7 års forhold og det kan jeg egentlig godt forstå. Hun er stille og roligt blevet en voksen kvinde og vil sandsynligvis gerne vide hvor hun står - om du bliver hængende eller om hun skal videre.
I den alder begynder mange kvinder at tænke på børn, fordi der trods alt er en begrænsning på hvor længe det kan lade sig gøre at få dem. Det er meget naturligt at hun har ønsket sig en afklaring (herunder evt. ægteskab).
Derudover er det en alder hvor man tit er færdig med uddannelse og derfor begynder at tænke i retning af mere langsigtede planer for livet.
Når du så vælger at gifte dig med hende, så forventer hun nok også at det er helhjertet!
Du valgte at gifte dig med hende, selvom du var i tvivl, og du har dermed anbragt dig i en rodet situation, som du forsøger at "læse" ved hjælp af utroskab.
Det ser ud som om du af magelighed og måske den ubevidste "man ved hvad man har, ikke hvad man får - teori" har valgt at fortsætte i et forhold, som du måske burde have afsluttet både for hendes og din egen skyld.
Jeg synes faktisk det er utroligt at hun stadig er der, for jeg synes ikke du har opført dig hverken modent eller ansvarligt på noget tidspunkt. Hun ville have haft større gavn af at du var gået fra hende FØR i blev gift, end af den situation hun står i nu.
Selvom i har haft en god sommerferie sammen, kan jeg f.... godt forstå at hun nu er ked af det og overvejer at gå. Hvis du tænker efter, kan du så ikke også det???
Prøv at forestille dig hvordan det er at blive bedraget efter så mange år med den samme partner og efter så kort et ægteskab. Hun er svigtet - det gør ondt og hun føler sig sikkert også ført bag lyset.
Hvis du dybest set ikke ville/vil hende, hvorfor blev du så hængende?
Hun kan meget vel føle, at du ganske enkelt bare har gjort det fordi du tog hende for givet, og det er da noget af det værste man kan opleve i et forhold.
Sommerferien har måske fået hende til at føle at der var håb igen, måske har du været mere opmærksom på hende og i har været væk fra den potentielle trussel fra den anden kvinde. Nu er i tilbage i den almindelige trummerum og hun kan højst sandsynligt også mærke at du stadig tvivler. Måske tror hun endda at du har fortsat forholdet til en anden, og at hun aldrig kan stole på dig igen.
Derfor synes jeg det er helt naturligt at hun nu overvejer at forlade dig, når du tilsyneladende ikke selv kan finde ud af det. Hun skal vel heller ikke blive hængende de næste 7 år, mens du bliver voksen nok til at beslutte hvad du vil???
Jeg synes ærlig talt du skulle tage ansvar og få det afsluttet. Du virker overhovedet ikke afklaret med hvad du vil med hende (eller dig selv?) og hun fortjener altså bedre. Det er for dumt at lægge al ansvaret for dine egne handlinger over på hendes skuldre.
At hun ville giftes retfærdiggør ikke at du går med til det når du tvivler, og det retfærdiggør slet ikke at du har været hende utro.
Sæt hende fri, det vil være bedre for jer begge - og så får du også tid til at blive voksen og finde ud af, hvad du egentlig vil.l

Men forstår ikke din tvivl alligevel.
Din kone vil gerne have børn det vil du ikke, og i har åbenbart misforstået hinanden. I har haft en krise, der åbenbart ikke er helt ovre endnu. Du har truffet en anden og er forelsket. Måske vil den nye også gerne have børn, har du checket det ?
Din kone er ikke fuldt kørende, og du spørger dig selv om du gider mere. Selvfølgelig bliver et brud med din kone ikke let, men valget er dit.
Held og lykke med det hele