Er det jalousi?

Mig og en pige gik for ca 1½ år siden fra hinanden efter hele 10 år sammen. I mellemtiden fik vi også en datter som nu er 7.
Det første års tid troede jeg hun kom tilbage... men det gik efterhånden op for mig at jeg nok ikke engang selv ønskede sig det. Hun var så langt væk fra den pige jeg i sin tid forelskede mig i, HELT anderledes. Og i de sidste 2 år havde vi nærmest bare boet spist og sovet sammen (sexliv næsten dødt)...
Nå men hun var så uheldig at bilen gik i stykker så jeg - bare for at være flink - tænkte at vi kunne splejse til en og så bruge begge to. Det var hun med på, så jeg fandt en billig en i den blå avis.
Sælgeren var en ung fyr på vel ca 32. Jeg ved ikke lige helt hvordan det skete. Men min ex forelskede sig åbenbart i ham. Sådan stille og roligt...
Nu er det sådan så hun sover hos ham, og han agerer nærmest stedfar (han har en søn på 8,sikkert fin legekammerat).
Nu er der bare lige et par ting det nager mig. De er begyndt at sove sammen - altså 2 voksne og de 2 børn sammen, da lejligheden kun indeholder et værelse og en stue.
Altså 2 børn i værelset og 2 voksne i stuen. Hvis de er nyforelskede kan jeg jo godt forestille mig hvad der skal foregå. Jeg ved ikke om det er mig der er sart, men jeg ved ikke hvor smart det er at have en 8-årig dreng, sammen med en 7-årig pige, som jo tydeligt kan høre hvad de voksne laver når lejligheden er så lille (ca 38 m2)
Og selvom jeg aldrig kunne drømme om at have noget seksuelt med moren igen, eller et forhold, så er det alligevel en kvalmende tanke at hun nu "hopper" på en anden sådan helt bogstaveligt ;)
Det er sgu godt nok sværere at komme sig over tabet af en man har været sammen med i 10 år - og vide at ens barn nu har en stedfar man ikke en gang aner hvem er...
Jeg synes ikke det er jalusi, men det gør moren.
Jeg synes bare der er noget "uldent" ved det. Jeg har fuld respekt for at hun naturligvis har ret til at finde en ny partner osv, det var bare ret dumt at jeg selv fandt frem til ham i den blå avis da jeg købte bilen ;)
Og så synes jeg måske det er en anelse tidligt (de har kendt hinanden i ca 1 måned) at hun overlader VORES datter i hans varetægt som det naturligste i verden...
Er det bare mig der er "nærtagende" eller er det ikke "uldent" at en 8 årig dreng sover med en syvårig pige, mens mor og hendes nye kæreste boller 3 meter derfra hvor de sover?
Det er nok bare mig... eller hvad synes i?

mon ikke de leder efter nogen større, men de sover vel ikke i samme seng, drengen og pigen?,de skal i hvert fald havde deres egen seng.
yasser

Vi groede fra hinanden på så mange punkter at ingen af os havde lyst til at være kærester mere.
Jeg ser hende da også endnu - som ven, og taler i telefon osv. Hun har jo trods alt MIT barn, så det vil vi nok blive ved med.
Nu har jeg faktisk aldrig være på stedet, så jeg ved faktisk ikke om der er 2 senge eller 1 seng, eller måske en madras på gulvet til det ene barn...
Synes bare det er ret hurtigt at min datter bliver sat til at sove med en "næsten" fremmed dreng - i sær i den alder...
Især når de voksne gør det de nu gør, 3 meter væk...

synes jeg.

Det er da fint.
Men du kunne kun berige debatten med ordet "kulturberigende"?
Fin indlæg. Vi er nu alle 100% etnisk danske, så det har nok ikke så meget med kulturel-berigelse at gøre.

Hvis din eks kun har været sammen med manden en måned, synes jeg bestemt at det er tidligt at lade ham møde jeres datter. Synes bare at man skal være rigtig sikker før man introduceres og det er man ikke efter en måned. Det tror man nok at man er (når man er forelsket, er alt jo godt ;-)). Med at de sover sammen - mon ikke de er så fornuftige at de venter med sex til børnene sover? Selv om du ikke mener at det er jaulosi, så går det dig jo alligevel på - så måske er det en snert jaulosi?? Du ved bedst!

