Er det her idiotisk ?
Fra tidligere indlæg:
Fra folkekirkens bekendelsesskrift, som alle folkekirkemedlemmer antages at gå ind for.
Uddrag af det Athanasianske bekendelsesskrift.
....dog er der ikke tre Herrer, men een Herre.
For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens
en for sig, Helligåndens en for sig.
Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus, een, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele een, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og
kødet er eet menneske, således er Gud og menneske een Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene
(Så Gud var forvist til helvede) 😃
Her forklaret af Cand Theol Hans Ole Bækgaard
Jesus levede, led, blev fristet osv. som både Gud & menneske. Hans person i to-naturer var nødvendig – og sådan trådte han frem blandt mennesker. I et mysterium sker dette "økonomisk" (hierarkisk i treenigheden) og teologisk (enheden i treenigheden). Jeg tror ikke, at vi kommer dertil, hvor vi kan forklarer det fuldstændigt, men vi kan beskrive, 'hvorfor' det var nødvendigt, og 'hvordan' det hænger sammen.
Sådan vil det være ved en lang række tilfælde i Skriften, når vi møder Den Tre-Ene-Gud i sin virksomhed. Én substans i tre personer – tre personer i én substans. Som kirkefaderen Augustin tilsluttede sig: »Enheden ligger i treheden og treheden i enheden«.
Hans-Ole "Olsen" Bækgaard
Jeg citerer fra Taulov kirke ved Fredericia (de har åbenbart slettet dette på deres hjemmeside)
3 er tallet for et mønster, for alt det, som ikke er tilfældigt. 1. gang er tilfældig, 2. gang er måske tilfældig, men kun bemærkelsesværdigt, 3. gang er klart et mønster. 3 er alt, som gentager sig som et tegn på noget! Men 3 mangler 1 i at være det fuldkomne 4. Ofte ses derfor 3 + 1, hvor det sidste kan være overraskende eller modsat eller upassende – kun for at nå de fuldkomne 4..
4 er tallet for Guds skaberorden og for det universelle. 4 er verdenshjørnerne nord, øst, syd og vest, med 4 er vi hele verden rundt. Verden har altså 4 ”hjørner” og det fuldkomne er derfor firekantet.
4 er elementerne: vand, ild, luft og jord – og huske, at alt som findes består af disse elementer.
4 er skabningerne: Mennesket Løven (vilde dyr), oksen (tamme dyr) og ørnen (luftens fugle).
4-tals-orden er netop firkantet, så frelsen ligger i alt det 4-kantede.
Jeg lægger ikke skjul på, at for mig er det her "ren kolbøttefabrik"
Ikke desto mindre, er det hvad folkekirken selv, helt alvorligt lægger frem.
Fra folkekirkens bekendelsesskrift, som alle folkekirkemedlemmer antages at gå ind for.
Uddrag af det Athanasianske bekendelsesskrift.
....dog er der ikke tre Herrer, men een Herre.
For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens
en for sig, Helligåndens en for sig.
Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus, een, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele een, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og
kødet er eet menneske, således er Gud og menneske een Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene
(Så Gud var forvist til helvede) 😃
Her forklaret af Cand Theol Hans Ole Bækgaard
Jesus levede, led, blev fristet osv. som både Gud & menneske. Hans person i to-naturer var nødvendig – og sådan trådte han frem blandt mennesker. I et mysterium sker dette "økonomisk" (hierarkisk i treenigheden) og teologisk (enheden i treenigheden). Jeg tror ikke, at vi kommer dertil, hvor vi kan forklarer det fuldstændigt, men vi kan beskrive, 'hvorfor' det var nødvendigt, og 'hvordan' det hænger sammen.
Sådan vil det være ved en lang række tilfælde i Skriften, når vi møder Den Tre-Ene-Gud i sin virksomhed. Én substans i tre personer – tre personer i én substans. Som kirkefaderen Augustin tilsluttede sig: »Enheden ligger i treheden og treheden i enheden«.
Hans-Ole "Olsen" Bækgaard
Jeg citerer fra Taulov kirke ved Fredericia (de har åbenbart slettet dette på deres hjemmeside)
3 er tallet for et mønster, for alt det, som ikke er tilfældigt. 1. gang er tilfældig, 2. gang er måske tilfældig, men kun bemærkelsesværdigt, 3. gang er klart et mønster. 3 er alt, som gentager sig som et tegn på noget! Men 3 mangler 1 i at være det fuldkomne 4. Ofte ses derfor 3 + 1, hvor det sidste kan være overraskende eller modsat eller upassende – kun for at nå de fuldkomne 4..
4 er tallet for Guds skaberorden og for det universelle. 4 er verdenshjørnerne nord, øst, syd og vest, med 4 er vi hele verden rundt. Verden har altså 4 ”hjørner” og det fuldkomne er derfor firekantet.
4 er elementerne: vand, ild, luft og jord – og huske, at alt som findes består af disse elementer.
4 er skabningerne: Mennesket Løven (vilde dyr), oksen (tamme dyr) og ørnen (luftens fugle).
4-tals-orden er netop firkantet, så frelsen ligger i alt det 4-kantede.
Jeg lægger ikke skjul på, at for mig er det her "ren kolbøttefabrik"
Ikke desto mindre, er det hvad folkekirken selv, helt alvorligt lægger frem.