Jamen, og så alligevel ikke. Om der er en "snert" af jalousi.
Det KAN det måske godt være - er det det hvis det "bare" er fordi at jeg ved at lige nu boller den pige med en anden mand som jeg troede jeg havde på livstid?
P.s: Det er ikke ikke et spørgsmål om min datter er "introduceret" til ham, hun kører min datter ud til ham og bruger ham som "barnepige" når hun skal noget andet selv.
Så hun har mødt ham, og føler sig tilsyneladende tryg ved ham (måske mest fordi at hun kan lege med hans dreng). Det sker når hun skal noget andet som det ikke dur at have børn med til - købe ind - være til tandlæge, eller læge, og andet hvor børn er upraktiske. Så efterlader hun VORES 7-årige hos ham.
Det skal lige siges at jeg ikke har nogen grund til at tro at han ikke kan tage sig af hende som børn i den alder nu skal. Han har jo selv drengen på 8 hvor moderen er helt ude af billedet.
Har faktisk prøvet at spørge indtil hvorfor drengen ikke har en mor (for der er jo mange flere enlige mødre en fædre) men det skulle skyldes at moren har været psykisk syg i 9 år, startede med fødselsdepression, og bor nu ca 350 km væk.
Så faren har drengen der...
Det "går mig på" ja...
Men det er ikke fordi jeg ønske men EX tilbage eller mener at hun ikke har lov til sex bare fordi jeg stadig kun har højre hånd.
En detalje eller forklaring netop ved det er...
Jeg har af en eller anden grund altid haft lyst til lettere overvægtige kvinder (10-20 kg ) overvægtig. Jeg vidste at hendes overvægtighed gjorde hendes selvværdlavt, så jeg tilbød naturligvis at løbe med hende eller gå i motionscenter sammen med hende, men hun sagde altid nej.
Men efter vi kom fra hinanden er hun faktisk nærmere blevet en lille "spirrevip" fremfor overvægtig.
Et meget godt eksempel stammer fra min far: Han var hos købmanden, og var faktisk i tvivl om det var hende - og han have ikke set hende i ca 6 mdr, hvor de så begge var lige nu.
Hun havde tabt sig så meget på 6 mdr at hendes svigerfar ikke kunne kende hende. Han turde ikke sige "hej" eller noget for han kunne ikke tro hun havde tabt så meget på så kort tid, han var ikke sikker på at det overhovedet var hende.
Før var hun en ret "fyldig" pige"... Nu går hun i diverse "sommerkjoler" osv... og det er skønt at se.
Men jeg kan ikke se hvorfor der skulle en skilsmisse til for at få hende igang med et vægttab - hun havde været overvægtig også mange år før jeg mødte hende (har billeder af det)
Hun var faktisk vold-fed som 9-årig).
Nu er hun en lille spirre-vip, og det er også en af grundende til at jeg ikke vil have hende tilbage hvis hun spurgte, Jeg ved ikke om i har set overvægtige blive tynde, men deres hud bliver ikke pæn, og jeg er generelt til noget større end B-bryster, so no way...
Det er vi heldigvis enige om ;)
Så vi er ikke fjender, men venner tør jeg godt kalde os. Vi ses mindst 1 gang pr uge.

Du har helt ret. Men så enkelt er det bare ikke. Men det kan du jo ikke vide som 15-årig.
Jeg kan hverken få mit eget eller pigen over til mig.
Det er det love imod... desværre...
Det er ikke begået nogen seksuelle overgreb eller noget i den stil som kunne gøre at jeg kunne dette - i al fald ikke så vidt jeg ved.
Verden er ikke altid som den burde være.

Er nu enig.. Men hvorfor skal vi vide at du er 15 år? Er det ikke ret underordnet?

Seneste nyt:
Hun har nu 2 telefoner - en som hun bruger til alle andre end mig - og en som hun bruger kun når hun er hjemme og kun til kontakt med mig, for at forhindre at jeg kontakter hende når hun ikke er hjemme...
Jeg har nu ikke set min datter i snart 6 mdr, og selv det ellers planlagte besøg i dag aflyste hun også.
Jeg kan ikke engang bare rejse ud til hende, for hvis hun er hjemme bliver jeg ikke lukket ind, eller også er hun slet ikke hjemme, men hos den nye "flamme"...
Jeg har ca 1 times rejse hver vej, så jeg er nødt til at have en aftale på forhånd for ikke at rejse forgæves.
Men hun er helt væk i ham gutten som jeg ikke ved hvor bor, jo jeg ved byen, men ikke adressen...
Hvad bør jeg som far gøre for at sikre at min datter ved at JEG og ikke ham "den nye" er hendes far?
SKAL jeg virkelig gå til statsamtet?
Er bare ret sikker på at hvis jeg gør det så er mig og "konen" uvenner for evigt...

synes heller ikke, det er nogen dejlig tanke ligefrem!
vil jeg nu ærligt erklære...
..aner ik`hvor normalt, det er ej-heller?
men?
jalousi?
ik i mine "ører"
du har lov, at have dine betænkligheder(som bio.far)her i starten!
bare temmelig normalt!
tænker jeg nu

Hva fanden er der galt med dig, du er ligeglad med din eks fint for dig, i er jo færdig, du har ikke set din datter i 6 mdr, så du har ingen anelser om, hvor de bor eller andet.
Hvorfor vil du ikke blande statsamt ind i det, er du bare ligegald med din unge, for sådan virker det på mig, hvis du virkelig er færdig med eksen kan du da være ligeglad med ,hva hun tænker det drejer sig da kun om jeres barn som du ikke her set i 6 mdr. men hva det betyder ikke så meget du vil blande startamt ind i det.

Da jeg var barn sov jeg også i værelset ved siden af min mor og stedfar og kunne hører når de hyggede sig, Det har ikke skadet mig 😉
De børn er 7-8år den slags tænker de slet ikke på endnu, Det er naturligt syntes jeg at du føler som du nu engang gør. Men for og sige det ligeud.
Du må bare komme over det og finde noget nyt i dit liv, og jeg ser det ikke som et problem at han passer dit barn engang imellem. Han har jo sit eget så han er jo ikke grøn i feltet.